Dags att planera för forsknings- och utbildningsdag i Lund

Mejeritekniskt Forum och Lunds Universitet och Institutionen för Livsmedelsteknik inbjuder till:

Forsknings- och utbildningsdag  

Under dagen kommer vi att presentera aktuella utbildningar inom mejeriområdet, nya projekt som är under uppstart samt pågående forskning med industrianknytning. Allt från mjölkproduktion till processteknik.

Reservera redan nu den 24 oktober 2019, 10:00 – 15:30 på Livsmedelsteknik, Marie Curie, Kemicentrum, Lunds Universitet.

Programmet hittar du HÄR

Du kommer att kunna anmäla dig efter sommaren.

Falköpings Mejeri skal fremstille mejeriprodukter for Kavli

Kavli har tegnet en tiårig aftale med Falköpings Mejeri for at sikre udviklingen af sin mejeriforretning.

 

Fra næste forår skal Kavlis varemærker Bärry, Tigers barnyoghurt og Bollnäsfil fremstilles af Falköpings Mejeri. Produktionen kommer til at foregå på Grådö Mejeri i Dalarna.

– Aftalen med Falköpings Mejeri betyder, at vi skaber et stabilt grundlag for vores mejeriforretning, samtidig med at vi får adgang til kapacitet i produktudvikling og distribution. Vi oplever også, at de grundlæggende værdier i vores to selskaber er meget ens, hvilket er en god grobund for et frugtbart samarbejde, siger Gerhard Bley, VD for Kavli, i en pressemeddelelse tidligere på måneden.

Anders Segerström, VD for Falköpings Mejeri, ser også frem mod samarbejdet med Kavli:

– Det giver tryghed i afsætningsledet for en del af vores indvejning i de kommende 10 år. Kavli ejer tre fine varemærker, som oprindelig blev udviklet og produceret på Grådö mejeri. Det føles lidt som om produktionen flytter hjem, sig han.

Grådö Mejeri har eksisteret siden 1953. Det blev købt af Falköpings Mejeri i 2014.

Tuborgh: Afregningspris og klima-indsats skal hænge sammen

På et debatmøde i København luftede Arlas adm. direktør Peder Tuborgh ideen om, at mælkeprisen i fremtiden kan bindes op på klimaindsatsen på gården.
– Vores landmænd skal klima-certificeres. Det er ikke én gang for sjov. Det er løbende. Hvem ved, om det bliver en del af betalingsmodellen gående fremad. Det vil være snublende nær at forestille sig det, lød det fra adm. direktør i Arla Peder Tuborgh ifølge Landbrugsavisen.dk.
Anledningen var Landbrugsrådets 100 års jubilæum på Axelborg, hvor Tuborgh deltog i en debat om fremtiden i dansk landbrug sammen med tre andre ledere fra de største danske andelsskaber.
Ifølge landbrugsavisen var klima og bæredygtighed et varmt emne for de fire topledere. Læs artiklen HER og se Landbrugsavisens video fra debatten.
Peder Tuborgh fortalte, at man i Arla allerede har en arbejdsgruppe, der skal udearbejde en fælles international anerkendt standard for klima-aftryk. Han understregede, at Arla og dets 10.300 leverandører har mange forcer, når det gælder klimavenlig produktion.
Herudover er der på tværs af brancher – og blandt andet mellem de fire repræsenterede virksomheder i debatten — taget hul på et samarbejde om bæredygtighed.

Tuborgh forestiller sig at mælkepris og klima-indsats kædes sammen

På et debatmøde i torsdags luftede Arlas adm. direktør Peder Tuborgh ideen om, at mælkeprisen i fremtiden kan bindes op på klimaindsatsen på gården.

– Vores landmænd skal klima-certificeres. Det er ikke én gang for sjov. Det er løbende. Hvem ved, om det bliver en del af betalingsmodellen gående fremad. Det vil være snublende nær at forestille sig det, lød det fra adm. direktør i Arla Peder Tuborgh ifølge Landbrugsavisen.dk.

Anledningen var Landbrugsrådets 100 års jubilæum på Axelborg, hvor Tuborgh deltog i en debat om fremtiden i dansk landbrug sammen med tre andre ledere fra de største danske andelsskaber.

Ifølge landbrugsavisen var klima og bæredygtighed et varmt emne for de fire topledere. Læs artiklen HER og se Landbrugsavisens video fra debatten.

Peder Tuborgh fortalte, at man i Arla allerede har en arbejdsgruppe, der skal udearbejde en fælles international anerkendt standard for klima-aftryk. Han understregede, at Arla og dets 10.300 leverandører har mange forcer, når det gælder klimavenlig produktion.

Herudover er der på tværs af brancher og blandt andet mellem de fire repræsenterede virksomheder i debatten taget hul på et samarbejde om bæredygtighed.

Flere økologisk malkekøer – og øget fokus på lønsomheden

Uge 25 bød på to økonyheder. Dels jordbruksverkets statistik over økologiske husdyr i Sverige, dels lanceringen af et nyt økologisk landbrugsbarometer.

 

I juni 2018 var der 58.700 økologiske malkekøer i Sverige. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med samme tidspunkt i 2017 – og det svarer til at 18 procent af de svenske malkekøer var økologiske i 2018.

Tallene stammer fra en ny opgørelse fra Jordbruksverket Statistiken viser desuden en stigning i antallet af økologiske får, grise og æglæggende høns, mens antallet af økologiske slagtekylliger er faldet.

Læs mere i meddelelsen fra Jordbruksverket HER

Tirsdag den 18. juni var der desuden premiere på ’Det økologiske landbrugsbarometer’, som tager temperaturen hos de økologiske bønder i Sverige, baseret på 600 interviews. Ekologiska Lantbrukarna og Organic Sweden — og i sidste ende af Jordbruksverket — står bag undersøgelsen. Formålet er, at følge handlingsplanen for den nationale fødevarestrategi om, at 30 procent af landbrugsjorden og 60 procent af det offentlige forbrug skal være økologisk i 2030. Det skriver Landlantbruk.se, som fremhæver nogle resultater af undersøgelsen, blandt andet:

– at 49 procent af økobønderne omsætter omkring en mio. kr., 9 procent omsætter over 6 mio. kr.

– at 64 procent har op til et fuldtidsarbejde på gården. Især mindre bedrifter beklager lønsomheden.

– at 31 procent af økobønderne har planer om væsentlige investeringer inden for de kommende tre år.

Læs mere HER

Boxholmostens vänner havde forslag med til Arla

Fredag den 14. juni besøgte fire repræsentanter fra Boxholmostens vänner Arlas hovedkontor i Aarhus i Danmark. Rejsen var et led i kampen for at bevare produktionen af osten i Boxholm.

Efter mødet med Arlas ledelse ser Boxholmsostens vänner forventningsfuldt på fremtiden, skriver ATL, der interviewede talsmand Morgan Sehlstedt umiddelbart efter mødet.

Formålet med rejsen var at vække forståelse hos Arla for Boxholmostens situation. Delegationen fra Boxholm medbragte desuden et konkret forslag, som indeholder et respit, hvor Arla skal forsætte med at producere osten i Boxholm i fire år for at få mulighed for at udvikle og styrke osten. I den periode skal Boxholmsostens vänner til gengæld hjælpe Arla med at vende den dårlige PR, der er skabt i forbindelse med Arlas beslutning om at stoppe produktionen på sit mejeri i Boxholm.

– Det er ikke gået ubemærket hen. Arla har mistet penge i Mellemsverige på det her, og det begynder at gøre ondt, sagde Morgan Sehlstedt, som er tilfreds med mødet hos Arla.

– Følelsen er, at Boxholmsosten bliver i Boxholm, tilføjede han til SVT.se.

På mødet blev det aftalt, at Arla Foods skal arbejde med forslaget internt frem til september, hvor parterne mødes igen.

Frem til september-mødet fortsætter Boxholmsostens vänner deres kamp ’i uforandret takt’, tilføjede Morgan Sehlstedt.

Se hele artiklen på svensk HER

 

Nye kartoner skal fremhæve Järna Mejeris styrker

Jârrna Mejeri har fået nye farverige emballager, designet af Hans Brindfors. ’Designguruen’ skal hjælpe mejeriet med at kommunikere sin merværdi til slutbrugeren.

Det økologiske Järna Mejeri, som hører hjemme i det sydlige Stockholm, har erstattet sine tidlige blege emballager med nye farverige kartoner. På kartonerne er det fremhævet, at produkterne kommer ’Från 100 % gräsätande kor’.

Järna Mejeri hyrede den svenske designkonsulent Hans Brindfors for at gennemføre forandringen.

– Økologisk mælk fra græsædende køer er den hurtigst voksende trend i USA. Det viste sig, at Järna Mejeri havde det samme argument, men ikke brugte det. Jeg byggede hele designet ud fra dette argument, siger Hans Brindfors til markedsføringsmediet Resumé og fortsætter:

– Desuden har jeg lavet et stærkere grafisk udtryk, der bedre kan ses i mejeriafdelingen, og samtidig adskiller de forskellige mælketyper fra hinanden.

Ud over at være et økologisk mejeri, så er de tre gårde, der leverer til mejeriet faktisk også biodynamiske. Dvs. at alle produkter fra mejeri både har Krav og Demeter mærkerne. Men det er altså først og fremmest det faktum, at køerne lever af græs (samt hø/ensilage red.), der er det bedste salgsargument.

På mejeriet hjemmeside er det også fremhævet, hvorfor køerne skal spise græs – fordi det er bedst for køerne, planeten og smagen.

Se originalartikel på svensk HER

Arla klar til biogasrevolution

Den 12. juni begynder de første mælketankbiler i Västergötland at at køre på biogas, produceret af lokale gårde. Det er samtidig starten på Arlas fremtidige satsning på biogas.

’Biogas produceret af kogødning slutter kredsløbet fra mælkebedrifterne og skaber en cirkulær økonomi. Potentialet er stort, da gødning fra Arlaejernes gårde svarer til 54 millioner liter diesel. Gårdene bliver et springbræt for Sveriges overgang til fossilfri tranport’. Sådan lyder visionerne i en pressemeddelelse i anledningen af, at de første mælketransporter på biogas ruller ud og derved starter, hvad Arla selv kalder ’en biogasrevolution’. Pressen indbydes også til at besøge selve biogasanlægget i Vårdegårda —  mellem Göteborg og Skövde — som ejes af lokale mælkebønder og andre virksomheder.

I pressemeddelelsen forklarer Arla, hvordan de gårde, der leverer gødning til biogasproduktion, bliver en del af klimaløsningen og den grønne omstilling: Kvæggødning, der bruges til biogas bliver en indkomstkilde for bonden. Biogas er et fossilfrit brændstof, der kan bruges til biler, busser og erstatte naturgas i industrien. Den biomasse, som er til overs efter biogasproduktionen, kan bruges til gødning, der er mere næringsrig end kogødning og desuden lugtfri.

Arla Sverige vil i løbet af året begynde omstillingen af sine transporter til biogasdrift.

Nyt ismejeri på Björketorps Gård tages snart i brug

10 pct. af omsætningen på Björketorps Gård i Blekinge kommer fra fremstilling af is. En investering på 3 mio. kr. i et nyt mejerianlæg skal gøre nicheproduktionen større og endnu mere lønsom.

 

Björketorps Gård, ejet af familien Brunberg i tre generationer, er en økologisk malkebedrift med skovbrug og isproduktion ved Ronneby. Det er otte år siden, at man begyndte at fremstille is for at have en nicheproduktion i forlængelse af mælkeproduktionen (med 150 malkekøer). Siden er isproduktion vokset stille og roligt.  Omsætningen udgør nu ca. 1 mio. kr. eller 10 pct. af gårdens samlede omsætning. Og snart åbner Björketorps Gård et nyt mejerianlæg, hvor der kan produceres mere is – i flere emballeringer. Isfremstillingen foregår allerede nu året rundt, dog med størst salg om sommeren. Isen sælges fra gården, på messer og til udvalgte restauranter.

I anledningen af udvidelsen har Alt-TV besøgt gården og lavet en video, hvor Per Brunberg fortæller om baggrunden, og om hvordan isproduktionen foregår nu — og i fremtiden. Han fremhæver, at mælkeråvaren kommer fra egen gård – og med fløde fra Skånemejerier, hvor Björketorps Gård er andelshaver. Ingredienser som æg, honning og frugt hentes hos naboerne. Han understreger desuden, at det er lysten, der driver værket. Se filmen HER