Populær ostebutik vender tilbage på nettet

I julen i 2018 åbnede Falbygdens ostbutik en online-butik, hvor man kunne bestille oste direkte til døren. Det blev en succes, som nu bliver gentaget.

Falbygdens ostbutik — på Tomtebogård i Borgunda by, mellem Falköping og Skövde — er et populært udflugtsmål med mere end 200.000 gæster om året.

I anledningen af julen i 2018 åbnede Falbygdens ostbutik en online-butik, hvor man kunne bestille oste direkte til døren.

– Vi lancerende en ostebutik på nettet for at give vores kunder mulighed for at købe udvalgte oste til juledagene. Vi blev overraskede over den store interesse, og har besluttet at relancere netbutikken, siger Gry Andersson Nordström, mærkevarechef i Falbygdens Ost.

Sammen med en ostemester har man blandt andet sammensat en række osteprøver til ”ostesmagning”, så kunderne får mulighed for at opleve flere gode oste og få tips til, hvad der er godt at drikke til. Der medfølger brochurer om ostene og en guide til, hvordan man kan gennemføre en ostesmagning.

– Osteprøverne passer perfekt som en gave, til festen eller til dem, der bare gerne vil spise en masse gode oste, fortsætter Gry Andersson Nordström.

I netbutikken kan man også købe ostestykker med særlig fokus på sæsonens oste. Sortimentet tæller desuden en ostekage, der passer sommerens fester. Udvalget findes på www.falbygdensost.se/butik.

Historien bag Falbygdens ostbutik begynder i 1878, da Falbygdens Ost blev grundlagt på Tomtebo gård i Borgunda by. Mejeriet flyttede senere til Falköping. Den første butik kom til i 1937, og antallet af butikker nåede på sit højeste op på 25 butikker i i bl.a. Jönköping, Göteborg, Örebro og Stockholm.
I tilknytning til den nuværende butik åbnede i 1987 et ’Osteria’ , hvor gæsterne både kan spise og købe et bredt sortiment af kvalitetsoste. Siden er butikken udviklet til at omfattet et bredt udvalg af andre delikatesser og er i de seneste år blevet et markedscentrum for lokalt produceret mad — med varer fra mere end 20 lokale producenter.
Falbygdens Osteria, med butik, restaurant og salg af oste- og delikatessegaver drives i dag, uafhængigt af Falbygdens Ost, af Robert Bengtsson, som er femte generationens i ostevirksomheden. Falbygdens Ost ejes af Arla.

Boxholmsostens venner giver ikke op – next stop Danmark

I oktober 2018 besluttede Arla at flytte produktionen af Boxholmsost fra Boxholm til Östersund.Foreningen Boxholms­ostens venner har dog ikke opgivet kampen for at bevare osteproduktionen i byen og planlægger en manifestation i Danmark.

Arlas planer om at flytte Boxholmsosten har været mødt af massiv kritik, og foreningen Boxholms­ostens venner har afholdt flere protester. Den 16 maj planlægger de at fylde en bus med ’ostevenner’, der skal køre til Arla Foods hovedkontor i Aarhus i Danmark. Her vil de banke på døren til koncerndirektørens kontor — og håber at komme ind. Det fortæller foreningsmedlem Morgan Sehlstedt til Länstidningen.

– Vi arbejder for at mejeriet skal sælges i sin helhed, og at osteproduktionen bliver i byen, siger han og henviser til, at der allerede findes en lokal køber med interesse i at drive mejeriet i Boxholm.

– Faktum ar at mejeriet ikke er til salg, og det har vi været tydelige med, svarer Erik Bratthall, pressechef hos Arla Foods, til SVT Nyheter Öst. Han beklager samtidigt, at der har været rygter i medierne om et muligt salg.

Morgan Sehlstedt håber imidlertid, at Arla kommer på andre tanker.

– Alle selskaber har en grænse, og hvis det kommer til at påvirke Arla så meget i nærområdet, at det går ud over pengekassen, så vil Arla nok ikke være så hårdnakkede, siger han til Mittmedia.se.

På Boxholms-ostens venners hjemmeside www.boxholmsost.eu (billedet) kan man læse mere om osten og interesseorganisationen. Foreningen har også en facebookside med 13.000 medlemmer.

Verum har ’opfundet’ sin egen filgood-farve

I en pressemeddelelse fra Norrmejerier præsenterer varemærke Verum sin egen Filgood-farve og forklarer, hvad netop denne grønne nuance har med Verums mejeriprodukter at gøre.

Siden 1970’erne har Verum udviklet mejeriprodukter ud fra filosofien, at når maven har det godt, så har du det godt, og det før livet lettere at leve. Verum kalder sin filosofi Filgood og bruger den i sin markedsføring. Som noget nyt har Verum interesseret sig for, hvordan omgivelserne påvirker vores følelser, nærmere bestemt, hvilke farver der har betydning for vores velbefindende. Resultatet præsenteres som Verums egen Filgood-farve, som er en blød og harmonisk grøn nuance med et strejf af sort.

– Da vi skabte Filgood-farven tog vi udgangspunkt i naturlige, harmoniske og dæmpede kulører. Grønt leder tankerne hen på natur og liv, siger farveekspert Yvonne Karlsson og referer blandt andet til ’biofili-hypotesen’, som handler om menneskers tilknytning til naturen set i sammenhæng med vores velbefindende. I denne teori indgår det grønne som en naturlig del.

– På grund af vores klima associerer vi nordboer ofte grønt med sommerens varme og lys efter måneder med mørke og kulde, og denne grønne nuance har en meget positiv undertone, fuld af varme samtidig er den passer sammen med andre farver, fortsætter hun.

– Vi har altid menneskers velfindende i fokus, og selvom vi normalt ikke opfinder farver, så er det naturligt for os at se på helheden, når det kommer til vores helse – hvad vi spiser og hvad vi omgiver os med. Det skal ikke være kompliceret at have det godt. Vi tror på enkeltheden og det lystfyldte i hverdagen, siger Hanna Hardell, Brand manager, Verum Hälsofil.

Nysgerrige, som vil prøve farven derhjemme, kan får farvehandleren til at blande den efter NCS-koden S 3030-G30Y.

Læs mere på verum.se/filgood

Dalsspira dropper gedemælken

Mejeriet Dalsspira har taget gedemælken ud af sit sortiment på grund af for høje omkostninger ved et for lavt salg.

Dalsspira Mejeri har indtil april produceret gedemælk, gedeyoghurt og flere forskellige gedeoste, men nu er det slut. Af forretningsmæssige årsager har bestyrelsen besluttet af tage gedemælken ud af produktionen.

Gedemælks-virksomheden har været forbundet med omkostninger, som har forringet resultatet, lyder det i en pressemeddelelse, hvor salgsudviklingen betegnes som svag. Gedemælksprodukterne omsatte for 1,6 millioner kroner i 2018. Ved at droppe sortiment forventer Dalspira at forbedre mejeriets resultat.

– Vi har en god udvikling i vores komælks-virksomhed med en kontinuerlig salgsstigning, som vi vil værne om og udvikle fremover for at styrke lønsomheden, siger Dalsspiras VD, Malin Jakobsson i en kommentar til lantlandbruk.se.

Dalsspira Mejeri ligger i Färgelanda i Dalsland. Historien startede i 2001, da Carina Alexandersson avlede geder og producerede oste, som hun solgte fra egen gårdbutik. 2006 er mejeriets officielle grundlæggelses år. Her foregik produktionen i lidt større lokaler, og man begyndte at sælge gedemælksprodukter til supermarkeder og grossister. Den helt store udvidelse var i 2016, da mejeriet rykkede ind på sin nuværende adresse og samtidig begyndte at producere komælks-produkter med stor succes.

I december 2015 blev mejeriet noteret på Spotlight Stock Market, men siden introduktionen er aktierne faldet. I efteråret 2018 havde Dalsspira således et underskud på ca. 5,9 mio. kr. Og derfor valgte man at udstede nye aktier og lancerede en ny forretningsplan med fokus på lønsomheden. Aktieemission gav Dalsspira den nødvendige kapitalindsprøjtning. Samtidig viser regnskabet for 2018 en øget omsætning på 3 procent, og stigningen er fortsat ind i 2019.

Foodmark åbner ny fabrik i Haninge

Fødevarevirksomheden Foodmark AB, som blandt andet producerer messmör under mærket Fjällbrynt, indviede i sidste uge sit nye fabriksanlæg i Haninge, syd for Stockholm.

Foodmarks nye fabriksanlæg samler både den produktion, der foregik på anlæggene i Östersund, Norrköping og Spånga – og centrallageret, der lå i Jordbro.I Haninge fremstilles nu produkter under Foodsmarks salat- og saucemærker Rydbergs og Lohmanders – og ikke mindst det klassiske messmörmærke Fjällbrynt, der er produceret på valle siden 1939.

Foodmark har vokset sig stærk både gennem organisk vækst og via opkøb. Af samme grund har produktionen været spredt på forskellige produktionssteder, hvor det samtidig har været svært at få plads til udvidelser, skriver Foodmark i en pressemeddelelse. Da Arla opsagde Foodsmarks lejemål i Östersund i november 2015 blev det startskuddet til det nye 14.000 kvm store anlæg syd for Stockholm.

– Det føles ekstra godt og vigtigt, at vi kan ekspandere her i Sverige, da vi er aktive på det svenske marked, tilbyder traditionelle svenske varemærker og ikke mindst på grund af den herskende trend, der efterspørger lokalproduktion og bæredygtig adfærd, siger Foodmarks VD, Andreas Millbourn.

Foodmark har desuden produktion i Klinte på Gotland samt i Vidsel i Älvsbyns kommune. Virksomheden er en del af den norske fødevarekoncern Agra AS.

Kvibille lancerer to nye skimmeloste

Hallands Hav og Kvibille Mild Ädel er to nye skimmeloste fra Kvibille. Den ene, Halland Hav, har allerede modtaget en medalje før, den blev lanceret i butikkerne.

Kvibille Mild Ädel er en mild og cremet skimmelost, der passer perfekt til madlavning. Skimmelkulturen er en hvid Penicillium roquefort i stedet for den blå, som anvendes i Kvibilles øvrige oste. Det betyder blandt andet, at den ikke farver maden grå, hvis den bruges i madlavning.

Hallands Hav er en landtidslagret blåskimmelost, som under sin sidste del af modningsprocessen lagres ved lavere temperatur, hvorved den får en rund, men kraftfuld smag og cremet konsistens.

– Vores nyeste ost har hentet sin inspiration fra Hallands smukke natur, strandenge og hav. Ved en prøvesmagning under udviklingen udbrød en af testerne: ’Den smager som havet!’, fortæller Roland Johansson, som er ostemester på Kvibille, som er ejet af Arla.

Halland Hav faldt også i dommernes smag, da den blev præsenteret på den årlige ostefestival på Münchenbryggeriet i Stockholm medio februar. Her modtog osten en sølvmedalje, hvilket var den højeste placering på festivalen, hvis krav er meget høje. Således fik kun to oste sølvmedaljer på Ostfestival 2019.

Arla politianmelder dyreaktivister

Dyreaktivister har på facebook opfordret folk til ’at slå endnu hårdere til’ ved den årlige begivenhed ’kosläpp’. Nu har Arla anmeldt truslen til politiet.

– Nu skal det være slut, siger Arla Foods VD Peder Tuborgh til landlantbruk.dk med henvisning til dyreaktivisternes opfordring på facebook, hvor der også bliver spredt informationer om tid og sted for begivenhederne på de enkelte gårde.

720 Landmænd rundt om i Sverige byder hvert år interesserede i at komme ud på deres gårde for at deltage i det sikre forårstegn – kosläpp. Arrangementerne er blevet så populære, at nogle mejeriselskaber er begyndt at lukke for tilmeldinger, så der ikke bliver overfyldt på gårdene.

Da Arla Foods åbnede for tilmeldinger i år, kom der 50.000 tilmeldinger på få timer, og flere steder er billetterne allerede udsolgt.

– De seneste år er antallet af dyreaktivister, der er mødt for at protestere over begivenheden steget. Og med de nuværende indlæg på sociale medier om at ’slå hårdere til’ end tidligere år er det tid til næste skridt, siger Arla Foods CEO Peder Tuborgh.

Arla Foods oplever, at flere og flere landmænd er bekymrede over at vise deres gårde frem af frygt for chikane og repressalier mod deres familier.

Der er nu indledt en dialog med med politiet om situationen og hvilke foranstaltninger, der kan træffes.

– Vi ønsker at skabe et folkefest med kosläpp og at komme i dialog med mennesker omkring landbruget. Når truslen kommer år efter år, skal der være en ende på det. Vi håber på en debat, og at folk forstår, hvor slemt det faktisk står til, siger Peder Tuborgh.

 

Västerbottensost® går til filmen

Et britisk filmhold har besøgt mejeriet i Burträsk for at fortælle historien om om Västerbottensost®. Dokumentarfilmen kan nu ses på GreatBigStory.com, som ejes af CNN.

 

– At filmholdet fandt hele vejen til Burträsk viser at Västerbottensost® er en lille, men betydningsfuld del af verden, siger, Thomas Rudin, som er ostemester for Västerbottensost®. Han er desuden fortæller i filmen sammen med sin kollega lagerchef Ola Larsson.

Great Big Story i London kontaktede mejeriet i Burträsk, fordi de havde hørt om den unikke ost i Norden, som ikke kan fremstilles andre steder end på det lille mejeri i Burträsk — ejet af Norrmejerier. Filmholdet besøgte både mejeriet og de landmænd, der leverer mælken.

– De fulgte Västerbottensost® gennem historien, fra mejeristen Ulrika Eleonora Lindström opfandt opskriften i 1872 til i dag, hvor Västerbottensost® er hele Sveriges ost, siger Thomas Rudin. Efter mere end 100 år, fremstilles Västerbottensost® stadig efter samme hemmelige opskrift og af mælk fra gårde i området.

Great Big Stories, som ejes af CNN i New York, er et uafhængigt filmselskab, der rejser jorden rundt for at portrættere fascinerende hændelser, mennesker, steder og ting, der kan være med til at forandre vores syn på verden.
Västerbottensost® ligger stabilt på YouGov’s top 10-liste over Sveriges stærkest varemærker, der har fået mest positiv omtale.

Se filmen HER

Produktionen af økomælk stiger

For andet år i træk er indvejningen af økologisk mælk er steget i Sverige.

I 2018 var indvejningen af økologisk mælk på 465.000 tons, hvilket er en stigning på 12 procent sammenlignet med 2017. Så nu kommer 17 procent af den samlede indvejning nu fra økologiske bedrifter. Det viser en opgørelse fra Jordbruksverket, skriver atl.nu.

Produktionen af konsummælk og forskellige syrnede produkter har imidlertid været stabil mellem 2017 og 2018. Derimod er er produktionen af økologisk fløde steget med 10 procent.

Svenske landmænd vil reducere deres klimapåvirkning

Otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt at drive en gård, der har en lav klimapåvirkning. Spørgsmålet optager især yngre landmænd.

Landbrug og fødevareproduktion tegner sig for 20-30 procent af verdens samlede CO2-udslip, og derfor er det en forudsætning for at nå de globale klimamål at kunne producere fødevarer på en mere bæredygtig måde. Det er baggrunden for en undersøgelse, som Novus fornylig har foretaget på vegne af Oatly. Her refereret fra landbruksnytt.com.

Af undersøgelsen fremgår det, at otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt, at deres gårde drives bæredygtigt og giver et lavt CO2-aftryk. To ud af tre arbejder aktivt for at sikre, at deres aktiviteter efterlader et lavere CO2-udslip, end det gør i dag. Men der er forskel på holdningerne hos yngre og ældre landmænd — 86 procent sammenlignet med 77 procent.

Undersøgelsen viser, at landmænd og forbrugere deler samme holdning. En anden undersøgelse blandt forbrugere (18-79 år) viser nemlig, at mere end ni ud af ti forbrugere mener, at det er vigtigt, at deres mad kommer fra svensk landbrug – men samtidig ønsker de, at svensk landbrug har en lav klimapåvirkning. Det svarer 82 procent af forbrugerne.

Læs mere om undersøgelsen HER