Dalsspira dropper gedemælken

2019

Mejeriet Dalsspira har taget gedemælken ud af sit sortiment på grund af for høje omkostninger ved et for lavt salg.

Dalsspira Mejeri har indtil april produceret gedemælk, gedeyoghurt og flere forskellige gedeoste, men nu er det slut. Af forretningsmæssige årsager har bestyrelsen besluttet af tage gedemælken ud af produktionen.

Gedemælks-virksomheden har været forbundet med omkostninger, som har forringet resultatet, lyder det i en pressemeddelelse, hvor salgsudviklingen betegnes som svag. Gedemælksprodukterne omsatte for 1,6 millioner kroner i 2018. Ved at droppe sortiment forventer Dalspira at forbedre mejeriets resultat.

– Vi har en god udvikling i vores komælks-virksomhed med en kontinuerlig salgsstigning, som vi vil værne om og udvikle fremover for at styrke lønsomheden, siger Dalsspiras VD, Malin Jakobsson i en kommentar til lantlandbruk.se.

Dalsspira Mejeri ligger i Färgelanda i Dalsland. Historien startede i 2001, da Carina Alexandersson avlede geder og producerede oste, som hun solgte fra egen gårdbutik. 2006 er mejeriets officielle grundlæggelses år. Her foregik produktionen i lidt større lokaler, og man begyndte at sælge gedemælksprodukter til supermarkeder og grossister. Den helt store udvidelse var i 2016, da mejeriet rykkede ind på sin nuværende adresse og samtidig begyndte at producere komælks-produkter med stor succes.

I december 2015 blev mejeriet noteret på Spotlight Stock Market, men siden introduktionen er aktierne faldet. I efteråret 2018 havde Dalsspira således et underskud på ca. 5,9 mio. kr. Og derfor valgte man at udstede nye aktier og lancerede en ny forretningsplan med fokus på lønsomheden. Aktieemission gav Dalsspira den nødvendige kapitalindsprøjtning. Samtidig viser regnskabet for 2018 en øget omsætning på 3 procent, og stigningen er fortsat ind i 2019.

Foodmark åbner ny fabrik i Haninge

2019

Fødevarevirksomheden Foodmark AB, som blandt andet producerer messmör under mærket Fjällbrynt, indviede i sidste uge sit nye fabriksanlæg i Haninge, syd for Stockholm.

Foodmarks nye fabriksanlæg samler både den produktion, der foregik på anlæggene i Östersund, Norrköping og Spånga – og centrallageret, der lå i Jordbro.I Haninge fremstilles nu produkter under Foodsmarks salat- og saucemærker Rydbergs og Lohmanders – og ikke mindst det klassiske messmörmærke Fjällbrynt, der er produceret på valle siden 1939.

Foodmark har vokset sig stærk både gennem organisk vækst og via opkøb. Af samme grund har produktionen været spredt på forskellige produktionssteder, hvor det samtidig har været svært at få plads til udvidelser, skriver Foodmark i en pressemeddelelse. Da Arla opsagde Foodsmarks lejemål i Östersund i november 2015 blev det startskuddet til det nye 14.000 kvm store anlæg syd for Stockholm.

– Det føles ekstra godt og vigtigt, at vi kan ekspandere her i Sverige, da vi er aktive på det svenske marked, tilbyder traditionelle svenske varemærker og ikke mindst på grund af den herskende trend, der efterspørger lokalproduktion og bæredygtig adfærd, siger Foodmarks VD, Andreas Millbourn.

Foodmark har desuden produktion i Klinte på Gotland samt i Vidsel i Älvsbyns kommune. Virksomheden er en del af den norske fødevarekoncern Agra AS.

Kvibille lancerer to nye skimmeloste

2019

Hallands Hav og Kvibille Mild Ädel er to nye skimmeloste fra Kvibille. Den ene, Halland Hav, har allerede modtaget en medalje før, den blev lanceret i butikkerne.

Kvibille Mild Ädel er en mild og cremet skimmelost, der passer perfekt til madlavning. Skimmelkulturen er en hvid Penicillium roquefort i stedet for den blå, som anvendes i Kvibilles øvrige oste. Det betyder blandt andet, at den ikke farver maden grå, hvis den bruges i madlavning.

Hallands Hav er en landtidslagret blåskimmelost, som under sin sidste del af modningsprocessen lagres ved lavere temperatur, hvorved den får en rund, men kraftfuld smag og cremet konsistens.

– Vores nyeste ost har hentet sin inspiration fra Hallands smukke natur, strandenge og hav. Ved en prøvesmagning under udviklingen udbrød en af testerne: ’Den smager som havet!’, fortæller Roland Johansson, som er ostemester på Kvibille, som er ejet af Arla.

Halland Hav faldt også i dommernes smag, da den blev præsenteret på den årlige ostefestival på Münchenbryggeriet i Stockholm medio februar. Her modtog osten en sølvmedalje, hvilket var den højeste placering på festivalen, hvis krav er meget høje. Således fik kun to oste sølvmedaljer på Ostfestival 2019.

Arla politianmelder dyreaktivister

2019

Dyreaktivister har på facebook opfordret folk til ’at slå endnu hårdere til’ ved den årlige begivenhed ’kosläpp’. Nu har Arla anmeldt truslen til politiet.

– Nu skal det være slut, siger Arla Foods VD Peder Tuborgh til landlantbruk.dk med henvisning til dyreaktivisternes opfordring på facebook, hvor der også bliver spredt informationer om tid og sted for begivenhederne på de enkelte gårde.

720 Landmænd rundt om i Sverige byder hvert år interesserede i at komme ud på deres gårde for at deltage i det sikre forårstegn – kosläpp. Arrangementerne er blevet så populære, at nogle mejeriselskaber er begyndt at lukke for tilmeldinger, så der ikke bliver overfyldt på gårdene.

Da Arla Foods åbnede for tilmeldinger i år, kom der 50.000 tilmeldinger på få timer, og flere steder er billetterne allerede udsolgt.

– De seneste år er antallet af dyreaktivister, der er mødt for at protestere over begivenheden steget. Og med de nuværende indlæg på sociale medier om at ’slå hårdere til’ end tidligere år er det tid til næste skridt, siger Arla Foods CEO Peder Tuborgh.

Arla Foods oplever, at flere og flere landmænd er bekymrede over at vise deres gårde frem af frygt for chikane og repressalier mod deres familier.

Der er nu indledt en dialog med med politiet om situationen og hvilke foranstaltninger, der kan træffes.

– Vi ønsker at skabe et folkefest med kosläpp og at komme i dialog med mennesker omkring landbruget. Når truslen kommer år efter år, skal der være en ende på det. Vi håber på en debat, og at folk forstår, hvor slemt det faktisk står til, siger Peder Tuborgh.

 

Västerbottensost® går til filmen

2019

Et britisk filmhold har besøgt mejeriet i Burträsk for at fortælle historien om om Västerbottensost®. Dokumentarfilmen kan nu ses på GreatBigStory.com, som ejes af CNN.

 

– At filmholdet fandt hele vejen til Burträsk viser at Västerbottensost® er en lille, men betydningsfuld del af verden, siger, Thomas Rudin, som er ostemester for Västerbottensost®. Han er desuden fortæller i filmen sammen med sin kollega lagerchef Ola Larsson.

Great Big Story i London kontaktede mejeriet i Burträsk, fordi de havde hørt om den unikke ost i Norden, som ikke kan fremstilles andre steder end på det lille mejeri i Burträsk — ejet af Norrmejerier. Filmholdet besøgte både mejeriet og de landmænd, der leverer mælken.

– De fulgte Västerbottensost® gennem historien, fra mejeristen Ulrika Eleonora Lindström opfandt opskriften i 1872 til i dag, hvor Västerbottensost® er hele Sveriges ost, siger Thomas Rudin. Efter mere end 100 år, fremstilles Västerbottensost® stadig efter samme hemmelige opskrift og af mælk fra gårde i området.

Great Big Stories, som ejes af CNN i New York, er et uafhængigt filmselskab, der rejser jorden rundt for at portrættere fascinerende hændelser, mennesker, steder og ting, der kan være med til at forandre vores syn på verden.
Västerbottensost® ligger stabilt på YouGov’s top 10-liste over Sveriges stærkest varemærker, der har fået mest positiv omtale.

Se filmen HER

Produktionen af økomælk stiger

2019

For andet år i træk er indvejningen af økologisk mælk er steget i Sverige.

I 2018 var indvejningen af økologisk mælk på 465.000 tons, hvilket er en stigning på 12 procent sammenlignet med 2017. Så nu kommer 17 procent af den samlede indvejning nu fra økologiske bedrifter. Det viser en opgørelse fra Jordbruksverket, skriver atl.nu.

Produktionen af konsummælk og forskellige syrnede produkter har imidlertid været stabil mellem 2017 og 2018. Derimod er er produktionen af økologisk fløde steget med 10 procent.

Svenske landmænd vil reducere deres klimapåvirkning

2019

Otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt at drive en gård, der har en lav klimapåvirkning. Spørgsmålet optager især yngre landmænd.

Landbrug og fødevareproduktion tegner sig for 20-30 procent af verdens samlede CO2-udslip, og derfor er det en forudsætning for at nå de globale klimamål at kunne producere fødevarer på en mere bæredygtig måde. Det er baggrunden for en undersøgelse, som Novus fornylig har foretaget på vegne af Oatly. Her refereret fra landbruksnytt.com.

Af undersøgelsen fremgår det, at otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt, at deres gårde drives bæredygtigt og giver et lavt CO2-aftryk. To ud af tre arbejder aktivt for at sikre, at deres aktiviteter efterlader et lavere CO2-udslip, end det gør i dag. Men der er forskel på holdningerne hos yngre og ældre landmænd — 86 procent sammenlignet med 77 procent.

Undersøgelsen viser, at landmænd og forbrugere deler samme holdning. En anden undersøgelse blandt forbrugere (18-79 år) viser nemlig, at mere end ni ud af ti forbrugere mener, at det er vigtigt, at deres mad kommer fra svensk landbrug – men samtidig ønsker de, at svensk landbrug har en lav klimapåvirkning. Det svarer 82 procent af forbrugerne.

Læs mere om undersøgelsen HER

 

Norrmejerier præsenterer positivt årsresultat

2019

Norrmejerier kom ud af 2018 med et positivt resultat på 16,5 mio. kr. efter finansielle poster og med en højere udbetaling til ejerne på 57 mio. kr. i forhold til 2017. 

Norrmejeriers omsætningen var 78 mio. kr. højere end sidste år, og mælkeindvejningen landede på 206 mio. kg, hvilket er uændret fra 2017.
– Væksten forbliver stærk og foreningen investerer i fremtiden, opsummerer Norrmejerier i en pressemeddelelse, der gennemgår årets forløb begyndende med ekstremt snevejr over sommerens tørke til et vejrmæssigt godt efterår.
– Årets vejrlig har været stressende for gårdene, både hvad angår arbejde og økonomi. Ligesom andre foreninger har vi prioriteret ejerens afkast i form af styrkelse af landbrugernes likviditet i løbet af året. Den direkte udbetaling for mælken har derfor været bestyrelsens prioritet, siger Ulla Bergström, Norrmejeriers formand.
Norrmejerier har også investeret i fremtiden i 2018. Der er for eksempel oprettet et nyt 5.500 kvm stort kølehus på Umeå mejeri for at imødekomme en voksende og bæredygtig logistik. Og Luleå mejeri har udvidet sit frysepunkt med næsten 50% for at imødekomme den øgede interesse for samdistribution af fødevarer.
– Co-distribution er et vindende koncept for bæredygtig madtransport i Norrland. Belastningen på miljøet er reduceret, og transporterne er også mere økonomisk bæredygtige, siger Anders Fredriksson, CEO Norrmejerier.
Samtidig er der foretaget investeringer i nyt proces- og produktionsudstyr på mejerierne i Luleå og Umeå. Der er blandt andet blevet installeret en ny linje til skiverost i Umeå. Desuden fortsatte efterspørgslen efter laktosefrie produkter med at stige i 2018, og i løbet af året blev Norrmejeriers laktosefri mælk lanceret i en ny større og bæredygtigt emballage.

Se Norrmejerier Årsrapport 2018 HER

 

Arla betaler ekstra for sommermælk

2019, 2019-03

Den svenske mærkning Sommarmjölk®, der blev lanceret sidste forår, har være en succes. Derfor har Arla besluttet at beholde konceptet, hvor de betaler landmænd for at holde deres køer på græs i længere tid, skriver bladet Husdjur.

Tre fjerdedele af Arlas svenske andelshavere lod sidste år, deres køer være ude 25 pct. længere end græsningsreglerne kræver. Til gengæld modtog de ekstra 7,2 øre mere per kilo mælk i perioden fra maj til august. Forbrugerne betalte ikke mere for mælken, men markedsføringen — herunder stemplet på kartonerne: ”Flere penge til landmændene” — betød, at mælkesalget steg.

– Vi tog markedsandele i alle kategorier, frem for alt fra butikkernes egne varemærker, fortalte Kristina Hammerö, kategoriansvarlig for mælk i Arla til avisen ATL i december.

Arla beholder altså modellen, og der er heller ingen udsigt til højere priser for forbrugerne, men ligesom sidste år bliver sommermælken ikke solgt særskilt, men blandes med den øvrige mælk. Kartonerne kan altså både indeholde mælk fra gårde, der følger de almindelige regler og fra gårde, der lader køerne være på græs i længere tid.

– Omkostningerne ved at separere mælken ville være ekstrem høj. Vi vil hellere give pengene til bønderne end at bruge dem til logistik, siger Patrik Hansson, vd for Arla Sverige

Læs hele artiklen HER