Mejeritekniskt Forum

Mejeribruget i det nordlige Sverige modtager national støtte som kompensation for at have et hårdere klima og længere transporter end i resten af landet. Og støtten virker viser ny rapport fra Jordbruksverket.

Jordbruksverket har udbetalt lidt over 417 mio. SEK i national støtte i 2019 til landbruget i Nordsverige. Størstedelen af støtten, ca. 92 pct., går til mælkeproduktion og til transport af mælk til mejerierne.

– Vi ved, at national støtte er vigtig for landmænd i den nordlige del af landet. Dette bekræftes hvert år, når vi udarbejder årsrapporten og ser virkningerne af støtten, siger Rebecka Arveström, Jordbruksverkets  miljöersättningsenhet.

De fleste støttemidler går som nævnt til mælkeproduktion. Produktionen steg i løbet af året i støtteområdet med 2,2 procent, mens mælkeproduktionen i andre dele af landet faldt med 2 procent. Stigningen i produktionen kan forklares med øget produktivitet. I de senere år har mælkeproduktionen i støtteområdet oplevet en stærkere udvikling end i resten af landet.

Overfor EU har Sverige ret til at yde langsigtet national støtte for at bevare traditionelt landbrug i specifikke regioner, hvor betingelserne for landbrug er dårligere. Hvert år rapporterer Sverige virkningerne af støtten til EU-Kommissionen, og derfor har Jordbruksverket udarbejdet ’Årsrapport for den nationale støtte til landbrug i det nordlige Sverige 2019.’

Læs mere HER, hvor du også kan downlade rapporten.

Norrmejerier utser sin första hållbarhetsdirektör, som också tar plats i företagets ledningsgrupp. Anna-Karin Karlsson ska leda arbetet mot Norrmejeriers långsiktiga mål: att göra Norrland till en klimatpositiv zon med en levande livsmedelsproduktion.

–   En hållbar utveckling av Norrland förutsätter att vi agerar hållbart genom hela näringskedjan, från mjölkgården, via mejeriet, fram till att konsumenten återvinner förpackningen. De norrländska mjölkgårdarnas betydelse för den lokala livsmedelsförsörjningen och ett hållbart Norrland får inte underskattas. Jag är både glad och stolt över att nu få leda det viktiga arbetet, säger Anna-Karin Karlsson, hållbarhetsdirektör på Norrmejerier.

Anna-Karin Karlsson har tidigare varit ansvarig för Norrmejeriers hållbarhetsprogram och får nu i uppdrag att integrera hållbarhetsarbetet i hela företaget. Hon är i grunden livsmedelsagronom och har arbetat på Norrmejerier sedan 1995, bland annat som affärschef för färskvaror och som marknads- och innovationschef.

–   Vad vi äter avgör hur både vi, djuren och planeten mår. Därför behöver vi sätta hållbarhetsarbetet högst upp på agendan och Anna-Karins breda erfarenhet ger oss bästa möjliga förutsättningar att kunna ta nästa steg, säger Anders Fredriksson, vd på Norrmejerier.

Norrmejerier har arbetat med hållbarhetsfrågor sedan företaget grundades 1971. För att minska miljöbelastningen började exempelvis Norrmejerier tidigt att samdistribuera sina produkter tillsammans med andra livsmedel. År 2005 investerade företaget i en biogasanläggning vid Umeå mejeri för att driva på utvecklingen mot fossilfria mejerier.

Norrmejerier har ett hållbarhetsprogram som sträcker sig till 2030 med sikte på att uppfylla FN:s globala hållbarhetsmål, Sveriges nationella miljömål och branschspecifika initiativ. För att bidra till att göra Norrland till en klimatpositiv zon arbetar Norrmejerier i dag främst med att fasa ut fossila energikällor och drivmedel, främja den biologiska mångfalden, minska matsvinnet och öka livsmedelsförsörjningen i Norrland.

Efter to års pause tapper Rastens Mejeri atter mælk, som leveres dagsfrisk til de lokale butikker i Jämtland.

Den 8. maj kunne Rastens Mejeri på sin facebookside vise en video af, hvordan mælken igen bliver tappet i mejeriet — efter to års pause, hvor osteproduktionen har stået øverst på dagsordenen.

Rastens Mejeri udenfor Östersund i Jämtland blev startet i 2015 af Daniel og Malin Lärkert. Mejeriet producerede uhomogeniseret mælk fra gårdens ca. 150 egne køer.

Det startede som en stor succes, men så gav en fejl i en robot afsmag til mælken, og parret måtte starte forfra med nyt udstyr og nye kunderelationer. Oveni skete det, at Daniels far, der passede tapperiet blev ramt af sygdom, og derfor valgte familien at satse på osteproduktion og et bredt sortiment af smør, fil mm. — fremfor at tappe mælk.

Rastens Mejeri har haft pæn succes med bl.a. sin gårdost og sin eldost og er ude i 35-40 butikker. Desuden sælger man fra egen gårdbutik. Alligevel kom mejeriet ud af 2019 med en et underskud. Nu satser mejeriet atter på mælken, som foreløbig er kommet på hylderne i Ica Vallhalla, Ica Maxi, Ica Kvantum og Ica Odenhallen. I første omgang i 2 liters dunke og snart i 1 liters dunke.

Mejeriet har købt egen kølebil, så man selv kan levere mælken til butikkerne, hvilket giver mulighed for at levere samme dag, mælken kommer fra køerne.

Følg med på mejeriets facebookside HER

Hver gård med dårlig dyrevelfæd er en fiasko for os, siger Patrik Hansson, administrerende direktør for Arla Sverige i kølvandet på tv-udsendelsen Uppdrag granskning.

I januar afslørede SVT’ programmet Uppdrag granskning elendige forhold for køerne på en dårlig Arlagård i Hälsingland. Udsendelsen handlede om en enkelt gård, men rejste stor debat om ansvaret for køernes forhold. I sidste uge – onsdag den 13. maj — kom så en opfølgning på udsendelsen, hvor Uppdrag granskning havde fundet mere end 200 gårde med husdyr, hvor der havde været kritisable forhold (påtaler) i 2019, heraf 38 Arlagårde.

Patrik Hansson, administrerende direktør for Arla Sverige, deltog i tv-udsendelsen i onsdags og sagde blandt andet:

– Langt de fleste af vores gårde fungerer meget godt. Det ved vi fra de over 16.000 kontrolbesøg, vi har haft på gårdene, siden vi introducerede vores kvalitetsprogram Arlagården for 13 år siden. Men et par procent har tilbagevendende problemer. Det er ikke okay, og det er her, vi har fejlet. Hver gård med dårlig dyrevelfærd er en fiasko for os. Vi ønsker at finde disse hurtigere og handle mere tydeligt.

På Arlas hjemmeside fortæller Arlachefen uddybende, at man har udarbejdet en forbedret version af kontrol- og kvalitetsprogrammet, der starter udrulning i år. Den nye version har større fokus på dyrepleje, hvor hver ko kontrolleres fire gange om året, hertil kommer eksterne revisioner og uanmeldte besøg. På bedrifter, hvor der er problemer, vil der blive sat hurtigt ind på at løse problemerne i samarbejde med eksterne eksperter. Dårlig dyrevelfærd vil ikke blive accepteret.

– Vi har et ambitiøst mål om, at alle dyr skal have det godt, på alle 2.600 Arlagårde, hele tiden. Det er et stort ansvar, som vi deler med vores ejere landmændene, men jeg lover, at vi vil gøre alt, hvad vi kan for at komme dertil, siger Patric Hansson.

Læs mere HER.

Grådö Mejeri vil gerne være forbrugernes foretrukne, lokale mejeri i Gävleborg efter, at Gefleortens mejeri er blevet lukket. En artikel i Gefle Dagblad og en event i Gävle i denne uge er nogle at midlerne.

I mandags rullede en stor lastbil med mælk fra Grådö Mejeri ind i Gävle. Målet var at præsentere mejeriet og dets produkter for byens borgere og gerne rekruttere nogle af de bønder, der fortsat leverer til Arla, efter det lokale Geleortens mejeri er lukket.

– I næsten 70 år har vi arbejdet side om side med Gefleortens mejeri og har altid haft et godt samarbejde, ved flere lejligheder har det været ekstremt tæt på, at vi er blevet det samme firma. Nu er Gefleortens mejeri historie, vi lider sammen med vores kolleger på mejeriet i Gävle og er bekymrede for de svenske mejerieres fremtid, sagde Staffan Eklöv, leder af Grådö Mejeri i en pressemeddelelse i forbindelse med eventen. Han fortsatte:

– Det er på denne baggrund — og med blandede følelser — at vi tager dette skridt ind på Gävle-markedet, men da Arla oplyste, at Gefleortens mejeri vil lukke (annoncere i november 2019 red.), har vi modtaget mange forslag fra kunder og forbrugere om at tilbyde et fuldt svensk alternativ. Vi er taknemmelige for denne interesse og håber også på at kunne knytte mælkebedrifter i Gävle-området til os.

Fremstødet i Gävle var arrangeret i samarbejde med Matvärden, som er en forening, der arbejder udbredelsen af for at lokalt producerede fødevarer i Gävleborg. Læs mere på foreningens facebookside HER

Den svenske havredriksproducent, Oatly, tager det næste skridt i sin globale ekspansion og starter produktionen i Singapore. Den internationale ingeniør- og rådgivningsvirksomhed AFRY skal stå for projektet fra skrivebord til produktion.

Oatly og AFRY har tidligere haft et tæt samarbejde omkring Oatlys produktionsfaciliteter i Sverige, USA og Holland. Nu er turen kommet til Asien, nærmere betegnet Singapore, hvor Oatly starter egen produktion. AFRY er ansvarlig for projektstyring, procesdesign, mekanisk og elektrisk design samt levering af alt udstyr, installation og idriftsættelse af produktionen.
– Vores langsigtede samarbejde med AFRY betyder, at de har en dyb forståelse for vores teknologi og vores måde at arbejde på, hvilket hjælper enormt, når vi starter produktion på et nyt marked. Dette gør AFRY til en naturlig og dygtig partner, siger Bruno Claeys, Senior Vice President Business Development hos Oatly.
– Gennem projektet vil Oatly være i stand til at imødekomme den hurtigt voksende efterspørgsel efter deres produkter på endnu et kontinent, og vi er stolte over at være en del af deres globale udvikling, siger Robert Larsson, EVP og chef for divisionen for industrielle og digitale løsninger i AFRY.
Produktionsanlægget forventes at være i drift i februar 2021.
Læs pressemeddelelsen fra AFRY HER

ÅCA Ålandsmejeriet skal finde besparelser, svarende til i alt 5,5 fuldtidsstillinger, men mejerisortimentet forbliver det samme, siger administrerende direktør Joakim Blom.

ÅCA Ålandsmejeriet ligger som navnet fortæller i ø-riget Åland midt mellem Sverige og Finland. Her har man produceret mejeriprodukter siden 1921. Selskabet (Ålands Centralandelslag – ÅCA) omfatter desuden en bageriafdeling.

Regnskabet sidste år var ikke prangende, og derfor har man i 2019 blandt andet stoppet mejeriets isproduktion og renset ud i sortimentet. Alligevel har man besluttet nye besparelser, svarende til 5,5 fuldtidsstilling i løbet af de næste 90 dage. Nedskæringerne gælder både bageri- og mejeridelen.

Konkret er der tale om tre opsigelser, otte personer går på deltid, og nogle arbejdsfunktioner bliver optimeret.

Administrerende direktør Joakim Blom siger til landsbygdensfolk.fi, at forbrugerne kun vil opleve en marginal ændring i bagersortimentet.

– Mejerisortimentet forbliver uændret på nuværende tidspunkt, og selskabets forsyningssikkerhed forventes at blive holdt på det samme høje niveau som før.

Han takker samtidig de ålandske forbrugere ’der handler lokalt producerede mejeriprodukter og således bidrager til at sikre et ålandsk mejeri og en ålandsk mælkeproduktion i fremtiden’.

Ålands Mejeriet har 16 andelshavere, der leverer knap 14.000 mio. liter om året. Mejeriet har 35 ansatte, der producerer friskvarer, smør og ost. Godt 75 procent af mælken bliver til ost, der eksporteres til Finland og Sverige. Det finske ø-rige har ca. 28.000 indbyggere. Det officielle sprog er i øvrigt svensk. Læs mere HER

Apropos mælk fra Åland, så viser en ny statistik, at ålandske køer producerer mere mælk end de gør andre steder i Finland. Desuden indeholder mælken fra Åland mere fedt og protein. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Ålands Hushållningssällskap. Læs den HER

Sidste sommer indgik Kävli en 10-årig kontrakt med Falkøbing mejeri om produktion af Bärry®, Tigers børneyoghurt og Bollnäsfil® på Grådö mejeri. Nu er produktionen startet.

Bärry®, bægret med bær og marmelade i bunden, toppet med syrlig yoghurt, er tilbage, hvor det hele startede i 1951 – på Grådö Mejeri.

– Det går lige i hjertet. Jeg troede aldrig, at Bärry ville vende tilbage, siger den tidligere mejerimester Erich Colberg på Grådö Mejeri til Darlarnes Tidning (Dt).

Han var produktionschef og mejeriechef på Grådö Mejeri, da Bärry blev udviklet med inspiration fra Tyskland. Det var også den nu 84 årige Erich Colberg, der trykkede på startknappen i sidste uge, da produktionen gik i gang igen.

Foruden Bärry skal Grådö Mejeri også fremstille Bollnäsfil® og Tigers børneyoghurt for Kävli. Produktionen er led i en 10 årig aftale.

Grådö Mejeri i Dalarne startede virksomhed i 1953.  Mælken kommer fra 60 gårde i Dalarna, Västmanland og Uppland. Siden 2014 har Grådö været en en del i andelsmejeriet Falköpings Mejeri.

Artiklen i DT kræver abonnement, men HER kan du læse den oprindelige pressemeddelelse fra Kävli.

Skåne Mejerier har tilsluttet sig Sedex, verdens største partnerskab for øget gennemsigtighed. Medlemskabet betyder, at Skånemejerier lettere kan sikre, at hele forsyningskæden tager socialt og etisk ansvar.

Sedex — the Supplier Ethical Data Exchange —er en non-profit medlemsorganisation, der fremmer forbedringer, når det gælder ansvarlig og etisk forretningspraksis i globale forsyningskæder. Organisationen har verdens største samarbejdsplatform til deling af leverandørdata om arbejdsforhold, menneskerettigheder og miljø.

– Det faktum, at vi nu er tilsluttet, gør det lettere for os at dele og styre resultaterne af etiske revisioner. Vi har et stort antal leverandører både i Sverige og i udlandet, og det spiller en vigtig rolle, at vi foretager ansvarlige køb, siger indkøbsdirektør i Skånemejerier, Gary Curty, i en pressemeddelelse.

– Det er vigtigt, at vi stiller krav til vores leverandører. Ansvarlig forretning handler om alt fra respekt for menneskerettighederne til miljøansvar. Vi arbejder allerede i dag for gode arbejdsforhold både hjemme og udenlands, hvor råvarer dyrkes, produceres og transporteres. Sedex gør vores arbejde endnu mere effektivt, siger Gary Curty.

Læs mere HER