Mejeritekniskt Forum

Arla aflagde onsdag regnskab for 2019, som udvikler sig positivt med stigende salg af brandede produkter. Samtidigt har medarbejderne vænnet sig til effektiviseringsprogrammet Calcium, som har givet effektiviseringer for EUR 224 mio.

Arla indkaldte onsdag d. 19. februar til pressekonference i anledning af årsregnskabet for 2019. Administrerende direktør Peder Tuborgh (tv.) var flankeret af formand Jan Toft Nørgaard og CFO Natalie Night. Og det var et både stolt og tilfreds trekløver. Koncernens samlede omsætning steg til 10,5 milliarder EUR (sammenlignet med 10,4 milliarder EUR i 2018 og 10,3 milliarder EUR i 2017). Arla-indtjeningen – som måler den værdi, Arla skaber per kg ejermælk – fortsatte sin opadgående trend i 2019 til 36,6 eurocent i gennemsnit, mod 36,4 eurocent i 2018.  Salget af brandede produkter steg med 5,1 procent mod 3,1 procent i 2018, primært på grund af Arla® brandet, som voksede til 3.033 millioner EUR mod 2.875 millioner EUR i 2018. Dette er bl.a drevet af en række vellykkede lanceringer af laktosefri og økologiske produkter, lanceringen af nye flexitar produkter samt den fortsatte hurtige vækst af Skyr på de europæiske kernemarkeder.

I den efterfølgende spørgerunde udtalte Peder Tuborgh på den baggrund, at afregningspriserne ville få et hak op af meget snart. Og han var også fortrøstningsfuld i forhold til sammenligning med de store europæiske konkurrenter i den såkaldte peer-group, når de endelige regnskaber ligger klar i løbet af juni måned.

Calcium leverer resultater

Udover en stærk indtjening af brandede produkter på de vigtigste nøglemarkeder, mente Peder Tuborgh også, at koncernen var blevet trimmet og dermed mere konkurrencedygtig.

Arlas transformations- og effektivitetsprogram Calcium overgik således forventningerne med besparelser på 110 millioner EUR og en samlet besparelse på 224 millioner EUR siden lanceringen i 2018. Det betyder, at Arla er godt halvvejs mod det endelige mål for vedvarende besparelser i 2021 på over 400 millioner EUR.

– I 2019 var vi i stand til at sikre vækst og forbedre kvaliteten af vores forretning betydeligt og samtidig fortsætte med at effektivisere mere end forventet. Dette har været en afgørende forudsætning for flere af vores store investeringer i bl.a. Nr. Vium og det kommende tørreanlæg på Pronsfeldt i Tyskland, sagde Peder Tuborgh. Han erkendte, at programmet undervejs har gjort ondt med frustrationer blandt medarbejderne og dalende arbejdsglæde i de såkaldte barometer-undersøgelser, men disse tilfredshedsundersøgelser er i 2019 stort set tilbage på niveauet før calcium.

Læs Arlas svenske pressemeddelelse HER

Antallet af malkekøer i Sverige faldt med 11.700 køer i 2019 sammenlignet med året før. Det svarer til 4 procent. Samtidig steg slagtningen af ​​kvæg med 2.800 tons svarende til en stigning på 2 procent. Det viser nye tal fra Jordbruksverket.

Selvom ydelsen per malkeko er steget, kunne det ikke opveje, at færre køer førte til en lavere mælkeproduktion i Sverige i 2019.  Mejerierne indvejede således 2.704.000 ton mælk i 2019 sammenlignet med 2.760.000 ton i 2018. Dette et fald på 2 procent.

Af den samlede mængde mælk var 464.000 tons — svarende til 17 procent — økologisk mælk. I 2018 var den tilsvarende mængde økomælk 465.000 ton.

Den indvejede mælk blev brugt til at producere 733.000 ton konsummælk og 224.000 ton syrnede produkter. Produktionen af ​​konsummælk, fløde, ost og mælkepulver faldt sammenlignet med året før. Samtidig steg produktionen af ​​smør med 5 procent.

Læs mere om Jordbruksverkets statistik HER

Emballagen til Skånemejeriers økosortiment Hjordnära er kommet i nyt et klimavenligt materiale og et helt nyt design.

– Hjordnära er vores økologiske udvalg af gode og naturlige produkter. Det er vigtigt for os, at hele produktet er godt for miljøet, og at emballagen er så naturlig som muligt, siger Cecilia Lindwall, marketingchef hos Skånemejerier i en pressemeddelelse.

Hjordnäras nye, brune papemballage vil bære symbolet ”certificeret kulstofneutral”, der garanterer, at emballagen er kulstofneutral.

Produktionen af ​​den nye brune emballage skaber mindre kuldioxid, hovedsageligt fordi produktionen af ​​dem kræver færre kemikalier, men også fordi pakkerne vejer mindre. Sammenlignet med Hjordnäras emballage fra 2016 er reduktionen op til 40 procent. Emissioner, som ikke kan undgås af klima, opvejes af, at Skånemejerier understøtter to miljøfremmende projekter i samarbejde med emballageleverandøren.

Herdnärnas nye emballage er et led i Skånemejeriers mål om at have 100 pct. genanvendelig emballage i 2022 og 100 pct. vedvarende emballage i 2030.

Hele Hjordnärna-serien får også et nyt design i løbet af året. Læs mere HER

Sensorer på køer og kalve er afgørende for dataindsamlingen i treårigt forskningsprojekt på SLU.

Både blandt mælkeproducenter og forbrugere er der interesse for, at kalvene bliver hos køerne i den periode, hvor de drikker mælk. Et tre-årigt forskningsprojekt om emnet er i gang i SLUs malkebesætning på Lövsta Lantbruksforskning uden for Uppsala.

Kan man lade kalven blive hos koen i et system med automatisk malkning? Hvordan påvirker det mælkemængden og kalvens vækst, sundhed og fertilitet? Det er nogle af de mange spørgsmål, forskerne søger svar på. Et vigtigt redskab er brugen af sensorer til automatisk indsamling af data.

I den første fase af projektet, 2019-2020, er køer og kalve udstyret med aktivitetsmålere, der registrerer antallet af skridt samt stående / liggende perioder. Målerne er fastgjort til et bagben og tjekkes for data en gang om ugen. Derudover bruges et sensorsystem, der er sat fast til halskæden eller til det ene øre på dyrene. Sensorerne transmitterer kontinuerligt data via WiFi og gør det muligt at overvåge fx drøvtygningstid og støjfølsomhed.

Data fra de forskellige sensorer vil blive brugt til at undersøge aktivitet, hvile, foderindtagelse, kønsmodenhed og amning.

Læs mere om projektet HER

Når svenskerne skal placere, hvilke varemærker i dagligvarehandlen, de kender bedst, lander Västerbottensost® på førstepladsen — Skånemejerier er med i top-5.

Bag listen over de bedst kendte brands står researchbureaet YouGov.

– At Västerbottensost® modtager denne fine betegnelse skaber en utrolig stolthed og jobtilfredshed for alle os ansatte og vores mælkeproducenter. Vi er yderst taknemmelige, siger Maria Forsner, brand manager for Västerbottensost®

Det er imidlertid ikke første gang Västerbottensost® ligger øverst på YouGov-listen.

I de senere år har osten været placeret øverst på flere af YouGov BrandIndex-lister. Som for eksempel; Sveriges mest anbefalede mærker, Sveriges mest positivt omtalte mærker og Sveriges stærkeste mærker.

Osten fra Norrmejerier er dog ikke det eneste brand på listen med relation til mejeribranchen. På femtepladsen finder man Skånemejerier.

Læs mere HER

Væksten i salget af økologiske fødevarer i den svenske dagligvarehandel er i tilbagegang, konkluderede Olle Ryegård, direktør for Ekoweb, da han præsenterede den årlige rapport over det svenske økologimarked ved et arrangement i Stockholm.

Af rapporten ’Ekologisk livsmedelsmarknad 2019’ fremgår det, at selvom salget af økologiske fødevarer og drikkevarer i Sverige ganske vist steg med 400 mio. i løbet af 2019, så gemmer der sig reelt et fald i økologisalget.

Det skyldes, at det svenske fødevareprisindeks sidste år voksede med 3,5 pct. Og det betyder, at økologiens andel af det samlede fødevaresalg reelt faldt fra 9,3 pct. til 9,0 pct., sagde Olle Ryegård ifølge fagmediet økologi.dk.

Sidste år var tale om et fald i salget hos alle de største dagligvarekæder ICA, Coop, Axfood og Bergendahls, fortalte Olle Ryegård. Efter hans vurdering skyldes tilbagegangen først og fremmest, at detailhandlen efter flere år med fokus på økologi gennem de seneste år i højere grad fokuserer på andre stærke megatrends som sundhed, bæredygtighed, miljø, klima, plantebaseret kost og CO2-udledning. Emner som i øjeblikket fylder meget i den svenske debat, men som ikke alle svenske forbrugere automatisk kobler sammen med økologi.

— Økologiske fødevarer er ikke længere så hotte som plantebaseret kost, sagde han.

Ved præsentationen på Grand Hotel i Stockholm i torsdags var der også en paneldiskussion med repræsentanter fra dagligvarehandlen. Læs referatet på Food-supply.se HER

SVTs Uppdrag Granskning viste onsdag et program under overskriften Arlagården, hvor malkekøer levede under elendige forhold. De sociale medier har kogt af kritik – ikke kun mod forholdene på gården, men også mod Arla.

Arla har derfor udsendt en pressemeddelelse, hvor selskabet udtaler:

– Vi bliver triste, når vi ser denne slags billeder. Svenske landmænd har generelt en meget høj dyrevelfærd. Sådan skal det ikke se ud på en gård. I pressemeddelelsen forklarer mejeriselskabet videre, hvad man tidligere hat gjort— og at man er i en proces med landmanden for at rette op på forholdene. Læs pressemeddelelsen HER

Også LRF har udsendt en pressemeddelelse i forlængelse af tv-udsendelsen. Heri siger Palle Borgström, formand for Lantbrukarnas Riksförbund, LRF.

– LRF er stolt af den dyrevelfærd, vi har i Sverige. Sagen, der blev præsenteret i Uppdrag Granskning, er ikke repræsentativ for de 3.200 mælkebedrifter her i landet. Dyr skal ikke have det dårligt. De billeder, vi har set er smertefulde og uacceptable. Selvom dette undtagelsestilfælde, så er det et tilfælde for meget.

Palle Borgström fortæller videre, at LRF sammen med branchen vil samle de forskellige aktører, der findes omkring en gård – amtsbestyrelser, rådgivning, mejerier og LRFs plejegrupper, slagterier og andre – for at skabe bedre kommunikation og dermed forhindre sådanne sager.

Parallelt vil et stort antal landmænd rundt om i landet nu åbne deres gårde for medierne, så journalisterne selv kan danne sig en idé om, hvordan det ser ud i svenske mælkebedrifter. Læs mere HER

Arla har på Facebook markedsført sin ost, Apetina Paneer, som ’vegetarisk’. Det er vildledende markedsføring, fastslår reklamebudsmanden.

Apetina Paneer er en indisk inspireret ost, der anvendes til madlavning — ofte som et alternativ til kød, men at kalde osten for vegetarisk er forkert. Det mener rekslameombudsmanden, som har taget stilling til en klage over Arla markedsføring.
Arla på sin side hævder, at selskabet har fulgt Livsmedelsverkets retningslinjer for vegetarisk mad — hvor begrebet ”vegetar” indeholder en række undergrupper og ikke er tydeligt og ensartet, lyder forklaringen ifølge Food-supply.se.
Arla fremhæver desuden, at den gennemsnitlige forbruger er opmærksom på, at paneer er en ost, og derfor er baseret på mælk.
Reklameombudsmanden har dog fastslået at markedsføringen er vildledende og henholder sig ligeledes til Livsmedelverkets definitionen om, at vegetarisk betyder, at maden ikke indeholder ingredienser fra dyr.
Avisen Expressen har også taget emnet op, og gennemgår nogle af de definitioner, der måske forvirrer fødevaredebatten. Her et udpluk af Expressens faktaboks: VEGETARIAN ELLER VEGAN?

Vegetar: Ifølge National Food Agency er vegetarisk kost i det væsentlige det samme som vegansk, således helt plantebaseret og fri for animalskindhold. Vegetarisme er dog blevet et paraplybegreb, og ofte bruges synonymt med lakto-ovo-vegetarer.

Lakto-ovo-vegetar: Spiser ikke kød, fjerkræ eller fisk – mens mejeriprodukter og æg er ok. Der er også lakto-vegetarer, som undgår æg, og ovo vegetarer, der undgår mejeriprodukter.

Vegansk: Veganer spiser intet fra dyreriget, som for eksempel indeholder honning. Mange veganere udelukker også dyr i beklædningsgenstande og hygiejneprodukter.

Læs mere HER

For snart et år siden startede food tech-virksomheden Noquo Foods sin forretning med det mål at udvikle et vegansk alternativ til ost. Nu får den svenske virksomhed en kapitalindsprøjtning fra en gruppe af investorer.

– I løbet af vores første år opbyggede vi fundamentet for virksomheden, vurderede markedet og gik rundt og mødte alt og alle. Nu er det tid til at skaffe mere kapital, siger Sorosh Tavakoli administrerende direktør og medstifter af Noquo Foods til Food-Supply.se.

Noquo Foods har skaffet 10 investorer, der tror på projektet og tilsammen skyder 34 mio. SEK i virksomheden.

Den nye kapital vil nu hovedsageligt gå til forskning og udvikling, men det vil tage et stykke tid, før produkterne ender på markedet, siger Sorosh Tavakoli og fortæller, at det forgangene år er gået med at udvikle forskellige ’ostetyper’.

– Vi ser meget på gæring og arbejder med et helt depot af forskellige typer bælgplanter, siger han og tilføjer:

– Det er virkelig svært at fremstille ’ost’ uden animalsk mælk. Der er meget, der skal fungere. Ud over smagen skal produktet kunne smelte og ikke bare omdannes til en væske for derefter at størkne igen.

Læs mere HER.