Mejeritekniskt Forum

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

Hvis Norrmejerier skal kunne betale andelshaverne en konkurrencedygtig afregningspris for deres mælk i fremtiden, er en ny strategi påkrævet.

Den nye strategi forklares af Anders Fredrikson, administrerende direktør, overfor avisen ATL. Frem mod 2030 skal strategien baseres på tre hovedindsatser: 1: Skarpere prioritering af sortimentet og varemærker. 2: Øget fokus på produktivitet. 3: Øget fokus på holdbarhed. Västerbottenost skal endnu mere fokus, mens andre mærkevarer som Gainomax, Verum og Fjällfil til gengæld får mindre opmærksomhed. Norrmejerier vil endvidere satse yderligere på at fastholde lokalområderne i det nordlige Sverige. En stærkere produktivitet kan føre til reduktioner i personalestaben, siger Anders Fredriksson. ATL påpeger, at siden Anders Fredriksson tiltrådte, er personaleomkostningerne steget  – hvilket også omfatter udgifter til ledelsen.

Læs hele artiklen på ATL HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

Den velkendte ostetank med reklame for Boxholmosten er blevet et symbol for byen, mejeriet og kampen for dets bevarelse. Men nu skal den rives ned.

Arla har besluttet, at produktionen på det 80 år gamle mejeri i Boxholm stopper den 12. december. Dermed bliver den velkendte tank, der forestiller en stor flødeost, tilovers. Det skriver Land.se

Mejeriselskabet har spurgt kommunen, om den ønsker at overtage tanken, men kommunalbestyrelsen har sagt nej tak og foreslår, at Arla selv river den ned — fordi det  i givet fald ville være dyrt for kommunen, siger kommunaldirektør Göran Lundström til P4 Östergötland.

Han medgiver, at ostetanken er et vartegn for byen, men det får ikke forvaltningen til at ændre mening. Vartegnet giver ingen mening, når der ikke er osteproduktion, mener han.

På facebookgruppen Boxholmostens venner er medlemmerne i oprør over beslutningen. Alle vil beholde ostetanken.

Læs artiklen på Land.se HER, og følg debatten på Facebook HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

Mange forbrugerne må gå forgæves efter Fjällbrynt messmör i disse dage. Årsagen er mangel på valle til fremstillingen.

I to artikler – den 30 august og den 4 september — skriver alt.se om problemer med at skaffe råvarer til Fjällbrynt messmör, som hovedsageligt er fremstillet af valle. I den første artikel fortæller nyhedsmediet, at messmöret siden begyndelsen af sommeren har været fremstillet af store dele estisk valle. Norrmejerier er nemlig ikke længere leveringsdygtige af valle til mejeriet i Haningen, hvor Fjällbrynt messsmör fremstilles af Foodmark.

– Vi er modvilligt blevet tvunget til det. Lige før sommeren fandt vi ud af, at Norrmejerier ikke længere kunne levere produktet, og vil måtte finde nye leverandører på kort varsel, siger Andreas Millbourn, vd for Foodmark i artiklen, hvor han understreger, at det kun ville være en overgang, hvor der stadig – fejlagtigt – står på emballagen, at produktet er fremstillet af svenske råvarer.

I en efterfølgende artikel fortæller Andreas Millbourn, at den nye leverandør — det estiske mejeri Epiim – har haft problemer med at levere valle af den rigtige kvalitet, hvilket har ført til, at Foodmark har stoppet salget af messsmör i to og en halv uge. Og derfor er pålægget en mangelvare i flere butikker i øjeblikket.

Årsagen til, at Norremejerier ikke længere kan levere valle til messmör-fremstillingen, er længerevarende produktionsproblemer med deres pulveranlæg. I maj 2019 besluttede mejeriselskabet at lukke pulveranlægget permanent.

Læs mere HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

Lokalproducerede fødevarer er trendy, og nu lancerer Arla nye mælkekartoner, hvorpå det tydeligt fremgår, fra hvilken del af Sverige mælken kommer.

– For forbrugeren er det en sikkerhed at vide, hvor maden kommer fra. Arla Ko®-mælk har altid været 100% svensk, og nu gør vi det endnu tydeligere og lettere for forbrugeren at vælge mælk fra deres region. Det der kommer hjemmefra, smager simpelthen bedst, siger Kristina Hammerö, kategorichef for mælk hos Arla.

Hun fremhæver desuden, at markeringen af oprindelsessted er forbrugernes garanti for, at mælken er frisk, og at transporten fra produktion til butik er kort og dermed energibesparende.

Ann Freudenthal, ansvarlig for bæredygtighedskommunikation hos Arla, fremhæver desuden, at den nye emballage er blevet mere bæredygtig.

– En positiv nyhed er, at plastikken i denne emballage nu er plantebaseret, og at vi med den reducerer vores kuldioxidpåvirkning med 960 ton om året for mælk, fil og fløde. Et glas mælk har allerede markant lavere klimafodaftryk sammenlignet med for 20 år siden. Vi vil fortsætte med at stræbe efter et klimaaftryk på nul inden 2045, siger siger hun.

Læs hele pressemeddelelsen HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

I efteråret kommer vi til at se små film på forskellige medieplatforme om de fromme munke, der ikke kan give afkald på smagen af Wästgöta kloster-osten. Bag kampagnen står Arlas eget reklamebureau ’Gården’.

Kampagnefilmene for Wästgöta kloster bliver vist både udendørs og på digitale/ sociale medier. Med kampagnen ønsker Arla at styrke både mærket og dets position på ostehylden – samt at få nye forbrugere til at opdage sortimentet af Wästgöta kloster-oste med deres forskellige karakter, hedder det i en pressemeddelelse.

Kampagnen falder desuden sammen med, at kloster-ostenes emballage er redesignet og nu pakket med en genlukkelig zip-lås, der giver lettere opbevaring og håndtering.

Indholdet i filmen er som nævnt centreret om de osteelskende munke.

-Som altid er det unødvendigt at ændre et vinderkoncept, så målet var en film i et hurtigt tempo, der tilføjer lidt syndig spænding til klostermijøet. , Derfor skabte vi en historie med osten og den gode smag i centrum, og når munkeverdenen møder en lidt mere moderne referenceverden, bliver det underholdende og let at tage til sig på en hvilken som helst mediekanal, siger Magnus Fogelström, projektleder af Gården, som er Arlas eget digitale reklamebureau, der blev etableret i slutningen af 2018.

Dette er bureauets første kampagne for Wästgöta kloster, men siden starten har Gården udviklet kommunikation til blandt andet Yalla, Kvibille, Arlas lagrede osteklassikere samt omtale af mejeriselskabets fossilfrie transporter.

Wästgöta kloster produceres af Arla på blandt andet Götene Mejeri. Klostret, der har lagt navn til, er desværre ligeså fiktivt som munkene i kampagnefilmen. Læs pressemeddelelsen og se filmen HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

I 2018 steg indvejningen af økologisk mælk i Sverige med 50.800 ton i sammenligning med året før. Det svarer til en stigning på 12 procent – til samlet 465.000 ton.

Mens indvejningen steg, så gik produktionen af økologiske mejeriprodukter på mejerierne ikke op. Det fremgår af Jordbruksverkets statistik over den økologiske dyreproduktion i Sverige 2018, som netop er blevet offentliggjort.

I både 2017 og 2018 steg indvejningen af økologisk mælk med 12 procent per år, hvilket kan forklares med et øget antal økologiske malkekøer. I 2018 udgjorde økologisk mælk 17 procent af den totale mælkeproduktion.

Jordbruksverkets statistikrapport vises årsdata for 2018, men i Jordbruksverkets statistikdatabase kan man også finde månedsdata helt frem til juli 2019. Den viser, at indvejningen af økologisk mælk var uforandret i det første halvår af 2019 i sammenligning med året før. Ligeledes var produktionen af økologisk konsummælk og ost uforandret i det første halvår af 2019 – til gengæld faldt produktionen af syrnede produkter og fløde.

Statistikken viser også, at slagtning en af økologiske dyr steg i 2018. Find flere tal HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

Både Ica og Coop vil nu sælge svenskproduceret grillost, som et alternativ til den cypriotiske halloumiost. De små mejerier, der skal levere varen, er henholdsvis Dalsspira og Nablus.

Svenskerne er vilde med den cypriotiske ost halloumi. Importen steg således fra 21 tons i 2010 til 4.000 tons i 2018 — og der findes næppe en snackbar i Sverige, hvor man ikke kan købe en halloumiburger. Men i løbet af sommeren har den cypriotiske ost været under kritik af blandt andre WWF, fordi Cypern bruger store mængder antibiotika i deres dyreavl — næsten 40 gange mere end i Sverige.

Efter debatten har der været en øget efterspørgslen efter grillost fra svenske gårdmejerier.

Mejeriet Dalsspira, der ligger i Dalsland, har nu lavet en leverandøraftale med Ica Sverige. Det betyder, at Dalsspiras grillost kan købes i kædens 1.200 butikker rundt om i landet fra den 20 august. Osten produceres på mejeriet i Färgelanda og er basseret på komælk.

– Gennembruddet med grillosten er virkelig stort for os, og vi har øget produktionen markant for at imødekomme efterspørgslen. Det er rigtig rart at kunne tilbyde svenskproduceret ost, som et alternativ til den klassiske, importerede halloumi, siger vd Malin Jakobsson i en pressemeddelelse.

Også Coop vil imødekomme forbrugernes behov for et alternativ til halloumi. Coop har indgået en aftale med det Skånebaserade mejeriet Nablus, der vil levere til kædens 600 butikker rundt om i landet fra september. Det skriver landlatbruk.dk. Læs artiklen HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

Arla rekrutterer ny direktør for foodservice, Anne Månsson, der har en solid salgserfaring og en passion for ledelse, hedder det i en pressemeddelelse.

– Forretningsområdet Arla Foodservice omsætter for 2,3 mia. SEK og servicerer professionelle kokke, restauranter, caféer og storkøkkener. Vi er både glade og forventningsfulde over rekrutteringen af ​​Anna Månsson til stillingen som chef for foodservice for Arla i Sverige, siger Patrik Hansson, vd for Arla Sverige.

Anna Månsson kommer senest fra en stilling som salgsdirektør for Fazer Bageri. Hun har en solid erfaring fra salg af føde- og forbrugsvarer og er en stærk leder. Hun startede sin karriere hos SSAB og har arbejdet i Coca-Cola i elleve år i forskellige roller — både i Sverige og England.

– Vi ser frem til, at Anna tiltræder både det svenske og det europæiske ledelsesteam for Arla Foodservice, hvor vi vil drage fordel af hendes brede ekspertise og passion for ledelse. Anna vil rapportere til Patrik Hansson, leder af Arla Sverige, og også have forbindelse til David Field, global chef for foodservice, lyder det i pressemeddelelsen.

Anna Månsson er uddannet en kandidatgrad fra Royal Institute of Technology i Stockholm og bor sammen med sin familie i Stockholm.

Se pressemeddelelsen HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

SLU (Sveriges Lantbruksuniversitet) installerer nye malkerobotter på Forskningscentrum Lövsta. Udstyret skal løfte forskningen omkring mælkeproduktion.

SLUs forskning og undervisning omkring mælkeproduktion har base på Forskningscentrum Lövsta uden for Uppsala. Her installerer man — ved hjælp af en donation fra DeLeval —  fire nye malkerobotter til efteråret. Robotanlægget erstatter den gamle malkekarrusel, hvor de 280 køer tidligere blev malket i forskellige intervaller. Fremover vil alle køer blive malket og testet på samme måde, hvilket letter sammenligningen mellem dyrene i forskellige forskningsprojekter. Udstyret rummer den nyeste digitale teknologi til mælkeudtagning, og dataoverførslen er tilpasset SLUs eget databasesystem.

– Den nye teknologi åbner muligheder for forskning på nye parametre i mælken og for overvågning af kvægsundheden og mælkekvaliteten, siger Rauni Niskanen, dekan ved SLU.

– Vi er glade for at kunne tilbyde forskerne disse ressourcer, der letter og styrker mulighederne for at gennemføre avanceret forskning. Derudover vil opgraderingen af ​​udstyret markant forbedre arbejdsmiljøet for staldpersonalet, tilføjer han.

SLU har også underskrevet en samarbejdsaftale med DeLaval, fortæller prorektor Erik Fahlbeck, SLU, og siger:

– Industrisamarbejdet er strategisk vigtigt for SLU. I denne sammenhæng handler det om videns udvikling og behovsbaseret forskning inden for digitalisering og ’big data’. Jeg ser gerne, at SLU indgår lignende industrielle samarbejder.

– For DeLaval er det meget vigtigt, at Sverige fortsætter med at have en førende rolle i forskning og udvikling inden for mælkeproduktion, og vi vil gerne have stærke forskningsmiljøer her, siger Lars Johansson, Senior Vice President for Corporate Communications and Sustainability, DeLaval.

Læs mere HER

Twitter

Facebook

Linkedin

email

Print

Den 1. august sænkede Norrmejerier sin afregningspris til bønderne på grund af produktionsforstyrrelser hen over sommeren. Det skriver Landlantbruk.se, der også ser på konsekvenserne af den seneste nedgang i GDTs mælkeprisindex.

Norrmejerier sænkede sin afregningspris med 20 øre til 324 øre per kilo konventionel mælk — og til 434 øre for økologisk mælk — den 1. august. Ulla Bergström, der er bestyrelsesformand i Norrmejerier forklarer, at prisnedsættelsen er en følge af en sommer med produktionsforstyrrelser og dermed højere omkostninger end planlagt.

– Baggrunden for produktionsforstyrrelserne er, at vi er i gang med at udskifte gamle pakkemaskiner og har lukket for produktion af mælkepulver, siger hun.

Norrmejerier har skrevet til sine medlemmer, at prissænkingen er ’meget beklagelig’ og skriver, at man arbejder hårdt for at nedsættelsen bliver så kortvarig som muligt.

Ulla Bergström understreger overfor lantlandbruk.se, at prissænkningen ikke har noget med det globale mælkeprisindex at gøre.

I tirsdags gik mælkeprisindexet på auktionen hos Global Dairy Trade, GDT, nemlig ned med 2,6 procent — og er siden maj faldet med i alt 8,5 procent. Men hverken hos Norrmejerier eller hos Sveriges største mejeri Arla har udviklingen på verdensmarkedet haft konsekvenser for afregningsprisen.

Hos Arla har prisen ligget stabilt siden april. Acontoprisen for konventionel mælk ligger på 340,4 øre per kilo og prisen for økomælk på 454,8 øre per kilo. I følge Åse Andersson, pressechef i Arla, har den seneste fald i  GDTs mælkeprisindex ’ingen umiddelbar effekt på Arlas mælkepris’. Læs mere om mejeriernes reaktioner på de globale mælkepriser HER