Kategori: 2019-02

Oatly trækker nye overskrifter – ude og hjemme

Som tidligere nævnt her i Notisnytt, så stormer Oatly frem på det svenske marked med havredrik — i takt med at salget af mælkedrikke falder. I denne uge er firmaet igen i medierne, fordi det er kommet på en liste over verdens mest innovative virksomheder i 2018.

Svenske Oatly lancerede sin havredrik i USA i 2016 og er nu kommet på en liste over de mest innovative virksomheder i 2018. Bag listen står det amerikanske tidsskrift Fat Company. Oatly rangerer som nummer ni på listen, der tæller 50 innovative virksomheder fra hele verden.

Samtidig hjemme i Sverige udsendte Oatly — sammen med Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) – en pressemeddelelse med en efterlysning efter landmænd, der ville øge deres produktion af afgrøder til menneskeføde. De søger 300 landmænd til at deltage i et EU-finansieret projekt.

– Efter tørken er Sverige gået fra at være eksportør af havre til at blive importør af havre. Forbrugerne er desuden i fuld gang med at omstille deres fødevareforbrug til mere bæredygtige alternativer. Fødevareindustrien og landbruget bør gå forrest. Vi ønsker, at flere skal dyrke afgrøder til mennesker. Landmændene er nøglepersonerne til, at vi kan redde klimaet, siger Carina Tollmar, bæredygtighedschef på Oatly.

Faldende mælkeforbrug udfordrer Arla i Sverige

Forbruget af drikkemælk falder i Sverige, bl.a. på grund af konkurrence fra plantedrikke. – Hvad vi ser i Sverige for øjeblikket er ret hårdt miljø, når det kommer til emnet mælk. Det er ikke noget, vi ser på samme niveau i andre lande, sagde Peder Tuborgh, CEO i Arla, ved en pressekonference i forbindelse med præsentationen af koncernens årsregnskab.

I onsdags fremlagde Arla Food et positivt regnskab på trods af svære ydre forhold. På den efterfølgende pressekonference uddybede Peder Tuborgh og finansdirektør Nathalie Knight nogle af koncernens enkelt markeder. Herunder det svenske, som er en udfordring for Arla. Det skriver Fødevarewatch.
Ifølge finansdirektør Nathalie Knight har man i Sverige i de seneste to år set forbruget af mælk falde med samlet 10 pct., og isoleret i 2018 var tilbagegangen på 6-7 pct.Det påvirker Arla, der i 2018 har set omsætningen gå tilbage fra 10,7 mia. kr. til 10,5 mia. kr., og mere bemærkelsesværdigt er salget af brandede produkter faldet med 0,8 pct.
Peder Tuborgh beskrev mælkens vilkår i Sverige som ’et hårdt miljø’ og og tilføjede:
– Vi ser elementer af det samme i andre lande, og at havredrikke og andre drikke kommer frem ved siden af mælk, og man kan sige ’share of stomach’ bliver dermed udfordret. Vi ser det også i et mindre omfang i Danmark, men ikke i andre markeder.
Arla har for nylig lanceret en drik med halvt mælk, halvt havredrik — og det vil der i fremtiden komme mere af, sagde Peder Tuborgh, men ikke som et nyt fokus for mejeriselskabet.
– Vi skal naturligvis forberede os på, at det er noget, som vil udvikle sig i andre markeder, for når nye producenter etablerer nye produktionslinjer, hvor der produceres havredrik osv., så er det jo investeringer, som skal tjenes hjem gennem salg af nogle produkter,” sagde Peder Tuborgh, der refererede til producenter som Naturli Foods og Oatly, ligesom finske Valio også har lanceret plantebaserede alternativer til mælken.
– Vi ser det ikke som et modspil og mener fortsat at mejeriprodukter spiller en stor rolle, når det kommer til at opretholde en bæredygtig agenda og spille en rolle på det område, sagde Peder Tuborgh.

Masser af mælk og mejeriprodukter ender som madspild

Mere end hver 5. svenske husstand har kasseret mælk indenfor den seneste måned, viser undersøgelse foretaget for dagligvarekæden Willys i Sverige. Flere mejeriprodukter ligger højt på madspildlisten.

Den svenske detailkæde Willys ønsker at reducere madspild, så omfanget halveres senest i 2025. I 2016 var omfanget knap 100 kg. pr. svensker – og derfor har kæden nu sammen med analysebureauet Sifo analyseret, hvilke produkter, der er tale om for at kunne lægge en strategi på denne baggrund. Forbrugerne har oplyst, hvilke produkter de har kasseret indenfor den seneste måned. Det skriver Axfood i en pressemeddelelse. Blødt brød scorer højest (46 pct.) efterfulgt af 5 forskellige grønsager/frugter. Og hele 6 produkter på top 20 er mejeriprodukter. P

Produkt                        Andel

1.        Mjukt bröd        46%
2.        Gurka                 30 %
3.        Banan                 27 %
4.        Clementin          24 %
5.        Tomater             23 %
6.        Äpplen                23 %
7.        Mjölk                  22 %
8.        Crème fraiche   21 %
9.        Morot                 20 %
10.      Lök                      18 %
11.      Grädde               18 %
12.      Potatis                16 %
13.      Pasta                   15 %
14.      Apelsin                14 %
15.      Hårdost               14 %
16.      Avokado              13 %
17.      Skinka                  12 %
18.      Ris                        11 %
19.      Yoghurt               11 %
20.      Gräddfil               11 %

Undersøgelsen er gennemført i december 2018 blandt 1001 personer.

Frugtyoghurt uden tilsat sukker rammer hylderne

Skånemejerier i Sverige og Arla i Danmark lancerer nu frugtyoghurter uden tilsat sukker, sødemidler og andre tilsætningsstoffer.

Sveriges første frugtyoghurt uden tilsat sukker og andre tilsætninger kommer fra Skånemejerier under navnet ”Bara”. Den lanceres i to smagsvarianter med hhv. hindbær/jordbær og blåbær/brombær. ”Bara” Yoghurt rammer hylderne i ICA, Coop og Bergendahls i Sverige i uge 8, hvor den sælges i literkartoner, skriver selskabet på sin hjemmeside.

I Danmark følger Arla efter med et lignende produkter under navnet ’ØKO KUN’, som er den første danske frugtyoghurt, der kun består af naturel yoghurt og økologisk frugt. Yoghurten er allerede på hylderne få steder i landet, men rammer handlen bredt i uge 12, skriver Arla på sin facebookside. Arla ØKO KUN kommer i to varianter med hhv. røde bær og abrikos/fersken. Den sælges i bægre af 400 g.

At de omtalte nylanceringer er udentilsat sukker betyder ikke, at de er sukkerfri, da det naturlige indhold afsukkerarter i Arla ØKO KUN er cirka 7 pct. og ca. 10 pct. i Skånemejeriers”Bara”. 

Arla lancerer laktosefri mælke- og havredrik

Arla lancerer i denne uge tre varianter af en laktosefri mælke- og havredrik i Sverige. Dermed tager mejeriselskabet et skridt ind i en helt ny produktkategori, skriver Arla Sverige i en pressemeddelelse.

’Arla Laktosfri Mjölk- & Havredryck’ består af halvt mælk, halvt havredrik. Takket være mælkens egenskaber er drikken både naturlig, nærende og fri for tilsætningsstoffer. Indholdet af proteiner er dobbelt så højt som i almindelig havredrik, og så er den rig på calcium, vitaminer og mineraler fra mælken. Takket være havren indeholder den desuden pantefibre (beta-glucan).

’Arla Laktosfri Mjölk- & Havredryck’ kommer i tre varianter: Original, Til Kaffe og Chokolade.

– Vi er stolte af at lancere den nye produktserie, som er udviklet og produceret i Sverige. Ved at blande de naturlige råvarer, mælk og havre, får vi et nyt spændende produkt, der både er godt og nærende og helt uden kunstige tilsætningsstoffer, siger Kristina Hammerö, kategoriansvarlig for mælk hos Arla Sverige.

I en nylig undersøgelse, foretaget af Kantar Sifo, erklærede hele 79 procent af svenskerne, at de forsøger at undgå kunstige tilsætningsstoffer i deres mad. 90 procent foretrækker mad med så naturlige ingredienser som muligt, og 82 procent mener, at fødevarer med et naturligt forekommende næringsindhold dvs. uden kunstige tilsætningsstoffer, er sundest.

Blandt de forbrugere, der køber plantedrikke, er andelen, som går efter naturlige ingredienser endnu højere, hvilket afspejler et paradoks, idet plantedrikke ofte indeholder mange tilsætningsstoffer.

Mange forbrugere køber plantedrikke, fordi de føler sig sundere, eller fordi de vil prøve noget nyt. Derfor sender Arla sin nye drik på markedet til alle, der ønsker at prøve nye spændende og sunde produkter, lyder det i pressemeddelelsen.

Arla tror på stigende mælkepriser

Håbet om en stigende mælkepris lever. Det var Patrik Hansson, VD i Arla og råvareanalytikeren Torbjörn Iwarsson enige om på Växadagarna i Jönköping, skriver ATL.

Ifølge Torbjörn Iwarsson, Svenska Commodities AB findes der en del tegn på, at vi kan forvente en stigende mælkepris: Produktionen i Europa er på vej ned, lagrene af skummetmælkspulver er så godt som tømte, og smørprisen på EEX-børsen viser en stigende tendens.

– Det kan blive et ganske godt år, sammenfattede Torbjörn Iwarsson i sit indlæg på Växadagarna, hvor budskabet blev hilst velkommen af de 400 deltagere, hvoraf mange var mælkeproducenter.

Også Patrik Hansson, VD for Arla Sverige, fremhævede tegn på stigende mælkeriser i sit oplæg: Svagt stigende priser på skummetmælkspulver og et udeblevet januar-fald i smørprisen burde give mere mælk til disse produkter frem for osteproduktion, hvilket igen give forventninger om, at selv osteprisen kan stige, lød hans analyse.

– Det er mere sandsynligt at mælkeprisen går op end at den går ned, sagde han og høstede bifald.

Han så dog også udfordringer for mælkeprisen blandt andet i handelsledet, hvor detailkædernes egne mærker, såkaldte privat labels, vinder andele på bekostning producenternes varemærker.  I dag er 30 procent af drikkemælken privat label. Andelen er størst, når det gælder mælk med lang holdbarhed, men tendensen gælder også for den friske mælk.

– Vores modtræk er at differentiere vores mælk og tilføre den merværdi, som vi har gjort med sommermælken, sagde Patrik Hansson.

Gäsene Mejeri overtager Arlas leverance af Hushållost til Coop Sverige

Coop Sverige forventer, at forbrugerne foretrækker Husshållsost produceret af Gäsene Mejeri fremfor Arlas danske ost, selvom produktet bliver dyrere.

Gäsene Mejeri overtager opgaven med at producere Coop’s Hushållsost i kædens eget mærke. Det er en ordre på 440.000 kilo årligt, hvilket svarer til 10 pct. af Gäsenes samlede indvejning. Dette er muligt efter en markant stigning i mejeriets indvejning på 25 pct. det seneste år.

Osten er hidtil produceret i Danmark, og administrerende direktør i Gäsene, Claes Persson erkender, at osten bliver dyrere i den svenske produktion.

– Coop har lavet en markedsundersøgelse, der viser at forbrugerne vil have svenske fødevarer. Men eftersom prisen bliver noget højere, må vi se, hvordan det går, siger Claes Persson til Land Lantbruk.

Coop bekræfter i en pressemeddelelse, at man har set et tydeligt skifte i forbrugernes præferencer for svenske produkter. Derfor fremgår det nu meget tydeligt på ostens emballage, at den er produceret af Gäsene Mejeri, hvilket normalt ikke fremgår på kædens egne mærker. Samtidigt med annonceringen af den nye kontrakt, kunne Gäsene iøvrigt indvi en ny energicentral baseret på biobrændsel.

Kontrakten løber over et halvt år, hvorefter den skal genforhandles.

Ostmanifest

Martin Ragnar, känd profil inom svensk mejeri- och matbransch, har skapat en hemsida med ett manifest som söker utmana branschen och som han hoppas att olika aktörer är beredda att skriva på och leva upp till. Hemsidan heter www.ostmanifest.se och Ragnar lanserar siten i början av januari.