Otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt at drive en gård, der har en lav klimapåvirkning. Spørgsmålet optager især yngre landmænd.
Landbrug og fødevareproduktion tegner sig for 20-30 procent af verdens samlede CO2-udslip, og derfor er det en forudsætning for at nå de globale klimamål at kunne producere fødevarer på en mere bæredygtig måde. Det er baggrunden for en undersøgelse, som Novus fornylig har foretaget på vegne af Oatly. Her refereret fra landbruksnytt.com.
Af undersøgelsen fremgår det, at otte ud af ti svenske landmænd mener, at det er vigtigt, at deres gårde drives bæredygtigt og giver et lavt CO2-aftryk. To ud af tre arbejder aktivt for at sikre, at deres aktiviteter efterlader et lavere CO2-udslip, end det gør i dag. Men der er forskel på holdningerne hos yngre og ældre landmænd — 86 procent sammenlignet med 77 procent.
Undersøgelsen viser, at landmænd og forbrugere deler samme holdning. En anden undersøgelse blandt forbrugere (18-79 år) viser nemlig, at mere end ni ud af ti forbrugere mener, at det er vigtigt, at deres mad kommer fra svensk landbrug – men samtidig ønsker de, at svensk landbrug har en lav klimapåvirkning. Det svarer 82 procent af forbrugerne.
Læs mere om undersøgelsen HER