Mejeritekniskt Forum

Den 1. august sænkede Norrmejerier sin afregningspris til bønderne på grund af produktionsforstyrrelser hen over sommeren. Det skriver Landlantbruk.se, der også ser på konsekvenserne af den seneste nedgang i GDTs mælkeprisindex.

Norrmejerier sænkede sin afregningspris med 20 øre til 324 øre per kilo konventionel mælk — og til 434 øre for økologisk mælk — den 1. august. Ulla Bergström, der er bestyrelsesformand i Norrmejerier forklarer, at prisnedsættelsen er en følge af en sommer med produktionsforstyrrelser og dermed højere omkostninger end planlagt.

– Baggrunden for produktionsforstyrrelserne er, at vi er i gang med at udskifte gamle pakkemaskiner og har lukket for produktion af mælkepulver, siger hun.

Norrmejerier har skrevet til sine medlemmer, at prissænkingen er ’meget beklagelig’ og skriver, at man arbejder hårdt for at nedsættelsen bliver så kortvarig som muligt.

Ulla Bergström understreger overfor lantlandbruk.se, at prissænkningen ikke har noget med det globale mælkeprisindex at gøre.

I tirsdags gik mælkeprisindexet på auktionen hos Global Dairy Trade, GDT, nemlig ned med 2,6 procent — og er siden maj faldet med i alt 8,5 procent. Men hverken hos Norrmejerier eller hos Sveriges største mejeri Arla har udviklingen på verdensmarkedet haft konsekvenser for afregningsprisen.

Hos Arla har prisen ligget stabilt siden april. Acontoprisen for konventionel mælk ligger på 340,4 øre per kilo og prisen for økomælk på 454,8 øre per kilo. I følge Åse Andersson, pressechef i Arla, har den seneste fald i  GDTs mælkeprisindex ’ingen umiddelbar effekt på Arlas mælkepris’. Læs mere om mejeriernes reaktioner på de globale mælkepriser HER

Tetra Pak har udviklet et sugerør af papir, der skal erstatte de plastiksugerør, der i dag sidder på millioner af de små drikkekartoner, som koncernen sælger blandt andet til mejeribranchen. Tetra Pak tilskynder samtidig til industrisamarbejde og lægger sin innovation offentlig frem til deling.

Tetra Pak bliver den første kartonemballagevirksomhed, der lancerer papirsugerør til sine drikkekartoner i Europa.  De første kunder er begyndt at teste opfindelsen, skriver selskabet i en pressemeddelelse fra midt juli.

Virksomheden meddeler samtidig, at den vil offentliggøre og dele sine viden om udviklingen af de nye sugerør for at støtte industrielt samarbejde om at finde alternativer til de nuværende plastiksugerør til gavn for miljøet.

Adolfo Orive, præsident og administrerende direktør i Tetra Pak siger:

– Vi er glade for at have udviklet et papirsugerør, der er fuldt funktionelt og opfylder internationalt anerkendte fødevaresikkerhedsstandarder. Dette er et vigtigt skridt i vores vision om at levere en emballage, der udelukkende er fremstillet af plantebaserede materialer, hvilket bidrager til en cirkulær økonomi med lavt kulstofindhold.

– Vi har besluttet ikke at ansøge om patentbeskyttelse på de mange tekniske forbedringer, vi har foretaget på udstyr og materialer, og i stedet lagt vores innovationer frem i det offentlige rum. For at industrien skal nå sit fælles mål om at sigte mod en cirkulær økonomi med lavt kulstofindhold.

Vi inviterer alle leverandører og kunder til at bruge vores viden og gå sammen med os om at forbedre produktionen så hurtigt som muligt, siger han.

Af pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Tetra Pak har afsat ekstra ressourcer til at udvikle flere bæredygtige drikke-emballage-løsninger. Læs mere HER

Norrmejerier offentliggjorde midt i juli en undersøgelse af norrlændingenes mælkeforbrug og præferencer. Bæredygtig og lokalproduceret mælk, stod højt på ønskelisten.

Otte ud af ti norrlændinge drikker mælk, og hver anden drikker mælk mindst én gang om dagen. Flertallet mener, at det er vigtigt, at mælken kommer fra lokale mælkebønder, og at bønderne bidrager til den biologiske mangfoldighed og et bæredygtigt Norrland. Dette og meget andet fremgår af en undersøgelse, som YouGov har gennemført for Norrmejerier.

– Det glæder os, at så mange norrlandske forbrugere sætter pris på vores bæredygtigheds-indsats, og at mælken er lokalproduceret. Den støtte er vigtig for den norrlandske mælkebondes fremtidstro, siger Kristina Stiernspetz, kommunikationschef hos Norrmejerier.

I undersøgelsen forbinder forbrugerne mælk med egenskaber som ’naturligt’, ’hverdagsagtigt’ og ’næringsrigtigt’.

71 % angiver, at de har en generel positiv holdning til mælk, og 73 % køber mælk mindst en gang om ugen.

Det fremgår, at 60 % mener, at det er meget vigtigt, at mælken kommer fra lokale bønder. 75 % er helt enige i udsagnet om, at det er vigtigt at norrlandske bønder bidrager til et bæredygtigt Norrland, og 71 % er helt enige i, at det er vigtigt, at bønderne bidrager til at reducere transporten af fødevarer.

Læs mere om undersøgelsen HER

Mejeritekniskt Forum og Mælkeritidende holder pause i nyhederne i juli måned – men er tilbage 2. august. God sommer til alle.

Kavli har tegnet en tiårig aftale med Falköpings Mejeri for at sikre udviklingen af sin mejeriforretning.

Fra næste forår skal Kavlis varemærker Bärry, Tigers barnyoghurt og Bollnäsfil fremstilles af Falköpings Mejeri. Produktionen kommer til at foregå på Grådö Mejeri i Dalarna.

– Aftalen med Falköpings Mejeri betyder, at vi skaber et stabilt grundlag for vores mejeriforretning, samtidig med at vi får adgang til kapacitet i produktudvikling og distribution. Vi oplever også, at de grundlæggende værdier i vores to selskaber er meget ens, hvilket er en god grobund for et frugtbart samarbejde, siger Gerhard Bley, VD for Kavli, i en pressemeddelelse tidligere på måneden.

Anders Segerström, VD for Falköpings Mejeri, ser også frem mod samarbejdet med Kavli:

– Det giver tryghed i afsætningsledet for en del af vores indvejning i de kommende 10 år. Kavli ejer tre fine varemærker, som oprindelig blev udviklet og produceret på Grådö mejeri. Det føles lidt som om produktionen flytter hjem, sig han.

Grådö Mejeri har eksisteret siden 1953. Det blev købt af Falköpings Mejeri i 2014.

På et debatmøde i København luftede Arlas adm. direktør Peder Tuborgh ideen om, at mælkeprisen i fremtiden kan bindes op på klimaindsatsen på gården.
– Vores landmænd skal klima-certificeres. Det er ikke én gang for sjov. Det er løbende. Hvem ved, om det bliver en del af betalingsmodellen gående fremad. Det vil være snublende nær at forestille sig det, lød det fra adm. direktør i Arla Peder Tuborgh ifølge Landbrugsavisen.dk.
Anledningen var Landbrugsrådets 100 års jubilæum på Axelborg, hvor Tuborgh deltog i en debat om fremtiden i dansk landbrug sammen med tre andre ledere fra de største danske andelsskaber.
Ifølge landbrugsavisen var klima og bæredygtighed et varmt emne for de fire topledere. Læs artiklen HER og se Landbrugsavisens video fra debatten.
Peder Tuborgh fortalte, at man i Arla allerede har en arbejdsgruppe, der skal udearbejde en fælles international anerkendt standard for klima-aftryk. Han understregede, at Arla og dets 10.300 leverandører har mange forcer, når det gælder klimavenlig produktion.
Herudover er der på tværs af brancher – og blandt andet mellem de fire repræsenterede virksomheder i debatten — taget hul på et samarbejde om bæredygtighed.

På et debatmøde i torsdags luftede Arlas adm. direktør Peder Tuborgh ideen om, at mælkeprisen i fremtiden kan bindes op på klimaindsatsen på gården.

– Vores landmænd skal klima-certificeres. Det er ikke én gang for sjov. Det er løbende. Hvem ved, om det bliver en del af betalingsmodellen gående fremad. Det vil være snublende nær at forestille sig det, lød det fra adm. direktør i Arla Peder Tuborgh ifølge Landbrugsavisen.dk.

Anledningen var Landbrugsrådets 100 års jubilæum på Axelborg, hvor Tuborgh deltog i en debat om fremtiden i dansk landbrug sammen med tre andre ledere fra de største danske andelsskaber.

Ifølge landbrugsavisen var klima og bæredygtighed et varmt emne for de fire topledere. Læs artiklen HER og se Landbrugsavisens video fra debatten.

Peder Tuborgh fortalte, at man i Arla allerede har en arbejdsgruppe, der skal udearbejde en fælles international anerkendt standard for klima-aftryk. Han understregede, at Arla og dets 10.300 leverandører har mange forcer, når det gælder klimavenlig produktion.

Herudover er der på tværs af brancher og blandt andet mellem de fire repræsenterede virksomheder i debatten taget hul på et samarbejde om bæredygtighed.

Uge 25 bød på to økonyheder. Dels jordbruksverkets statistik over økologiske husdyr i Sverige, dels lanceringen af et nyt økologisk landbrugsbarometer.

I juni 2018 var der 58.700 økologiske malkekøer i Sverige. Det er en stigning på 11 procent sammenlignet med samme tidspunkt i 2017 – og det svarer til at 18 procent af de svenske malkekøer var økologiske i 2018.

Tallene stammer fra en ny opgørelse fra Jordbruksverket Statistiken viser desuden en stigning i antallet af økologiske får, grise og æglæggende høns, mens antallet af økologiske slagtekylliger er faldet.

Læs mere i meddelelsen fra Jordbruksverket HER

Tirsdag den 18. juni var der desuden premiere på ’Det økologiske landbrugsbarometer’, som tager temperaturen hos de økologiske bønder i Sverige, baseret på 600 interviews. Ekologiska Lantbrukarna og Organic Sweden — og i sidste ende af Jordbruksverket — står bag undersøgelsen. Formålet er, at følge handlingsplanen for den nationale fødevarestrategi om, at 30 procent af landbrugsjorden og 60 procent af det offentlige forbrug skal være økologisk i 2030. Det skriver Landlantbruk.se, som fremhæver nogle resultater af undersøgelsen, blandt andet:

– at 49 procent af økobønderne omsætter omkring en mio. kr., 9 procent omsætter over 6 mio. kr.

– at 64 procent har op til et fuldtidsarbejde på gården. Især mindre bedrifter beklager lønsomheden.

– at 31 procent af økobønderne har planer om væsentlige investeringer inden for de kommende tre år.

Læs mere HER

Fredag den 14. juni besøgte fire repræsentanter fra Boxholmostens vänner Arlas hovedkontor i Aarhus i Danmark. Rejsen var et led i kampen for at bevare produktionen af osten i Boxholm.

Efter mødet med Arlas ledelse ser Boxholmsostens vänner forventningsfuldt på fremtiden, skriver ATL, der interviewede talsmand Morgan Sehlstedt umiddelbart efter mødet.

Formålet med rejsen var at vække forståelse hos Arla for Boxholmostens situation. Delegationen fra Boxholm medbragte desuden et konkret forslag, som indeholder et respit, hvor Arla skal forsætte med at producere osten i Boxholm i fire år for at få mulighed for at udvikle og styrke osten. I den periode skal Boxholmsostens vänner til gengæld hjælpe Arla med at vende den dårlige PR, der er skabt i forbindelse med Arlas beslutning om at stoppe produktionen på sit mejeri i Boxholm.

– Det er ikke gået ubemærket hen. Arla har mistet penge i Mellemsverige på det her, og det begynder at gøre ondt, sagde Morgan Sehlstedt, som er tilfreds med mødet hos Arla.

– Følelsen er, at Boxholmsosten bliver i Boxholm, tilføjede han til SVT.se.

På mødet blev det aftalt, at Arla Foods skal arbejde med forslaget internt frem til september, hvor parterne mødes igen.

Frem til september-mødet fortsætter Boxholmsostens vänner deres kamp ’i uforandret takt’, tilføjede Morgan Sehlstedt.

Se hele artiklen på svensk HER