Noquo Foods skaffer 34 mio. kr. til at udvikle vegansk ostealternativ

For snart et år siden startede food tech-virksomheden Noquo Foods sin forretning med det mål at udvikle et vegansk alternativ til ost. Nu får den svenske virksomhed en kapitalindsprøjtning fra en gruppe af investorer.

– I løbet af vores første år opbyggede vi fundamentet for virksomheden, vurderede markedet og gik rundt og mødte alt og alle. Nu er det tid til at skaffe mere kapital, siger Sorosh Tavakoli administrerende direktør og medstifter af Noquo Foods til Food-Supply.se.

Noquo Foods har skaffet 10 investorer, der tror på projektet og tilsammen skyder 34 mio. SEK i virksomheden.

Den nye kapital vil nu hovedsageligt gå til forskning og udvikling, men det vil tage et stykke tid, før produkterne ender på markedet, siger Sorosh Tavakoli og fortæller, at det forgangene år er gået med at udvikle forskellige ’ostetyper’.

– Vi ser meget på gæring og arbejder med et helt depot af forskellige typer bælgplanter, siger han og tilføjer:

– Det er virkelig svært at fremstille ’ost’ uden animalsk mælk. Der er meget, der skal fungere. Ud over smagen skal produktet kunne smelte og ikke bare omdannes til en væske for derefter at størkne igen.

Læs mere HER.

Mindre plastik i Arlas nye osteemballager

Nye produktemballager er et vigtigt led i Arlas program for at reducere klimapåvirkning. Nu er turen kommet til osteemballagerne til Herrgård® og Präst®.

– Vores økologiske klassiske oste Präst® og Herrgård® får en ny emballage, hvor vi reducerer mængden af plast, blandt andet fordi toppen består af 60 pct. papirfiber. Emballagen har en lavere klimapåvirkning og en højere andel af bæredygtigt materiale. Den samme gode ost, men i en bedre og smukkere emballage, siger Dominika Dubowicz-Winell, kategori manager for hård ost hos Arla.

Den nye osteemballage består af en top med FSC-certificeret ubleget papir med 60% papirfiber og en fødevaregodkendt barriereplast EVOH / PE, der holder emballagen tæt og stabil. Den nederste del består af plastik, der er tyndere end tidligere. Samlet set har emballagen en 17 procent lavere klimapåvirkning —samtidig har den fået et opdateret design.

Som led i Arla Sveriges bæredygtighedsstrategi har man en klima- og miljømålsætning for emballager. Heri står:

-emballagerne skal være 100% genanvendelig i 2022

-50% af materialet kommer fra genbrugsmateriale i 2022

-kulstof skal reduceres med 20 % inden 2025

-der skal være 50% mindre emballageaffald i 2030

Læs mere HER

Ingen retssag om ejerskab til ostevaremærker

Sidste år forbød konkurrencemyndighederne, at Arla, Falköping mejeri og Norrmejerier blev eneejere af de kendte varemærker Präst, Herrgård og Grevé. De tre mejerier klagede over forbuddet, men Patent- og marknadsdomstolen har nu afvist deres appel.

Konkurrence myndighederne nedlagde sidste år forbud om, at de tre mejeriselskaber Arla, Falköping mejeri og Norrmejerier måtte købe Skånemejerier ud af organisationen Svensk Mjölk, der har licens til at fremstille de kendte varemærker Präst, Herrgård og Grevé. De tre mejerier frygtede, at Skånemejerier, som ejes af franske Lactalis, ikke længere ville fremstille de klassiske ostemærker af svenske råvarer.

Konkurrencemyndighederne mente imidlertid, at virksomhedskoncentration ville svække konkurrencen på markedet og være negativ for forbrugerne.

De tre mejerier apellerede myndighedernes afgørelse, men nu har Patent- og marknadsdomstolen afgjort, at der ikke blive en ny retssag, og at forbuddet ligger fast.

– Jeg bemærker, at Domstolen deler vores holdning om, at klagerne ikke skal afprøves i en sag. Det faktum, at fusionen ikke kan gennemføres, er godt for svenske osteforbrugere, siger den svenske konkurrencemyndigheds generaldirektør Rikard Jermsten i en pressemeddelelse.

Se pressemeddelelsen HER

Norrlandske kunstnere hylder mælkekartonerne

For at hylde Norrland og den Norrlandske mælk giver Norrmejerier fire kunstnere mulighed for at præsentere deres ”kærlighed til Norrland” ved at skabe deres egne fortolkninger af hverdagens mælkekarton.

– Vores ejere, de norrlandske mælkeproducenter, leverer mejeriprodukter til butikkerne året rundt og bidrager til åbne landskaber og et pulserende Norrland. Men det levende Norrland, vi elsker, inkluderer også kulturen. Derfor lader vi Norrlands kunstnere manifestere deres kærlighed til Norrland gennem det fineste hverdagsobjekt, vi kender – mælkekartonet, siger Kristina Stiernspetz, kommunikationschef på Norrmejerier.

Norrmejeriers kampagne løber fra den 13. januar til den 2. februar, men hvornår og hvordan almenheden får mulighed for at se kunsten på nærmere hold, afsløres senere i januar.

– Mælkekartonerne er blevet et så dagligdags syn, at vi glemmer dem og tager dem for givet. Vi ønsker at give mælkekartonerne den plads og opmærksomhed, de fortjener, og hvad kan være bedre end at forevige kartonerne i norrlandske kunstværker, siger Kristina Stiernspetz.

De Medvirkende kunstnere er Elisabet Linna Persson, Luleå, Anders Granberg, Umeå, Linda Lundin, Örnsköldsvik og Jessica Arevärn, Umeå (foto).

Læs mere om kampagnen og kunstnerne HER

Restaurantgrossist ser store vækstmuligheder for ’gårdmælk’

Martin & Servera, der med egne ord er Sveriges ledende restaurantgrossist, oplever et trendskifte, hvor der bliver større fokus på mælkens oprindelse. Det åbner store muligheder små mælkeproducenter.

Nyhedsmediet Atl.nu har talt med Mattias Dernelid, der er produktchef hos Smakriket, som er en del af restaurant- og cateringfirmaet Martin & Servera.

Han fortæller, hvordan interessen vokser for at købe mælk direkte fra gårde eller små mejerier. Smakriket arbejder med omkring 40 små producenter og har en kontinuerlig strøm på 5-6.000 liter mælk om ugen, der hovedsageligt går til de store byer. Og efterspørgslen stiger.

– Vi føler os sikre på, at vi vil kunne sælge store mængder i fremtiden, siger han til Atl.nu.

Han peger på, at restauranterne længe har fremhævet, hvor kød og grøntsager kommer fra, mens mælken har været overset. Det er ved at ændre sig.

Kunderne leder efter ’almindelig mælk’, men gerne fra køer, der kun spiser græs eller fra racer som SRB eller bjergkøer. Mælken må gerne have fuldt fedtindhold, ligesom det er vigtigt, at kalven har diet hos koen – kort sagt kunderne vil vide, hvor mælken kommer fra, og hvordan den er produceret.

Efter interessen i restaurationsbranchen tror Mattias Dernelid, at dagligvarehandlen vil følge efter om fire-fem år.

– Indtil videre har handelen været lidt doven’, siger han.

Græsmarker er vigtige for kullagringen

Nye pilotundersøgelser fra Norden viser, at græsmarker har et stort potentiale til lagring af kul.

Græssende dyr holder landskabet åbent og sørger for biodiversiteten. Men græsmarkerne tjener også til at binde kulstof til jorden. Det er emnet femårigt forskningsprojekt, Climate-Land, hvor forskere fra Norge, Sverige og Island har undersøgt kulstofbinding i græsningsarealer. Nogle af resultaterne blev for nylig fremlagt på et seminar på SSB i Oslo. Det skriver Atl, der refererer nogle af talerne:

– Der er en stærk forbindelse mellem græsning, høj biodiversitet og øget kulstoflagring. Græsning driver græslandets mangfoldighed og øger væksten af ​​græsrødder, og dette fører til flere mikroorganismer og mere kulsyre, sagde professor Anna Gudrun Thorhallsdottir, Holar University i Island.

Svampe spiller en vigtig rolle i fødevareforsyning, biodiversitet og kulstofhåndteringen.

– En høj biodiversitet over jorden fører til en stor biodiversitet under jorden. Jo ældre en græsning er, jo mere interaktion mellem svampe og græs, sagde Karina Clemmensen ved SLU, Sverige.

Tidligere har kulstofbinding primært handlet om skoven, men i den senest tid har en række internationale forskningsrapporter sat fokus på jordens evne til at binde kulstof, fordi kulstoffet i jorden er mere stabilt end det kulstof, der opbevares i træerne. Internationale undersøgelser har bl.a. vist, at græsarealer kan binde op til 1.000 kg kul pr. Ha.

Endnu en fordel ved afgræsning

Ud over græsmarkedernes evne til at lagre kul, så kunne SLU i efteråret bidrage med endnu et argument for afgræsning, da en undersøgelse viste, at planternes energi- og proteinindhold er højere, hvis de græsses, end hvis de blot skæres/klippes. Undersøgelsen viste desuden, at dette indhold steg i græsningsområderne i løbet af årene, mens det forblev uændret, der hvor man kun beskar vegetationen.

Prisen på øko-mælk under pres

Arlas afregningspris for økologisk mælk nedsættes for januar måned, mens prisen på konventionel mælk forbliver uændret.

Afregningsprisen, også kaldet acontoprisen, sænkes for øko-mælk med 2 euro cents pr. kg mælk i Sverige og ligger således på 430,7 øre pr. kg. I Danmark nedsættes prisen med 1 euro cent pr. kg mælk i Danmark og er uændret i andre lande.

Arlas acontopris for konventionel mælk i Sverige er uændret og forbliver på 347,6 øre pr.kg. Det skiver landlantbruk.se.

Både Danmark og Sverige oplever faldende efterspørgsel efter økologisk mælk, fordi forbrugerne vender sig mod andre alternativer inden for både mejeriprodukter og andre produkter. Dette sammenholdt med en stor volumen, som lægger pres på udbudssiden og påvirker markedsværdierne negativt. Selv om der er tidlige tegn på et lignende pres i UK og Centraleuropa, er situationen i disse lande dog aktuelt stabil.

Arla fremhæver i en kommentar, at mælkeproduktionen generelt er stabil på globalt plan, hvilket betyder, at udsigterne for mælkepriserne i de kommende måneder vil forblive stabile.

Fedtpriserne har været uændrede på det seneste understøttet af den sædvanlige sæsonefterspørgsel. Efterspøgslen på skummetmælkspulver er stærk. Priserne på gul ost er faldet lidt på grund af begrænset efterspørgsel før jul. Og med hensyn til mozzarella er den fremtidige prisudvikling er usikker, fordi ny produktionskapacitet i Europa kan få betydningen for markedet.

Læs artiklen HER

Dalsspira laver aftale med Axfood om grillost

De store detailkæder satser alle på at have deres eget svenske alternativ til den cypriotiske halloumi ost, og nu har Dalspira Mejeri lavet en aftale med Axfood.

 

Fra foråret 2020 vil Dalsspira levere lokalt produceret grillost til Axfood. Aftalen betyder, at Dalsspiras grillost vil være på hylderne i landets mere end 200 Hemköps-butikker og 150 Tempo-butikker. Endvidere vil grillosten også være på bestillingslisten hos alle landets Willys- og Snabbgrossbutiker.

– Det er fantastisk, at Axfood investerer i svensk ost! Vi leverer nu vores grillost til to af landets største kæder og fortsætter med at arbejde på nye markeder, siger administrerende direktør Malin Jakobsson, Dalspira Mejeri i en pressemeddelelse

Her i Notisnytt har vi tidligere fortalt, at Normejerier har indgået en samarbejdsaftale om grillost til ICA i 2020. Men også Coops kunder har siden oktober kunnet købe svensk produceret grillost i alle Coops supermarkeder. Det drejer sig om grillosten Halloum fra mejeriet Nablus i Malmø.

– Halloum har været lokalt i vores sortiment siden 2016, og det er et produkt, der er blevet værdsat af kunderne i de butikker, der har tilbudt det. Det er derfor rart, at vi nu kan tilbyde endnu flere af Coops kunder og medlemmer en grillost med ”Fra Sverige-mærkning”, sagde Marie Llewelyn, kategori og mælkeindkøbschef hos Coop i oktober.

Se mere HER

Mælkeforbruget er mere end halveret siden 1980

Jordbruksverket har netop udgivet sin årlige statistik over svenskerne indtag af fødevarer og disses næringsindhold. Ikke overraskende viser den et drastisk fald i mælkeforbruget de sidste 40 år.

Statistikken viser, at indtaget af mælk er mindsket med med 55 procent siden 1980, fra 162 liter til 73 liter per person i 2018. Omvendt er forbruget af syrnede produkter som yoghurt og fil øget fra 23 liter til 29 liter per person. Også indtaget af ost er øget fra 14 kilo til 19 kilo per person.

Statistikken viser udviklingen inde for alle typer fødevarer, eksempelvis at totalforbruget af kød er vokset med 32 procent siden 1980, men begyndte at falde i 2016.

Ved hjælp af statistikken kan man nu følge udviklingen fra 1960’erne frem til 2018.

Se mere statistik over svenskernes forbrug HER

Den sidste ost i Boxholm

Onsdag den 11. december var det sidst produktionsdag på Boxholm Mejeri, og i dag fredag den 13. december lukker også ostebutikken. En epoke er slut.

Onsdag blev den sidste ost fremstillet på på mejeriet Boxholm. Ugen forinden havde mejeriet besøg af fotograf Jeppe Gustafsson fra Bild Östergötland, der har lavet en stemningsfuld fotoreportage fra mejeriets sidste dage og talt med nogle af medarbejderne om fortid og fremtid.

– Lukningen er ekstremt sørgelig. Men jeg tror, ​​at området lider mere, end vi medarbejdere gør, sagde en en medarbejder til Bild Östergötland.

Mejeriets historie begynder i 1890’erne, hvor der starter mindre mejeribrug omkring Boxholm. I 1939 bygges det nuværende mejeri, og i 1952 fremstilles Boxholms første flødeost, der skulle blive mejeriets succes. I 2011 overtog Arla mejeriet fra en lokal forretningsmand. Og ifølge artiklen i Bild Östergötland forventede man dengang en hurtig lukning af mejeriet. Men først sidste år meddelte Arla, at mejeriet skulle lukkes og produktionen overflyttes til Östersund.

Arlas beslutning udløste kritik, men hverken protestmarcher eller forbruger boykot har kunnet forhindre lukningen.

Se Jeppe Gustafssons fotoreportage HER