Den svenske forbrugerombudsmand vurderer, at Arlas reklamer med teksten ’Netto nul klimaaftryk’ er vildledende. Arla skal svare på kritikken inden den 4. december.
Efter knap 150 klager til forbrugerombudsmanden i september/oktober har forbrugerstyrelsen undersøgt Arlas markedsføring af det økologiske sortiment med ’Netto nul klimaaftryk’, som det hedder på emballagen og i reklamer. Myndighederne er nået frem til, at teksten er ’vildledende og i strid med god markedsføringsskik’.
I et brev til Arla skriver forbrugerombudsmanden, at miljøargumenter generelt er vanskelige for forbrugerne at kontrollere, samtidig er de afgørende for hvilke produkter, forbrugerne vælger at købe. Det faktum, at Arla kun skriver Netto nul klimaaftryk’ på emballagen, betyder, at kunderne kan tro, at produktet og emballagen i sig selv ikke har et klimaaftryk, hvilket ikke er sandt, da Arla snarere kompenserer for klimaaftrykket på anden vis — hvilket i fremgår mejeriselskabets hjemmeside.
Erik Bratthall, pressechef på Arla, siger, at mejeriselskabet føler sig på sikker grund.
– Vi er helt sikre på, at vores produkter har et klimaftryk, som netto er nul —
beregningerne er foretaget af tredjepartorganisationen U&WE og gennemgået af regnskabsfirmaet Ernst & Young, siger han til resume.se. Læs mere HER
Arla har indtil 4. december til at svare forbrugermyndighederne som først herefter tager stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.