Tetra Pak vil dele sin viden om papirsugerør

Tetra Pak har udviklet et sugerør af papir, der skal erstatte de plastiksugerør, der i dag sidder på millioner af de små drikkekartoner, som koncernen sælger blandt andet til mejeribranchen. Tetra Pak tilskynder samtidig til industrisamarbejde og lægger sin innovation offentlig frem til deling.

Tetra Pak bliver den første kartonemballagevirksomhed, der lancerer papirsugerør til sine drikkekartoner i Europa.  De første kunder er begyndt at teste opfindelsen, skriver selskabet i en pressemeddelelse fra midt juli.

Virksomheden meddeler samtidig, at den vil offentliggøre og dele sine viden om udviklingen af de nye sugerør for at støtte industrielt samarbejde om at finde alternativer til de nuværende plastiksugerør til gavn for miljøet.

Adolfo Orive, præsident og administrerende direktør i Tetra Pak siger:

– Vi er glade for at have udviklet et papirsugerør, der er fuldt funktionelt og opfylder internationalt anerkendte fødevaresikkerhedsstandarder. Dette er et vigtigt skridt i vores vision om at levere en emballage, der udelukkende er fremstillet af plantebaserede materialer, hvilket bidrager til en cirkulær økonomi med lavt kulstofindhold.

– Vi har besluttet ikke at ansøge om patentbeskyttelse på de mange tekniske forbedringer, vi har foretaget på udstyr og materialer, og i stedet lagt vores innovationer frem i det offentlige rum. For at industrien skal nå sit fælles mål om at sigte mod en cirkulær økonomi med lavt kulstofindhold.

Vi inviterer alle leverandører og kunder til at bruge vores viden og gå sammen med os om at forbedre produktionen så hurtigt som muligt, siger han.

Af pressemeddelelsen fremgår det desuden, at Tetra Pak har afsat ekstra ressourcer til at udvikle flere bæredygtige drikke-emballage-løsninger. Læs mere HER

Updated: 6 augusti, 2019 — 11:37