I skovlandet Sverige kan det synes underligt, at transportpaller af plastik kan være mere miljøvenlige end paller af træ. Men sådan er det, og derfor har Arla har valgt at gå over til plastpaller fra Svenska Retursystem til transport af sine mejeriprodukter. Udskiftningen begynder i oktober.De nye returpaller vejer 10 kg mindre end de traditionelle paller af træ, og ifølge Svenska Retursystem har plastpallen en levetid på 15 år og kan genanvendes mere end 100 gange. Til sammenligning regner man med, at en EUR palle holder 2-3 år.
– Ved at skifte til returpaller forventer vi at reducere vores klimafodaftryk med 50 ton kuldioxid-ækvivalent om året, siger Malin Leander, Arla Sverige, til atl.se
En undersøgelse fra Svenska Retursystem i 2017 viste, at en palle i slidstærkt genbrugsplast har 61 procent lavere CO2-udslip end en modsvarende træpalle. Det lavere CO2-forbrug skyldes plastpallens lange levetid og mulighed for genanvendelse. Plastpallens lave vægt kræver desuden færre ressourcer ved transport (læs om rapporten HER).
Oveni kommer, at plastpallerne ikke udsender støv eller træflis, når personalet håndterer dem.
– Vi er glade for, at Arla ser fordelene ved vores returpaller. Ved at skifte til vores palle, får de en klimasmart transport, som giver både deres egne medarbejdere og deres kunder sundere arbejdsforhold, siger Cecilia Ratnér, key account manager hos Svenska Retursystem.
I og udenfor mejeribranchen er der fokus på havre for tiden. Flere store nordiske aktører tester efterspørgsel, nye produkter og en skærpet markedsføring. Tine tilbyder havredrik i det norske skolemælksprogram.
Havredrikke får stor opmærksomhed i hele Norden. Senest har svenske Oatly som bekendt trukket overskrifter med sin markedsføringskampagne ’Spola Mjölken’ (boykot mælken), og har samtidigt fået kritik af produktionsproblemer omkring fremstilling af iskaffe på sit nye anlæg i Holland.
I Danmark har Arla lanceret en kombineret mælke/havredrik på markedet og Arla annoncerer, at et større sortiment plantebaserede produkter er på vej.
Finland
I Finland har mejeriselskabet Valio netop lanceret en havrebaseret drik til kaffe under navnet Oddlygood Barista. Den er ifølge Valio særlig tilpasset kaffe og er både laktose- og glutenfri. Det nye produkt indgår i Valios havrebaserede sortiment Oddlygood, der blev lanceret i 2017 og indeholder en række mellemmåltider og drikke baseret på havre fra finske landmænd. Læs mere om Valios havremælksprogram HER
Også den store finske fødevarekoncern Fazer satser aktuelt på havre. Således købte Fazer i juni virksomheden Kaslink, der har en serie produkter baseret på nordisk havre – drikke, madlavningsprodukter og snacks. Endvidere er Fazer i gang med at bygge et anlæg til 400 millioner, der skal producere sødemidlet xylitol af havreskaller. Fazer er ikke ny i dette produktsegement, da man de sidste 20 år har udviklet sit varemærke Yosa, som er en serie af havredrikke, is, pålæg med mere – næsten 50 forskellige slags.
Norge
I Norge lancerede mejeriselskabet Tine for et år siden en serie plantebaserede produkter kaldet ’Gryr’ under varemærket Sunniva.
– Mejeri er, og vil også i fremtiden være, kernen i TINEs virksomhed. Samtidig følger vi forbrugertendenserne på nært hold, med en klar ambition om, at vi til enhver til kan tilbyde en produktportefølje som opleves som interessant og relevant for flest mulige forbrugere. Vi ser at det er en stigende efterspørgsel efter plantebaserede mad- og drikkealternativer, og Gryr® repræsenter derfor en vigtig satsning for Sunniva® og TINE-gruppa, sagde koncernchef i TINE, Hanne Refsholt.
Fra skolestart i år er Gryr Havredrikk Naturell kommet ind i den norske skolemælksordning. – læs mere om det norske skolemælksprogram HER
Arlas afregningspris for økomælk sænkes med 6,5 øre i Sverige til oktober, mens prisen for konventionel mælk er uforandret.
Arla har meddelt sine andelshavere i Sverige, at acontoprisen for økomælk falder fra oktober. Den nye pris bliver 448,3 øre per kg mod 454,8 øre i september. Prisen for konventionel mælk baseret på foder uden GMO forbliver på 344,2 øre per kg.
I følge landlantbruk.se begrunder Arla sænkningen med et fald i den økologiske efterspørgsel i Sverige. Modsat anses de økologiske markeder i Danmark og Centraleuropa for at være stabile.
Arla konstaterer desuden, at økoafregningen til de svenske bønder steg med 30 øre per kg for et år siden som resultat af en etårig prisforhøjelse i detailhandelsaftalerne.
Ifølge selskabet er det den nye satsning på et sortiment med nul-klimapåvirkning, som skaber forudsætningerne for, at man ikke sænker afregningen med 30 øre til det oprindelige niveau, men i stedet nøjes med at sænke prisen med 6,5 øre per kilo.
Læs mere HER
Under det provokerende slogan ’Spola mjölken’ har Oatlys nye kampagne sat gang i debatten, men kommunikationseksperter peger på udfordringer for Oatly.
Havredrikproducenten Oatly er gået i direkte krig mod mælken med kampagnen, ’Spola mjölken’, der blandt andet argumenterer for, at havredrik har 75 procent lavere klimapåvirkning.
Kampagnen har haft stor gennemslagskraft og sat gang i debatten på både sociale og redaktionelle medier. I en artikel på www.resume.se giver en række markedsføringseksperter deres bud på kampagnens styrker og svagheder.
En af eksperterne er brandstateg Mats Rönne, der er overbevist om, at kampagnen vil styrke mærket overfor dem, der allerede er overbeviste. Han ser imidlertid også en række udfordringer for Oatly og nævner tre hovedproblemer:
1) Indhold / anvendelighed – hvor godt er det at drikke Oatly sammenlignet med mælk, når det kommer til ernæring, sukkerindhold osv.? Mange af dem som drikker Oatly i dag drikker som regel både mælk og havredrik.
2) Ejere – Oatly ser ikke ud til at være så villig til at fortælle hele historien om deres kinesiske hovedejere, og hvad denne situation betyder for miljø, etik osv.
3) Landmændene / landbruget – og risikoen for at blive opfattet som en aktør, der modarbejder landskabet og Sveriges landmænd.
– Miljøspørgsmålet i Sverige er mere kompliceret end blot kuldioxidemissionerne, fordi der også er spørgsmål som biodiversitet, behovet for gødning for at få gode havregrøder osv. Og så er der den åbenlyse risiko for at gøre deres hovedleverandører virkelig vrede, siger Mats Rönne.
På spørgsmålet om kampagnen vil styrke Oatlys position, svarer Björn Rietz der er tekstforfatter, kreativ direktør og kronikør i Resume:
– Det er netop, hvad jeg finder problematisk nu. Det er vigtigt for Oatly at vinde sympati for denne krig. Produktet har påtaget sig David-rollen og udnævnt Arla til Goliat. Dette forhold svinger nu. På baggrund af de reaktioner, som fx den dygtige centerkvindes (Helena Lindahl red.) tale skabte, er det tydeligt, at sympatien hælder mod Sveriges bønder. Mange føler, at det er nok. Koen ligger allerede ned er allerede, Oatly, så stop med at sparke hende.
Læs hele artiklen HER
I uge 38, lancerer Skånemejerier en række nyheder i butikkerne – en miljøvenlig emballage, en luksusost og nye varianter af mærket Président.
Blandt nyhederne fra Skånemejerier er en ny miljøvenlig emballage til ”Salakis Matlagningsyoghurt”. Emballagen er lavet af 60 procent mindre plastik og består hovedsagelig af pap fra nordiske træer og kan derfor genavendes ligesom papir.Innovationen er et resultat af Skånemejeriers undersøgelser af forbrugernes ønsker og behov. Heri viser det sig, at forbrugerne stiller stigende krav til, at produkternes emballage er bæredygtig.
Læs mere HER
Ud over den nye emballage kommer Skånemejerier men en række nye oste. Det gælder først og fremmest ’Allerum Gold’, som er en svensk luksusost inspireret af hollandsk tradition.
Den nye ost i Allerum-serien indeholder en helt ny bakteriekultur, som giver en nøddeagtig karakter med en eftersmag af sødt, brunet smør, lyder det i en pressemeddelelse.
— For de som køber lagret hårdost er smag og kvalitet de absolut vigtigste egenskaber ved en ost. Derfor er vi specielt glade og stolte over at lancere Allerum Gold, en helt ny ostetype på markedet, som har en intensiv, unik og karakteristisk smag af saltede og karamelliserede nødder, siger Louise Heegaard, markedschef for Allerum. Læs mere HER
Sedan 2012 har Skånemejerier som bekendt været en del af Groupe Lactalis, og derfor rummer mejeriselskabets efterårslanceringer også en række varianter af ostemærket Président fra Lactalis.
Det drejser sig om sortimentet ’Crème de’ som indeholder følgende smagsvarianter: ’Crème de Brie’, ”Crème de Brie med Trøffel” samt ’Crème de Chèvre’. Læs mere HER
Hvis Norrmejerier skal kunne betale andelshaverne en konkurrencedygtig afregningspris for deres mælk i fremtiden, er en ny strategi påkrævet.
Den nye strategi forklares af Anders Fredrikson, administrerende direktør, overfor avisen ATL. Frem mod 2030 skal strategien baseres på tre hovedindsatser: 1: Skarpere prioritering af sortimentet og varemærker. 2: Øget fokus på produktivitet. 3: Øget fokus på holdbarhed. Västerbottenost skal endnu mere fokus, mens andre mærkevarer som Gainomax, Verum og Fjällfil til gengæld får mindre opmærksomhed. Norrmejerier vil endvidere satse yderligere på at fastholde lokalområderne i det nordlige Sverige. En stærkere produktivitet kan føre til reduktioner i personalestaben, siger Anders Fredriksson. ATL påpeger, at siden Anders Fredriksson tiltrådte, er personaleomkostningerne steget – hvilket også omfatter udgifter til ledelsen.
Læs hele artiklen på ATL HER
Den velkendte ostetank med reklame for Boxholmosten er blevet et symbol for byen, mejeriet og kampen for dets bevarelse. Men nu skal den rives ned.
Arla har besluttet, at produktionen på det 80 år gamle mejeri i Boxholm stopper den 12. december. Dermed bliver den velkendte tank, der forestiller en stor flødeost, tilovers. Det skriver Land.se
Mejeriselskabet har spurgt kommunen, om den ønsker at overtage tanken, men kommunalbestyrelsen har sagt nej tak og foreslår, at Arla selv river den ned — fordi det i givet fald ville være dyrt for kommunen, siger kommunaldirektør Göran Lundström til P4 Östergötland.
Han medgiver, at ostetanken er et vartegn for byen, men det får ikke forvaltningen til at ændre mening. Vartegnet giver ingen mening, når der ikke er osteproduktion, mener han.
På facebookgruppen Boxholmostens venner er medlemmerne i oprør over beslutningen. Alle vil beholde ostetanken.
Læs artiklen på Land.se HER, og følg debatten på Facebook HER
Mange forbrugerne må gå forgæves efter Fjällbrynt messmör i disse dage. Årsagen er mangel på valle til fremstillingen.
I to artikler – den 30 august og den 4 september — skriver alt.se om problemer med at skaffe råvarer til Fjällbrynt messmör, som hovedsageligt er fremstillet af valle. I den første artikel fortæller nyhedsmediet, at messmöret siden begyndelsen af sommeren har været fremstillet af store dele estisk valle. Norrmejerier er nemlig ikke længere leveringsdygtige af valle til mejeriet i Haningen, hvor Fjällbrynt messsmör fremstilles af Foodmark.
– Vi er modvilligt blevet tvunget til det. Lige før sommeren fandt vi ud af, at Norrmejerier ikke længere kunne levere produktet, og vil måtte finde nye leverandører på kort varsel, siger Andreas Millbourn, vd for Foodmark i artiklen, hvor han understreger, at det kun ville være en overgang, hvor der stadig – fejlagtigt – står på emballagen, at produktet er fremstillet af svenske råvarer.
I en efterfølgende artikel fortæller Andreas Millbourn, at den nye leverandør — det estiske mejeri Epiim – har haft problemer med at levere valle af den rigtige kvalitet, hvilket har ført til, at Foodmark har stoppet salget af messsmör i to og en halv uge. Og derfor er pålægget en mangelvare i flere butikker i øjeblikket.
Årsagen til, at Norremejerier ikke længere kan levere valle til messmör-fremstillingen, er længerevarende produktionsproblemer med deres pulveranlæg. I maj 2019 besluttede mejeriselskabet at lukke pulveranlægget permanent.
Læs mere HER
Lokalproducerede fødevarer er trendy, og nu lancerer Arla nye mælkekartoner, hvorpå det tydeligt fremgår, fra hvilken del af Sverige mælken kommer.
– For forbrugeren er det en sikkerhed at vide, hvor maden kommer fra. Arla Ko®-mælk har altid været 100% svensk, og nu gør vi det endnu tydeligere og lettere for forbrugeren at vælge mælk fra deres region. Det der kommer hjemmefra, smager simpelthen bedst, siger Kristina Hammerö, kategorichef for mælk hos Arla.
Hun fremhæver desuden, at markeringen af oprindelsessted er forbrugernes garanti for, at mælken er frisk, og at transporten fra produktion til butik er kort og dermed energibesparende.
Ann Freudenthal, ansvarlig for bæredygtighedskommunikation hos Arla, fremhæver desuden, at den nye emballage er blevet mere bæredygtig.
– En positiv nyhed er, at plastikken i denne emballage nu er plantebaseret, og at vi med den reducerer vores kuldioxidpåvirkning med 960 ton om året for mælk, fil og fløde. Et glas mælk har allerede markant lavere klimafodaftryk sammenlignet med for 20 år siden. Vi vil fortsætte med at stræbe efter et klimaaftryk på nul inden 2045, siger siger hun.
Læs hele pressemeddelelsen HER
