Västerbottensost® går til filmen

2019

Et britisk filmhold har besøgt mejeriet i Burträsk for at fortælle historien om om Västerbottensost®. Dokumentarfilmen kan nu ses på GreatBigStory.com, som ejes af CNN.

 

– At filmholdet fandt hele vejen til Burträsk viser at Västerbottensost® er en lille, men betydningsfuld del af verden, siger, Thomas Rudin, som er ostemester for Västerbottensost®. Han er desuden fortæller i filmen sammen med sin kollega lagerchef Ola Larsson.

Great Big Story i London kontaktede mejeriet i Burträsk, fordi de havde hørt om den unikke ost i Norden, som ikke kan fremstilles andre steder end på det lille mejeri i Burträsk — ejet af Norrmejerier. Filmholdet besøgte både mejeriet og de landmænd, der leverer mælken.

– De fulgte Västerbottensost® gennem historien, fra mejeristen Ulrika Eleonora Lindström opfandt opskriften i 1872 til i dag, hvor Västerbottensost® er hele Sveriges ost, siger Thomas Rudin. Efter mere end 100 år, fremstilles Västerbottensost® stadig efter samme hemmelige opskrift og af mælk fra gårde i området.

Great Big Stories, som ejes af CNN i New York, er et uafhængigt filmselskab, der rejser jorden rundt for at portrættere fascinerende hændelser, mennesker, steder og ting, der kan være med til at forandre vores syn på verden.
Västerbottensost® ligger stabilt på YouGov’s top 10-liste over Sveriges stærkest varemærker, der har fået mest positiv omtale.

Se filmen HER

Produktionen af økomælk stiger

2019

For andet år i træk er indvejningen af økologisk mælk er steget i Sverige.

I 2018 var indvejningen af økologisk mælk på 465.000 tons, hvilket er en stigning på 12 procent sammenlignet med 2017. Så nu kommer 17 procent af den samlede indvejning nu fra økologiske bedrifter. Det viser en opgørelse fra Jordbruksverket, skriver atl.nu.

Produktionen af konsummælk og forskellige syrnede produkter har imidlertid været stabil mellem 2017 og 2018. Derimod er er produktionen af økologisk fløde steget med 10 procent.

Svenske landmænd vil reducere deres klimapåvirkning

2019

Otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt at drive en gård, der har en lav klimapåvirkning. Spørgsmålet optager især yngre landmænd.

Landbrug og fødevareproduktion tegner sig for 20-30 procent af verdens samlede CO2-udslip, og derfor er det en forudsætning for at nå de globale klimamål at kunne producere fødevarer på en mere bæredygtig måde. Det er baggrunden for en undersøgelse, som Novus fornylig har foretaget på vegne af Oatly. Her refereret fra landbruksnytt.com.

Af undersøgelsen fremgår det, at otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt, at deres gårde drives bæredygtigt og giver et lavt CO2-aftryk. To ud af tre arbejder aktivt for at sikre, at deres aktiviteter efterlader et lavere CO2-udslip, end det gør i dag. Men der er forskel på holdningerne hos yngre og ældre landmænd — 86 procent sammenlignet med 77 procent.

Undersøgelsen viser, at landmænd og forbrugere deler samme holdning. En anden undersøgelse blandt forbrugere (18-79 år) viser nemlig, at mere end ni ud af ti forbrugere mener, at det er vigtigt, at deres mad kommer fra svensk landbrug – men samtidig ønsker de, at svensk landbrug har en lav klimapåvirkning. Det svarer 82 procent af forbrugerne.

Læs mere om undersøgelsen HER

 

Norrmejerier præsenterer positivt årsresultat

2019

Norrmejerier kom ud af 2018 med et positivt resultat på 16,5 mio. kr. efter finansielle poster og med en højere udbetaling til ejerne på 57 mio. kr. i forhold til 2017. 

Norrmejeriers omsætningen var 78 mio. kr. højere end sidste år, og mælkeindvejningen landede på 206 mio. kg, hvilket er uændret fra 2017.
– Væksten forbliver stærk og foreningen investerer i fremtiden, opsummerer Norrmejerier i en pressemeddelelse, der gennemgår årets forløb begyndende med ekstremt snevejr over sommerens tørke til et vejrmæssigt godt efterår.
– Årets vejrlig har været stressende for gårdene, både hvad angår arbejde og økonomi. Ligesom andre foreninger har vi prioriteret ejerens afkast i form af styrkelse af landbrugernes likviditet i løbet af året. Den direkte udbetaling for mælken har derfor været bestyrelsens prioritet, siger Ulla Bergström, Norrmejeriers formand.
Norrmejerier har også investeret i fremtiden i 2018. Der er for eksempel oprettet et nyt 5.500 kvm stort kølehus på Umeå mejeri for at imødekomme en voksende og bæredygtig logistik. Og Luleå mejeri har udvidet sit frysepunkt med næsten 50% for at imødekomme den øgede interesse for samdistribution af fødevarer.
– Co-distribution er et vindende koncept for bæredygtig madtransport i Norrland. Belastningen på miljøet er reduceret, og transporterne er også mere økonomisk bæredygtige, siger Anders Fredriksson, CEO Norrmejerier.
Samtidig er der foretaget investeringer i nyt proces- og produktionsudstyr på mejerierne i Luleå og Umeå. Der er blandt andet blevet installeret en ny linje til skiverost i Umeå. Desuden fortsatte efterspørgslen efter laktosefrie produkter med at stige i 2018, og i løbet af året blev Norrmejeriers laktosefri mælk lanceret i en ny større og bæredygtigt emballage.

Se Norrmejerier Årsrapport 2018 HER

 

Arla betaler ekstra for sommermælk

2019, 2019-03

Den svenske mærkning Sommarmjölk®, der blev lanceret sidste forår, har være en succes. Derfor har Arla besluttet at beholde konceptet, hvor de betaler landmænd for at holde deres køer på græs i længere tid, skriver bladet Husdjur.

Tre fjerdedele af Arlas svenske andelshavere lod sidste år, deres køer være ude 25 pct. længere end græsningsreglerne kræver. Til gengæld modtog de ekstra 7,2 øre mere per kilo mælk i perioden fra maj til august. Forbrugerne betalte ikke mere for mælken, men markedsføringen — herunder stemplet på kartonerne: ”Flere penge til landmændene” — betød, at mælkesalget steg.

– Vi tog markedsandele i alle kategorier, frem for alt fra butikkernes egne varemærker, fortalte Kristina Hammerö, kategoriansvarlig for mælk i Arla til avisen ATL i december.

Arla beholder altså modellen, og der er heller ingen udsigt til højere priser for forbrugerne, men ligesom sidste år bliver sommermælken ikke solgt særskilt, men blandes med den øvrige mælk. Kartonerne kan altså både indeholde mælk fra gårde, der følger de almindelige regler og fra gårde, der lader køerne være på græs i længere tid.

– Omkostningerne ved at separere mælken ville være ekstrem høj. Vi vil hellere give pengene til bønderne end at bruge dem til logistik, siger Patrik Hansson, vd for Arla Sverige

Læs hele artiklen HER

Skånemejerier støtter GMO-fri sojaproduktion via RTRS-certifikat

2019, 2019-03

Skånemejerier er den første svenske virksomhed, der støtter GMO-fri sojaproduktion i samarbejde med Round Table on Responsible Soy Association (RTRS).

Skånemejerier er allerede stolte medlemmer af Den Svenska Sojadialogen, hvor en række fødevarevirksomheder i Sverige forpligter sig til at anvende 100 pct. ansvarsfuldt produceret soja i forbindelse med sine produkter. Nu har Skånemejerier valgt at tage endnu et skridt ad samme vej, nemlig ved at støtte de landmænd, der producerer GMO-frit soja i den brasilianske Cerrado-regionen. Det betyder at Skånemejerier bliver den førte svenske virksomhed, som støtter GMO-fri sojaproduktion i samarbejde med RTRS — som arbejder for at fremme ansvarlig produktion, forarbejdning og handel med soja på globalt plan.

– Vi er stolte og glade for at forpligte os i dette samarbejde, som vil styrke fokus på GMO-fri produktion og støtte landmændene i Brasiliens Cerrado-region, siger Anna Frey-Wulff, Corporate Sustainability Manager hos Skånemejerier.

Læs mere om samarbejdet HER

37 guldmedaljer for førsteklasses mælk

2019, 2019-03

Den 8 april 2019 uddeleles de traditionsrige Guldmedaljer af H.K.H. Prins Carl Philip. Navnene på de 37 mælkebønder, der i år skal modtage guldmedaljer er netop blevet offentliggjort. Der er tale om 23 leverandører fra Arla, 7 fra Norrmejerier og 7 fra Skånemejerier. De får prisen ”för skicklighet och ansvarskänsla” og for at have leveret førsteklassesmælk fra sunde køer i mindst 23 år. Se navnene på modtagerne af Guldmedaljen 2019 HER

LRF Mjölks Guldmedalje er blevet uddelt siden 1958. Med Guldmedaljeprogrammet ønsker mejeribranchen at præmiere de svenske mælkebønders kvalitetsarbejde. Programmet er et supplement til mejeriernes egne kvalitetsprogrammer.

Oatly trækker nye overskrifter – ude og hjemme

2019, 2019-02

Som tidligere nævnt her i Notisnytt, så stormer Oatly frem på det svenske marked med havredrik — i takt med at salget af mælkedrikke falder. I denne uge er firmaet igen i medierne, fordi det er kommet på en liste over verdens mest innovative virksomheder i 2018.

Svenske Oatly lancerede sin havredrik i USA i 2016 og er nu kommet på en liste over de mest innovative virksomheder i 2018. Bag listen står det amerikanske tidsskrift Fat Company. Oatly rangerer som nummer ni på listen, der tæller 50 innovative virksomheder fra hele verden.

Samtidig hjemme i Sverige udsendte Oatly — sammen med Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) – en pressemeddelelse med en efterlysning efter landmænd, der ville øge deres produktion af afgrøder til menneskeføde. De søger 300 landmænd til at deltage i et EU-finansieret projekt.

– Efter tørken er Sverige gået fra at være eksportør af havre til at blive importør af havre. Forbrugerne er desuden i fuld gang med at omstille deres fødevareforbrug til mere bæredygtige alternativer. Fødevareindustrien og landbruget bør gå forrest. Vi ønsker, at flere skal dyrke afgrøder til mennesker. Landmændene er nøglepersonerne til, at vi kan redde klimaet, siger Carina Tollmar, bæredygtighedschef på Oatly.

Faldende mælkeforbrug udfordrer Arla i Sverige

2019, 2019-02

Forbruget af drikkemælk falder i Sverige, bl.a. på grund af konkurrence fra plantedrikke. – Hvad vi ser i Sverige for øjeblikket er ret hårdt miljø, når det kommer til emnet mælk. Det er ikke noget, vi ser på samme niveau i andre lande, sagde Peder Tuborgh, CEO i Arla, ved en pressekonference i forbindelse med præsentationen af koncernens årsregnskab.

I onsdags fremlagde Arla Food et positivt regnskab på trods af svære ydre forhold. På den efterfølgende pressekonference uddybede Peder Tuborgh og finansdirektør Nathalie Knight nogle af koncernens enkelt markeder. Herunder det svenske, som er en udfordring for Arla. Det skriver Fødevarewatch.
Ifølge finansdirektør Nathalie Knight har man i Sverige i de seneste to år set forbruget af mælk falde med samlet 10 pct., og isoleret i 2018 var tilbagegangen på 6-7 pct.Det påvirker Arla, der i 2018 har set omsætningen gå tilbage fra 10,7 mia. kr. til 10,5 mia. kr., og mere bemærkelsesværdigt er salget af brandede produkter faldet med 0,8 pct.
Peder Tuborgh beskrev mælkens vilkår i Sverige som ’et hårdt miljø’ og og tilføjede:
– Vi ser elementer af det samme i andre lande, og at havredrikke og andre drikke kommer frem ved siden af mælk, og man kan sige ’share of stomach’ bliver dermed udfordret. Vi ser det også i et mindre omfang i Danmark, men ikke i andre markeder.
Arla har for nylig lanceret en drik med halvt mælk, halvt havredrik — og det vil der i fremtiden komme mere af, sagde Peder Tuborgh, men ikke som et nyt fokus for mejeriselskabet.
– Vi skal naturligvis forberede os på, at det er noget, som vil udvikle sig i andre markeder, for når nye producenter etablerer nye produktionslinjer, hvor der produceres havredrik osv., så er det jo investeringer, som skal tjenes hjem gennem salg af nogle produkter,” sagde Peder Tuborgh, der refererede til producenter som Naturli Foods og Oatly, ligesom finske Valio også har lanceret plantebaserede alternativer til mælken.
– Vi ser det ikke som et modspil og mener fortsat at mejeriprodukter spiller en stor rolle, når det kommer til at opretholde en bæredygtig agenda og spille en rolle på det område, sagde Peder Tuborgh.