Arla Unika og bryggeriet Mikkeller har i fællesskab udviklet to innovative gourmet øl-oste, der bruger øllets smage og teknikker, skriver Maelkeritidene. Samarbejdet mellem de to parter udspringer af venskabet mellem Mikkellers ejer Mikkel Borg Bjergsø og osteudvikler hos Arla Unika Mads Østergaard-Clausen. De første spæde skridt til samarbejdet blev taget i foråret 2014, hvor Arla Unika i forbindelse med Copenhagen Beer Celebration 2014 præsenterede fire oste med forskellige Mikkeller-øl på ingredienslisten. Samarbejdet blev derefter formaliseret og resulterer nu i en øl-infuced blåskimmelost Twenty Thousand Leagues samt osten Cheasy Simcoe.