Verum har ’opfundet’ sin egen filgood-farve

I en pressemeddelelse fra Norrmejerier præsenterer varemærke Verum sin egen Filgood-farve og forklarer, hvad netop denne grønne nuance har med Verums mejeriprodukter at gøre.

Siden 1970’erne har Verum udviklet mejeriprodukter ud fra filosofien, at når maven har det godt, så har du det godt, og det før livet lettere at leve. Verum kalder sin filosofi Filgood og bruger den i sin markedsføring. Som noget nyt har Verum interesseret sig for, hvordan omgivelserne påvirker vores følelser, nærmere bestemt, hvilke farver der har betydning for vores velbefindende. Resultatet præsenteres som Verums egen Filgood-farve, som er en blød og harmonisk grøn nuance med et strejf af sort.

– Da vi skabte Filgood-farven tog vi udgangspunkt i naturlige, harmoniske og dæmpede kulører. Grønt leder tankerne hen på natur og liv, siger farveekspert Yvonne Karlsson og referer blandt andet til ’biofili-hypotesen’, som handler om menneskers tilknytning til naturen set i sammenhæng med vores velbefindende. I denne teori indgår det grønne som en naturlig del.

– På grund af vores klima associerer vi nordboer ofte grønt med sommerens varme og lys efter måneder med mørke og kulde, og denne grønne nuance har en meget positiv undertone, fuld af varme samtidig er den passer sammen med andre farver, fortsætter hun.

– Vi har altid menneskers velfindende i fokus, og selvom vi normalt ikke opfinder farver, så er det naturligt for os at se på helheden, når det kommer til vores helse – hvad vi spiser og hvad vi omgiver os med. Det skal ikke være kompliceret at have det godt. Vi tror på enkeltheden og det lystfyldte i hverdagen, siger Hanna Hardell, Brand manager, Verum Hälsofil.

Nysgerrige, som vil prøve farven derhjemme, kan får farvehandleren til at blande den efter NCS-koden S 3030-G30Y.

Læs mere på verum.se/filgood

Updated: 9 april, 2019 — 08:27