105 forbrugeranmeldelser af Arlas klimamarkedsføring

Arlas markedsføring af sit nye, økologiske sortiment med ’netto-nul-klimaaftryk’ har fået mange forbrugere til at anmelde mejeriselskabet til Konsumverket for vildledende markedsføring.

Arla lancerede sine ’netto-nul-klimaftryk’ produkter den 16. september, og en måned efter opgjorde branchebladet Resumé, at der var kommet 105 anmeldelser mod Arlas reklamer – heraf 98 anmeldelser alene i oktober.

– Arla skriver på sin emballage, at emissionerne for deres økologiske mælk har nul klimafodaftryk, hvilket er vildledende og forkert, lyder det i en af de mange anmeldelser Resumé refererer.

Arla afviser kritikken og fastholder, at produkterne har et netto-nul-klimaaftryk.

– Vores beregning af klimaaftrykket er foretaget af tredjepartsekspert U & We i henhold til ISO-standard 14021 for klimaneutralitet og ISO 14067 for drivhusgasprotokol. Beregningen er gennemgået og revideret af revisionsfirmaet EY. Vi kompenserer hele vejen fra ko til forbruger, siger Arlas pressechef Erik Bratthall siger til Resumé.

– Alle forbrugere, der ønsker at købe et klimaneutralt, økologisk mejeriprodukt, kan være sikre på, at vi har gjort dette i overensstemmelse med alle eksisterende regler. Vi hilser enhver nærmere granskning velkommen, tilføjer han og nævner, at rapporten med beregningerne findes på selskabets hjemmeside.

Læs mere HER