Efter flere år med lav investeringlyst ser det ud til, at optimismen er vendt tilbage hos mælkebønderne. Tal fra Jordbruksverket viser, at der i 2018 er ansøgt om 11.916 ’förprövade’ staldpladser på 121 gårde. Året før var tallet 7.815 pladser i 132 stalde.
I mange år lå antallet af ansøgninger på omkring 20.000 nye staldpladser, men i 2013 faldt tallet drastisk. Det forblev lavt frem til nu, hvor der for første gang er tale om en markant stigning – dog ikke på niveau med tidligere tider.
– Vi foretog en optælling ved halvårsskiftet sidste år, hvor vi ikke konstaterede nogen øget byggelyst. Ansøgningerne er altså kommet i efteråret, hvilket må siges at være en overraskelse efter omstændighederne, siger Jordbruksverkets stabschef Harald Svensson til landlantbuk.se. Han vurderer, at der findes et stort ophobet behov for nye staldpladser, og at renovering og nybyggeri er en forudsætning for at kunne fortsætte produktionen.
– På grund af den dårlige rentabilitet har den svenske mælkeproduktion været stærkt underinvesteret i mange år, siger han og vurderer, at der burde bygges op imod 20.000 nye staldpladser hvert år, for at opretholde produktionsniveauet.
Rebecka Asplund, som er byggerådgiver hos Växa Sverige ser to kategorier af byggeprojekter. Dels er det bindestalde, der skal bygges om til løsdriftsstalde med malkderobot. Dels eksisterende løsdriftsstalde, hvor der er behov for udbygning af malkeanlæg/robotter
’Förprövningar’ er en form for byggetilladelse, der godkender byggeplaner ud fra et dyrevelfærdssynspunkt. Erfaringerne viser, at næsten alle staldpladser, der bevilliges forprövning, ender med at blive bygget.
Fakta: Antal förprövade pladser
2018: 11 916
2017: 7 815
2016: 7 675
2015: 7 613
2014: 8 794
2013: 10 511
2012: 19 516
2011: 22 211
2010: 20 269
2009: 21 228
2008: 27 954
2007: 21 009
2006: 18 470
Kilde: Jordbruksverket/Landlantbruk