Arla Unika åbner flagskibsbutik i Stockholm

Efter succes i Torvehallerne i København er turen kommet til Stockholm, hvor Arla Unika åbner en flagskibsbutik med tilhørende ost-, kaffe- og vinbar.

Arla Unika er Arlas eksklusive ostesortiment, der har opnået stor succes i både Sverige og Danmark. Nu tager Arla Unika endnu et skridt ’mod nye højder’, som det hedder i Arla Unikas slogan. Den 24. januar åbner man nemlig en kombineret bar og butik i Östermalms Saluhall i Stockholm (billedet).

Historien om Arla Unika begyndte i 2002, da flere danske topkokke mente, at Arla, som et førende mejeri, burde udvikle nye, unikke smag. Arla tog kritikken alvorligt og startede udviklingsprojektet Unika sammen med dedikerede kokke og mejerister. Resultatet blev en række innovative oste og andre mejeriprodukter. I dag er der mere end 30 oste i sortimentet, inklusive blåskimmelosten Halland’s Heaven fra Kvibille Mejeri. Alle ostene kan opleves i hjertet af Stockholm i det nye år. Læs mere HER