Nye pilotundersøgelser fra Norden viser, at græsmarker har et stort potentiale til lagring af kul.
Græssende dyr holder landskabet åbent og sørger for biodiversiteten. Men græsmarkerne tjener også til at binde kulstof til jorden. Det er emnet femårigt forskningsprojekt, Climate-Land, hvor forskere fra Norge, Sverige og Island har undersøgt kulstofbinding i græsningsarealer. Nogle af resultaterne blev for nylig fremlagt på et seminar på SSB i Oslo. Det skriver Atl, der refererer nogle af talerne:
– Der er en stærk forbindelse mellem græsning, høj biodiversitet og øget kulstoflagring. Græsning driver græslandets mangfoldighed og øger væksten af græsrødder, og dette fører til flere mikroorganismer og mere kulsyre, sagde professor Anna Gudrun Thorhallsdottir, Holar University i Island.
Svampe spiller en vigtig rolle i fødevareforsyning, biodiversitet og kulstofhåndteringen.
– En høj biodiversitet over jorden fører til en stor biodiversitet under jorden. Jo ældre en græsning er, jo mere interaktion mellem svampe og græs, sagde Karina Clemmensen ved SLU, Sverige.
Tidligere har kulstofbinding primært handlet om skoven, men i den senest tid har en række internationale forskningsrapporter sat fokus på jordens evne til at binde kulstof, fordi kulstoffet i jorden er mere stabilt end det kulstof, der opbevares i træerne. Internationale undersøgelser har bl.a. vist, at græsarealer kan binde op til 1.000 kg kul pr. Ha.
Endnu en fordel ved afgræsning
Ud over græsmarkedernes evne til at lagre kul, så kunne SLU i efteråret bidrage med endnu et argument for afgræsning, da en undersøgelse viste, at planternes energi- og proteinindhold er højere, hvis de græsses, end hvis de blot skæres/klippes. Undersøgelsen viste desuden, at dette indhold steg i græsningsområderne i løbet af årene, mens det forblev uændret, der hvor man kun beskar vegetationen.