Boxholms ikoniske ostetank skal rives ned

Den velkendte ostetank med reklame for Boxholmosten er blevet et symbol for byen, mejeriet og kampen for dets bevarelse. Men nu skal den rives ned.

Arla har besluttet, at produktionen på det 80 år gamle mejeri i Boxholm stopper den 12. december. Dermed bliver den velkendte tank, der forestiller en stor flødeost, tilovers. Det skriver Land.se

Mejeriselskabet har spurgt kommunen, om den ønsker at overtage tanken, men kommunalbestyrelsen har sagt nej tak og foreslår, at Arla selv river den ned — fordi det  i givet fald ville være dyrt for kommunen, siger kommunaldirektør Göran Lundström til P4 Östergötland.

Han medgiver, at ostetanken er et vartegn for byen, men det får ikke forvaltningen til at ændre mening. Vartegnet giver ingen mening, når der ikke er osteproduktion, mener han.

På facebookgruppen Boxholmostens venner er medlemmerne i oprør over beslutningen. Alle vil beholde ostetanken.

Læs artiklen på Land.se HER, og følg debatten på Facebook HER

Updated: 10 september, 2019 — 09:18