Kategori: 2019

Produktnyheder: Mejerier satser på sommerfornemmelser

2019

Arla og Norrmejerier sætter nye sommerfristelser på mejerihylderne. Buzz-ordet i markedsføringen er ’feeling’ eller for Normermejeriers vedkommende: ’filing’.

 

Den 1. juni gik vi ind i sommermånederne – datoen var i øvrigt også mjölkens dag, eller World Milk Day, hvor mælken blev fejret ved arrangementer verden over.

Norrmejeriers sommernyhed hedder solskensfil og består af to varianter af fil tilsat smag af henholdsvis æble/pære og kokos/passion.

Ifølge mejeriet spiser nordlændinge mere fil end gennemsnittet af svenskere, og især om sommeren er fil meget populær og ’skaber sommarfiling’ .

Arla Köket har også nye produkter på hylderne: Friske desserter, ’der skaber feeling i hverdagen’, hedder det.

Produkterne er baseret på græsk yoghurt og naturlige frugt ingredienser.

Nye forbrugerundersøgelser viser, at det øgede sundhedsfokus ikke har mindsket forbrugernes behov for nydelse og at spise godt, tværtimod er behovet for at fejre og skabe meningsfulde fornøjelser i hverdagen øget, lyder det fra Arla.

De nye desserter er udviklet til at opfylde alle disse behov og kommer i fire forskellige smagsvarianter: Mousse Strawberry, Mousse Mango & Passion, Yoghurt Dessert Saltkaramel og Brændt Almond og Yoghurt Dessert Hindbær med Meringue.

LRF: Krav om løsdriftsstalde vil lukke landbrug

2019

Brancheorganisationerne frygter, at det vil gå ud over mælkeproduktionen, hvis løsdriftsstalde bliver et lovkrav i Sverige. LRF Mjölk skønner, at 300 malkebesætninger vil forsvinde.

 

Den 1. juli skal Jordbruksverket være færdig med en undersøgelse af, hvilke konsekvenser det har, hvis løsdriftsstalde bliver et lovkrav, sådan som det er foreslået i oplægget til den nye dyrebeskyttelseslov.

I dag har ca. 45 procent af malkebesætningerne bindestalde, men omregnet til antal køer, handler det om cirka 20 pct. – eller 500.000 køer, der står i bindestald, skriver landlantbruk.se.

For ti år siden udgjorde andelen af bindestalde knap 65 pct. af besætningerne. På baggrund af denne udvikling, mener LRF Mjölk, at andelen af besætninger med bindestalde vil være nede på 30 pct. i 2030, og at antallet af køer i denne staldform vil være 15 pct.

– Udfasningen sker af sig selv. En stopdato i nær fremtid vil være et kistesøm for mange bindestalde, der kunne være blevet til løsdriftsstalde på lidt længere sigt. Det ville være meget ulykkeligt med tanke på, at vi allerede har en lav selvforsyningsgrad af mælkeprodukter i Sverige, siger Lisa Ehde, chef for LRF Mjölk.

I et svar til Jordbruksverket fra LRF Mjölk og Växa Sverige påpeger brancheorganisationerne, at et krav om løsdrift vil være i modstrid med fødevarestrategien. Og at kravet i første omgang vil bremse produktionen i skov- og landområder, hvor der er risiko for at de åbne landskaber vokser til, og den biologiske mangfoldighed går tabt.

LRF Mjölk og Axa skønner, at der vil forsvinde omkring 300 besætninger, hvis der indføres en deadline. Men hvis løsdriftskravet indføres, kræver brancheorganisationerne en dispensation for mindre besætninger, en lang overgangsperiode samt finansieringsstøtte.

Alle nybyggede stalde skal allerede være løsdriftsstalde, og det er ikke tilladt at investere i at udvide produktionen i bindestalde.

– De fleste mælkeproducenter med bindestald, som jeg kommer i kontakt med, overvejer at etablere løsdriftsstalde. Det sker ofte i forbindelse med ejerskifte, fortæller Rebecka Asplund, bygningskonsulent hos Växa Sweden.

– Det mest almindelige er at gå fra bindestald til løsdrift med en eller to robotter. Lige nu er der mange, som tager det skridt, tilføjer hun.

Salget af svensk ost er faldet med 20 procent på ti år

2019

En ny rapport fra Jordbruksverket viser, at den totale markedsandel for mejerivarer, der er produceret i Sverige, er faldet siden 2010. Især ostekategorien trækker ned — kun 45 procent af den ost der sælges på hjemmemarkedet i dag kommer fra Sverige.

Nye tal fra Jordbruksverket viser, hvor store markedsandele svensk producerede fødevarer har på hjemmemarkedet. Det fremgår, at der er er stor forskel på markedsandelene i de forskellige fødevaresektorer, men når det gælder mejerisektoren, så lyder konklusionen:

’Selvom al drikkemælk i princippet kommer fra Sverige, og at de syrnede mejeriprodukter har en positiv udvikling, så er er den samlede markesandel for mejeriprodukter faldet fra 78 procent til 72 procent siden 2010. Denne tendens skyldes primært et negativt svensk ostesalg, hvor knap 45 procent af al ost, der sælges i Sverige, har svensk oprindelse. Et tal, der er faldet med omkring 20 procentpoint på 10 år.’

Baggrunden for rapporten er blandt andet, at der er stor politisk opmærksomhed på graden af selvforsyning i Sverige.

– En høj markedsandel indikerer en konkurrencedygtig produktion, som er et af målene for fødevarestrategien. Da der er en ret stor spredning mellem forskellige fødevarer, er det ikke muligt at sætte et fast tal på Sveriges selvforsyning. For at finde dette skal vi også tage højde for, hvor input som for eksempel diesel, plantebeskyttelsesmidler og gødning kommer fra, lyder det i rapporten.

Læs rapporten fra Jordbruksverket HER

LRF vil have højere straffe mod dyreaktivister

2019

På LRF’s generalforsamling i tirsdags blev det fastslået, at LRF vil arbejde endnu hårdere for at øge straffen for dyrerettighedsaktivister, der begår lovovertrædelser.

De stigende problemer med dyrevældfærdsaktivisters trusler og aktioner mod svenske gårde var et af emnerne på LRF’s generalforsamling tirsdag den 21. maj.

Et resolutionsforslag fra LRF’s afdelingen i Västra Götaland om at arbejde for højere straffe mod dyreaktivister fik mange deltagere på talerstolen for at dele deres erfaringer med trusler og chikane — og dermed understrege problemets størrelse.

Bestyrelsen støttede et forslag fra Maria Hofvendahl Svensson, LRF Skåne, om at bestyrelsen skulle undersøge muligheden for et maskeringsforbud i forbindelse med aktioner mod gårdene, noget der allerede er indført ved sportsarenaer.

Marcus Holmgren, LRF Västra Götaland, ønskede, at LRF skulle arbejde for at sikre, at militante dyrerettighedsaktivister blev omfattet af terroristlovgivningen. Dette forslag blev dog ikke støttet af bestyrelsen, der henviste til, at deres advokater havde frarådet denne mulighed. Til gengæld vil LRF arbejde for højere straffe til dyreaktivister, der begår lovbrud.

Kilde: Landlantbruk.se

Investeringslysten i svensk kvægbrug stiger

2019

Efter flere år med lav investeringlyst ser det ud til, at optimismen er vendt tilbage hos mælkebønderne. Tal fra Jordbruksverket viser, at der i 2018 er ansøgt om 11.916 ’förprövade’ staldpladser på 121 gårde. Året før var tallet 7.815 pladser i 132 stalde.

I mange år lå antallet af ansøgninger på omkring 20.000 nye staldpladser, men i 2013 faldt tallet drastisk. Det forblev lavt frem til nu, hvor der for første gang er tale om en markant stigning – dog ikke på niveau med tidligere tider.

– Vi foretog en optælling ved halvårsskiftet sidste år, hvor vi ikke konstaterede nogen øget byggelyst. Ansøgningerne er altså kommet i efteråret, hvilket må siges at være en overraskelse efter omstændighederne, siger Jordbruksverkets stabschef Harald Svensson til landlantbuk.se. Han vurderer, at der findes et stort ophobet behov for nye staldpladser, og at renovering og nybyggeri er en forudsætning for at kunne fortsætte produktionen.

– På grund af den dårlige rentabilitet har den svenske mælkeproduktion været stærkt underinvesteret i mange år, siger han og vurderer, at der burde bygges op imod 20.000 nye staldpladser hvert år, for at opretholde produktionsniveauet.

Rebecka Asplund, som er byggerådgiver hos Växa Sverige ser to kategorier af byggeprojekter. Dels er det bindestalde, der skal bygges om til løsdriftsstalde med malkderobot. Dels eksisterende løsdriftsstalde, hvor der er behov for udbygning af malkeanlæg/robotter

’Förprövningar’ er en form for byggetilladelse, der godkender byggeplaner ud fra et dyrevelfærdssynspunkt. Erfaringerne viser, at næsten alle staldpladser, der bevilliges forprövning, ender med at blive bygget.

 

Fakta: Antal förprövade pladser

2018: 11 916

2017: 7 815

2016: 7 675

2015: 7 613

2014: 8 794

2013: 10 511

2012: 19 516

2011: 22 211

2010: 20 269

2009: 21 228

2008: 27 954

2007: 21 009

2006: 18 470

Kilde: Jordbruksverket/Landlantbruk

Skånemejerier sparer på sukkeret

2019

I sidste uge kom tre store produktnyheder fra Skånemejerier i butikkerne. Fælles for lanceringerne er, at produkterne er uden tilsat sukker.

Skånemejerier introducerede en række nye produkter i uge 19:  Sveriges første chokolademælk uden tilsat sukker eller sødemiddel – og tilmed laktosefri.  Sveriges første drikkeyoghurt uden tilsat sukker og kunstige tilsætningsstoffer. Og sidst, men ikke mindst en ny serie kvarkprodukter under navnet Lindahls PRO uden tilsat sukker, laktosefri, men med funktionelle egenskaber.

Kort fortalt drejer det sig om følgende:

  • Skånemejeriers laktosefri-serie ‘MåVäl ’ udvides med en chokolademælk uden sukker eller sødemidler. Læs mere HER
  • ’Bara’ Drikkeyoghurt frugt & bær er en fortsættelse af ‘Bara’-serien – uden sukker, sødemidler og andre kunstige tilsætningsstoffer — der blev introduceret med succes i februar. Drikkeyoghurten findes i to smagsvarianter og består af 84 pct. yoghurt og 16 pct. bær. Læs mere HER
  • Lindahls PRO er en serie kvarkprodukter med funktionelle egenskaber. I serien indgår den laktosefri ‘Lindahls Pro Kvarg +’ og proteinshaken ’Lindahls Pro Shake’, som begge findes i flere smagsvarianter og uden tilsat sukker (i nogle af varianterne er der dog tilsat sødemiddel). Læs mere HER.

 

Norrmejerier har genvalgt formand og fordelt positivt resultat

2019

På Norrmejeriers generalforsamling den 7. maj blev Ulla Bergström genvalgt som som formand. Mødet vedtog desuden bestyrelsens forslag til fordeling af årets resultat.

På årsmødet, der blev afholdt i Umeå blev Ulla Bergström, mælkebonde fra Svensbyn (Norrbotten) genvalgt som medlem af Norrmejeriers bestyrelse og efterfølgende udnævnt som formand. Hun har siddet i Norrmejeriers bestyrelse i 12 år. De sidste to år som formand. Hun er desuden medlem af Svensk Landbrugsforskningsråd (SLF).

– Jeg er glad for den tillid, jeg har fået til at lede Norrmejeriers bestyrelse i endnu en periode. Som norrlandsk mælkeproducent elsker jeg virkelig, at Norrmejerier fortsat vil være en stærk og uafhængig forening, der gør det godt for Norrland og Norrlands forbrugere, siger hun i en pressemeddelelse.

Norrmejerier kom ud af 2018 med et positivt resultat på 16,5 mio. kr. efter finansielle poster. Samtidig har ejerne fået udbetalt 57 mio. kr. mere for mælken i forhold til 2017. Omsætningen var 78 mio. kr. højere end sidste år, og mælkeindvejningen landede på 206 mio. kg, hvilket er uændret fra 2017.

– Året var vejrmæssig ekstremt, hvilket var stressende for gårdene både arbejdsmæssigt og økonomisk. Derfor er jeg særligt stolt over vores norrlandske forbrugere, der forstår vigtigheden af ​​valget ved køledisken og trofast vælger norrlandsk, siger Ulla Bergström.

På mødet blev bestyrelsens forslag til fordelingen af ​​2018-resultatet enstemmigt vedtaget. Bestyrelsens forslag indebærer, at 5,4 mio. kr. vil blive tildelt til medlemmernes konto som bidragsemission, hvilket svarer til en rentebetaling på 3,5% af indsatserne i foreningen.

Rekordudbetaling til Skånemejeriers landmænd

2019

Skånemejeriers medlemmer får en rekordstor udbetaling i år, efter at anden del af salget af helsedrikken Proviva er gået igennem. Det betyder, at den gennemsnitlige leverandør kan indkassere 288.000 kr. ekstra.

Første del af salgsaftalen blev indgået i 2010, da Skånemejerier solgte 51 procent af aktierne i selskabet til franske Danone. Allerede dengang blev det meddelt, at Danone ville opkøbe yderlige aktier og overtage Proviva helt i 2021. Nu har Skånemejerier solgte ekstra 24,5 procent af aktierne for 240 mio. kr. Det skriver Husdjur, som referer fra Skånemejerier ekonomisk förenings møde på Bjärsjölagårds slot i april.

Her besluttede generalforsamlingen at uddele store dele af overskuddet allerede i år. For den gennemsnitlige leverandør med en indvejning på 1,2 mio. kg. betyder det en udbetaling på 288 000 kr.

– I stedet for at vente på det næste møde, vil vi nu udbetale et udbytte med de ledige midler. Forskellen er, at vi ellers ville have haft en meget høj egenkapital, sagde formand Anders Rolfsson før mødet til Husdjur.

Foreningens årsrapport desuden, at mælkeindvejningen – som på nationalt plan er faldet i 2018 – er steget med 0,5 pct. i Skåne. Det skyldes hovedsagelig, at fem medlemmer, der delvist leverede til andre mejerier, er vendt tilbage til foreningen. Men Anders Rolfsson peger også på, at selv om antallet af medlemmer falder, så stiger den gennemsnitlige leverance pr. medlem. Han mener, at årsagen skal findes i salget af mejeridelen til franske Lactalis 2012.

– Der er kommet en tro på fremtiden, som har fået os til at investere på gårdene, siger han.

Ud over disse gode nyheder til ejerkredsen, så er Skånemejerier dagsaktuel med en produktnyhed til forbrugerne: Allerum Crème (billedet). Der er tale om en helt ny smørbar ostetype som er et miks af lagret hårdost og friskost – og med et lavt fedtindhold. Allerum Crème lanceres med i to varianter med smagene Svensk Karaktär og Cheddar.

Konkurrencemyndigheder stopper salg af ostevaremærker

2019

Svensk Mjölks ønske om at sælge sine ostevaremærker til selskabet ’Svenska bönders klassiska ostar’ er blevet stoppet af konkurrencemyndighederne.

– Det er for forbrugernes bedste, at vi har forbudt den påtænkte handel, siger Konkurrensverkets generaldirektør Rikard Jermsten i en pressemeddelelse.

Anders Fredriksson, vd for Norrmejerier og talsmand for Svenska bönders klassiska ostar AB, beklager beslutningen, som han mener i sidste ende rammer de svenske mælkebedrifter.

–   Vi beklager beslutningen og ser frem til at få prøvet den ved en domstol. Varemærkerne er under pres af den franske mejerigigant Lactalis, som ejer Skånemejerier AB og som har igangsat processen for at få varemærkerne annulleret. De omtalte varemærker er Präst®, Herrgård® och Grevé®, som ejes og udliciteres af Svensk Mjölk AB. Skånemejerier, Arla Foods, Norrmejerier og Falköpings Mejeri har licens til at fremstille svensk hårdost under varemærkerne. Det er et krav, at ostene skal fremstilles af svenske råvarer og efter særlige fremstillingsmetoder.

Siden Skånemejerier blev solgt til franske Lactalis i 2012 har der været diskussion om varemærkerne, og i 2017 udfordrede Skånemejerier Svensk Mjölk ved en voldgiftsag for at få ret til at fremstille osten uden at overholde de gældende licensvilkår. Voldgiftskendelsen faldt ud til Svensk Mjölks fordel og fastslog, at klassikerne Herrgård®, Präst® og Grevé® har en position som unikke varemærker.

Selskabet Svenska bönders klassiska ostar AB, som har ønsket at købe varemærket, er dannet af de øvrige licensmejerier: Norrmejerier, Falköpings Mejeri og Arla Foods.

– Vi vil overtage varemærkerne med det formål at investere i dem, så de ikke devalueres og for at sikre, at svenske forbrugere fortsat kan regne med en ost af højeste kvalitet, og at der er svensk – ikke udenlandsk mælk i Herrgård®, Priest® og Grevé®, siger Anders Fredriksson.

Men ifølge de svenske konkurrencemyndigheder er der andre og mindre restriktive måder at sikre kvaliteten af ostesorterne på, så de fortsat vil blive produceret på svensk mælk og efter eksisterende opskrifter og metoder.

– Det er vigtigt at sikre konkurrencen i fødekæden. Hvis konkurrencen forværres, er det altid i sidste ende forbrugerne, der bliver ramt.  Dette kan føre til højere priser og reduceret udbud, siger direktør Rikard Jermsten.

Starck udnævnt til ny kommunikationsdirektør i Arla Sverige

2019

Caroline Starck er udnævnt til ny direktør for har Corporate Communications i Arla Sverige samt medlem af den svenske virksomhedsledelse.

Caroline kommer fra forsikringsselskabet If, hvor hun nu er informationschef for Sverige. Hun beskrives i en pressemeddelelse som en erfaren kommunikationsleder med en stærk kommerciel baggrund. Hun har været hos If siden 2005, hvor hun udover at lede kommunikationsfunktionen er er medlem af selskabets svenske ledelse og den nordiske ledergruppe for kommunikation.

Nick Hindle, ansvarlig for Arlas koncernkommunikation, globalt siger:

-Vi er meget glade for, at Caroline, som er en stærk, bred kommunikationsleder, kommer til Arla for at lede vores kommunikationsteam i Sverige. Vi leverer i forvejen førsteklassens kommunikation i Sverige omkring sundhed og bæredygtighed. Jeg er overbevist om, at Caroline vil bygge videre på dette og formidle den progressive dagsorden, når vi fortsat vil engagere os i disse vigtige spørgsmål. Caroline Starck begynder i Arla til august med refererence til Nick Hindle.