SVTs Uppdrag Granskning viste onsdag et program under overskriften Arlagården, hvor malkekøer levede under elendige forhold. De sociale medier har kogt af kritik – ikke kun mod forholdene på gården, men også mod Arla.
Arla har derfor udsendt en pressemeddelelse, hvor selskabet udtaler:
– Vi bliver triste, når vi ser denne slags billeder. Svenske landmænd har generelt en meget høj dyrevelfærd. Sådan skal det ikke se ud på en gård. I pressemeddelelsen forklarer mejeriselskabet videre, hvad man tidligere hat gjort— og at man er i en proces med landmanden for at rette op på forholdene. Læs pressemeddelelsen HER
Også LRF har udsendt en pressemeddelelse i forlængelse af tv-udsendelsen. Heri siger Palle Borgström, formand for Lantbrukarnas Riksförbund, LRF.
– LRF er stolt af den dyrevelfærd, vi har i Sverige. Sagen, der blev præsenteret i Uppdrag Granskning, er ikke repræsentativ for de 3.200 mælkebedrifter her i landet. Dyr skal ikke have det dårligt. De billeder, vi har set er smertefulde og uacceptable. Selvom dette undtagelsestilfælde, så er det et tilfælde for meget.
Palle Borgström fortæller videre, at LRF sammen med branchen vil samle de forskellige aktører, der findes omkring en gård – amtsbestyrelser, rådgivning, mejerier og LRFs plejegrupper, slagterier og andre – for at skabe bedre kommunikation og dermed forhindre sådanne sager.
Parallelt vil et stort antal landmænd rundt om i landet nu åbne deres gårde for medierne, så journalisterne selv kan danne sig en idé om, hvordan det ser ud i svenske mælkebedrifter. Læs mere HER