Kategori: 2019

Regeringen afsætter 17,6 millioner til foderrådgivning

Fodring af mælkekøer på en miljøvenlig måde er afgørende for at nå de klima- og miljømål, som Sverige har forpligtet sig til internationalt. Derfor har regeringen sat penge af til rådgivning på gårdene.

Miljørådgivningsprogrammet Greppa Nutrition har siden 2001 afholdt mere end 60.000 gårdbesøg hos landmænd for at tale om klima og overgødskning. Nu styrkes rådgivningen med 17,6 millioner. Foderrådgiverne vil sætte fokus på at optimere dyrenes foder. Hvis indholdet af råprotein sænkes, især hos malkekøer, kan der nemlig spares penge, og mængden af ​​kvælstof i gødning vil reduceres. For at indstille proteinniveauet og optimere fodertilstanden har landmanden ofte brug for hjælp fra fodringskonsulenter.
Sveriges udledning af ammoniak overstiger landets maksimale emissioner ifølge EU’s loft. Regeringen har derfor – inden for EU’s landdistriktsprogram – prioriteret en øget rådgivning til landmændene.
– Det er meget værdifuldt, at vi modtager øget finansiering, da flere amter har brug for mere finansiering for at imødekomme efterspørgslen efter miljørådgivning, siger Stina Olofsson, projektleder for Greppa Nutrition i en pressemeddelelse fra Jordbruksverket.
Læs mere HER

Arlas klimamål godkendt af videnskabelig organisation

Arlas mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 30 procent inden 2030 i hele værdikæden fra ko til forbruger er officielt godkendt af Science Based Targets-initiativet.

I begyndelsen af ​​året vedtog Arlas ejere — mælkeproducenter i syv lande — et klimamål om at reducere Arlas samlede drivhusgasudledninger med 30 procent pr. kilo mælk inden 2030 samt at arbejde mod et klimaaftryk på nul i 2045 i Sverige. Arla Foods har ansøgt The Science Based Targets Initiative (SBTi) om at godkende dette mål, hvilket nu er sket.

SBTC er et internationalt initiativ, der understøtter virksomheder i at sætte klimamål, som er i overensstemmelse med videnskabelige modeller udviklet i IPCC AR5 og af IEA.

– I Arla har vi arbejdet med bæredygtig produktion i mange år. CO2 pr. kg Arla-mælk er allerede omkring halvdelen af ​​det globale gennemsnit, men vores ambitioner er endnu højere. Vi vil være helt klimaneutrale i Sverige inden 2045, siger Ann Freudenthal, der er ansvarlig for Arlas klimakommunikation i Sverige i en pressemeddelelse.

I Danmark og de øvrige af Arla Foods’ ’hjemlande’ er målet at være klimaneutrale i 2050.

– Det faktum, at vores mål er blevet anerkendt af Science Based Targets-initiativet, viser, at vi er på rette vej til at håndtere klimaforandringer og at forblive en nøgleafspiller i bæredygtig fødevareproduktion, siger Ann Freudenthal.

Læs mere HER

Svenske køer giver rekord meget mælk

Årsresultatet fra Kokontrollen® viser at den gennemsnitlige ydelse sætter rekord med 10.417 kg for energikorrigeret mælk (ECM) i året 2018/2019

 

Stigningen i den gennemsnitlige ydelse på 271 kg ECM er rekordstor og for første gang ligger gennemsnittet over 10.000 kg ECM i alle amter i Sverige. Holstein-racen giver mest mælk. Det fortæller växä.se i en pressemeddelelse.

– Den samlede stigning skyldes sandsynligvis både mælkeproducenternes eget arbejde på gården og fodring med mere korn og færdigfoder for at kompensere for manglende grovfoderhøst i 2018. Mange mælkeproducenter har også fået hjælp til beregninger af foderstatus og har dermed været i stand til at optimere og supplere deres grovfoder. Tørkerådgivningen har været en stor fordel for mange, siger Ulrika Lundberg, leder af rådgivningen.

Växa fremhæver desuden, at alle amter i Sverige for første gang har en gennemsnitlig ydelse over 10.000 kg. ECM. Køerne i Halland har den højeste ydelse med 10.715 kg ECM, men nummer, Västerbotten, skiller sig ud med den største stigning på 431 kg. Flere amter har ydelser, der nærmer sig disse niveauer.

Kokontrollen beretter også, at de største besætninger findes i Kalmar, Skåne og Halland, hvor den gennemsnitlige besætningsstørrelse nærmer sig 120 køer. De mindst besætningerne ligger i Jämtland og Västerbotten, hvor besætningerne typisk er halvt så store som i det sydlige Sverige. Den gennemsnitlige besætning i Kokontrollen har 92,4 køer sammenlignet med Danmarks 209 køer pr. besætning.

Holstein er den største race i Sverige med næsten 58 procent af køerne. 33 procent af køerne i Sverige er af racen SRB. Den største reduktion i antallet af køer forekommer inden for racen SRB. Holsteinracen har en gennemsnitligt ydelse på 10.790 kg ECU, mens SRB gennemsnitlig giver 9.913 kg. Læs mere HER

Sverige har et lavt forbrug af antibiotika til malkekøer

– I Sverige har vi dyrevelfærd i verdensklasse, og vi har gradvist reduceret brugen af ​​antibiotika til malkekøer, siger Ann Nyman, der står bag en nyudgivet rapport fra Wäxä Sverige, der gør status over antibiotikaforbruget fra 2001-2018.

 

I Sverige behandles kun 12 ud af 100 malkekøer med antibiotika om året. Hertil kommer, at størstedelen kun behandles med med penicillin, hvilket er mere gunstigt med hensyn til resistensudvikling end andre typer antibiotika. Det er nogle af hovedkonklusionerne i en nylig rapport fra Wäxä Sverige om brugen af ​​antibiotika til malkekøer og kvier fra 2001 til 2018.

I alt er antallet af mælkekøer, der er behandlet med antibiotika, halveret siden 2001. Det skyldes høj grad, at antallet af mastitisbehandlinger blev halveret i denne periode. I 2018 blev kun 6 ud af 100 køer behandlet for mastitis.

Ser man på mængden af ​​antibiotika, der anvendes til fødevareproducerende dyr, har Sverige sammen med Norge, Finland og Island det laveste forbrug i Europa (European Surveillance of Veterinary Antimicrobial Consuption (ESVAC), 2016)

– Sunde køer har ikke brug for antibiotika. Takket være det fælles arbejde med infektionsbekæmpelse, foder af god kvalitet, avl og dyrepleje i verdensklasse har vi i Sverige gradvist reduceret brugen af antibiotika til malkekøer. Vores gode dyrevelfærd giver os gode betingelser for at holde antibiotikaresistensniveauet lavt. Der er dog potentiale for forbedring, da andelen af ​​penicillin muligvis kan erstatte andre antibiotika mod visse sygdomme og for nogle amter, siger Ann Nyman, der har udarbejdet rapporten.

Læs hele pressemeddelelse HER, hvor der også er et link til rapporten.

Årsmötet 2020

Mejeritekniskt Forums Årsmöte äger rum den 17-18 mars 2020 i Karlshamn. Vi samlas som traditionen bjuder på kvällen den 17:e för middag och samvaro på First Hotel Carlshamn. Nästa dag är vi inbjudna till AAK:s anläggning där vi kommer att få en rundtur till mejeripilot, analyslab, processlab inklusive provsmakning och visning av produkter och naturligtvis en fabriksvisning. Mer info kommer men gör redan nu plats i din kalender.

Forsknings- och utbildningsdagen inställd

Mejeritekniskt Forums och Lunds Universitet och Institutionen för Livsmedelstekniks arrangemang Forsknings- och utbildningsdag i Lund den 24 oktober 2019 är inställd på grund av för lite intresse. Vi beklagar detta men återkommer med ett nytt arrangemang.

STYRELSEN

Arla Sverige erstatter træ med plast for klimaets skyld

Arla i Sverige udskifter 1,3 millioner transportpaller af træ med paller af returplast. Herved reduceres klimabelastningen ved transport af mejeriprodukter betydeligt.

I skovlandet Sverige kan det synes underligt, at transportpaller af plastik kan være mere miljøvenlige end paller af træ. Men sådan er det, og derfor har Arla har valgt at gå over til plastpaller fra Svenska Retursystem til transport af sine mejeriprodukter. Udskiftningen begynder i oktober.De nye returpaller vejer 10 kg mindre end de traditionelle paller af træ, og ifølge Svenska Retursystem har plastpallen en levetid på 15 år og kan genanvendes mere end 100 gange. Til sammenligning regner man med, at en EUR palle holder 2-3 år.

– Ved at skifte til returpaller forventer vi at reducere vores klimafodaftryk med 50 ton kuldioxid-ækvivalent om året, siger Malin Leander, Arla Sverige, til atl.se

En undersøgelse fra Svenska Retursystem i 2017 viste, at en palle i slidstærkt genbrugsplast har 61 procent lavere CO2-udslip end en modsvarende træpalle. Det lavere CO2-forbrug skyldes plastpallens lange levetid og mulighed for genanvendelse. Plastpallens lave vægt kræver desuden færre ressourcer ved transport (læs om rapporten HER).

Oveni kommer, at plastpallerne ikke udsender støv eller træflis, når personalet håndterer dem.
– Vi er glade for, at Arla ser fordelene ved vores returpaller. Ved at skifte til vores palle, får de en klimasmart transport, som giver både deres egne medarbejdere og deres kunder sundere arbejdsforhold, siger Cecilia Ratnér, key account manager hos Svenska Retursystem.

Konkurrencen skærpes på det nordiske marked for havreprodukter

I og udenfor mejeribranchen er der fokus på havre for tiden. Flere store nordiske aktører tester efterspørgsel, nye produkter og en skærpet markedsføring. Tine tilbyder havredrik i det norske skolemælksprogram. 

Havredrikke får stor opmærksomhed i hele Norden. Senest har svenske Oatly som bekendt trukket overskrifter med sin markedsføringskampagne ’Spola Mjölken’ (boykot mælken), og har samtidigt fået kritik af produktionsproblemer omkring fremstilling af iskaffe på sit nye anlæg i Holland.

I Danmark har Arla lanceret en kombineret mælke/havredrik på markedet og Arla annoncerer, at et større sortiment plantebaserede produkter er på vej.

Finland
I Finland har mejeriselskabet Valio netop lanceret en havrebaseret drik til kaffe under navnet Oddlygood Barista. Den er ifølge Valio særlig tilpasset kaffe og er både laktose- og glutenfri. Det nye produkt indgår i Valios havrebaserede sortiment Oddlygood, der blev lanceret i 2017 og indeholder en række mellemmåltider og drikke baseret på havre fra finske landmænd. Læs mere om Valios havremælksprogram HER
Også den store finske fødevarekoncern Fazer satser aktuelt på havre. Således købte Fazer i juni virksomheden Kaslink, der har en serie produkter baseret på nordisk havre – drikke, madlavningsprodukter og snacks. Endvidere er Fazer i gang med at bygge et anlæg til 400 millioner, der skal producere sødemidlet xylitol af havreskaller. Fazer er ikke ny i dette produktsegement, da man de sidste 20 år har udviklet sit varemærke Yosa, som er en serie af havredrikke, is, pålæg med mere – næsten 50 forskellige slags.

Norge
I Norge lancerede mejeriselskabet Tine for et år siden en serie plantebaserede produkter kaldet ’Gryr’ under varemærket Sunniva.
– Mejeri er, og vil også i fremtiden være, kernen i TINEs virksomhed. Samtidig følger vi forbrugertendenserne på nært hold, med en klar ambition om, at vi til enhver til kan tilbyde en produktportefølje som opleves som interessant og relevant for flest mulige forbrugere. Vi ser at det er en stigende efterspørgsel efter plantebaserede mad- og drikkealternativer, og Gryr® repræsenter derfor en vigtig satsning for Sunniva® og TINE-gruppa, sagde koncernchef i TINE, Hanne Refsholt.

Fra skolestart i år er Gryr Havredrikk Naturell kommet ind i den norske skolemælksordning. – læs mere om det norske skolemælksprogram HER

Arla sænker afregningsprisen for økomælk

Arlas afregningspris for økomælk sænkes med 6,5 øre i Sverige til oktober, mens prisen for konventionel mælk er uforandret.

Arla har meddelt sine andelshavere i Sverige, at acontoprisen for økomælk falder fra oktober. Den nye pris bliver 448,3 øre per kg mod 454,8 øre i september. Prisen for konventionel mælk baseret på foder uden GMO forbliver på 344,2 øre per kg.

I følge landlantbruk.se begrunder Arla sænkningen med et fald i den økologiske efterspørgsel i Sverige. Modsat anses de økologiske markeder i Danmark og Centraleuropa for at være stabile.

Arla konstaterer desuden, at økoafregningen til de svenske bønder steg med 30 øre per kg for et år siden som resultat af en etårig prisforhøjelse i detailhandelsaftalerne.

Ifølge selskabet er det den nye satsning på et sortiment med nul-klimapåvirkning, som skaber forudsætningerne for, at man ikke sænker afregningen med 30 øre til det oprindelige niveau, men i stedet nøjes med at sænke prisen med 6,5 øre per kilo.

Læs mere HER

Debatten raser over Oatly-kampagne

Under det provokerende slogan ’Spola mjölken’ har Oatlys nye kampagne sat gang i debatten, men kommunikationseksperter peger på udfordringer for Oatly.

Havredrikproducenten Oatly er gået i direkte krig mod mælken med kampagnen, ’Spola mjölken’, der blandt andet argumenterer for, at havredrik har 75 procent lavere klimapåvirkning.

Kampagnen har haft stor gennemslagskraft og sat gang i debatten på både sociale og redaktionelle medier. I en artikel på www.resume.se giver en række markedsføringseksperter deres bud på kampagnens styrker og svagheder.

En af eksperterne er brandstateg Mats Rönne, der er overbevist om, at kampagnen vil styrke mærket overfor dem, der allerede er overbeviste. Han ser imidlertid også en række udfordringer for Oatly og nævner tre hovedproblemer:

1) Indhold / anvendelighed – hvor godt er det at drikke Oatly sammenlignet med mælk, når det kommer til ernæring, sukkerindhold osv.? Mange af dem som drikker Oatly i dag drikker som regel både mælk og havredrik.

2) Ejere – Oatly ser ikke ud til at være så villig til at fortælle hele historien om deres kinesiske hovedejere, og hvad denne situation betyder for miljø, etik osv.

3) Landmændene / landbruget – og risikoen for at blive opfattet som en aktør, der modarbejder landskabet og Sveriges landmænd.

– Miljøspørgsmålet i Sverige er mere kompliceret end blot kuldioxidemissionerne, fordi der også er spørgsmål som biodiversitet, behovet for gødning for at få gode havregrøder osv. Og så er der den åbenlyse risiko for at gøre deres hovedleverandører virkelig vrede, siger Mats Rönne.

På spørgsmålet om kampagnen vil styrke Oatlys position, svarer Björn Rietz der er tekstforfatter, kreativ direktør og kronikør i Resume:

– Det er netop, hvad jeg finder problematisk nu. Det er vigtigt for Oatly at vinde sympati for denne krig. Produktet har påtaget sig David-rollen og udnævnt Arla til Goliat. Dette forhold svinger nu. På baggrund af de reaktioner, som fx den dygtige centerkvindes (Helena Lindahl red.) tale skabte, er det tydeligt, at sympatien hælder mod Sveriges bønder. Mange føler, at det er nok. Koen ligger allerede ned er allerede, Oatly, så stop med at sparke hende.

Læs hele artiklen HER