Etikett: lrf

LRF: Krav om løsdriftsstalde vil lukke landbrug

Brancheorganisationerne frygter, at det vil gå ud over mælkeproduktionen, hvis løsdriftsstalde bliver et lovkrav i Sverige. LRF Mjölk skønner, at 300 malkebesætninger vil forsvinde.

 

Den 1. juli skal Jordbruksverket være færdig med en undersøgelse af, hvilke konsekvenser det har, hvis løsdriftsstalde bliver et lovkrav, sådan som det er foreslået i oplægget til den nye dyrebeskyttelseslov.

I dag har ca. 45 procent af malkebesætningerne bindestalde, men omregnet til antal køer, handler det om cirka 20 pct. – eller 500.000 køer, der står i bindestald, skriver landlantbruk.se.

For ti år siden udgjorde andelen af bindestalde knap 65 pct. af besætningerne. På baggrund af denne udvikling, mener LRF Mjölk, at andelen af besætninger med bindestalde vil være nede på 30 pct. i 2030, og at antallet af køer i denne staldform vil være 15 pct.

– Udfasningen sker af sig selv. En stopdato i nær fremtid vil være et kistesøm for mange bindestalde, der kunne være blevet til løsdriftsstalde på lidt længere sigt. Det ville være meget ulykkeligt med tanke på, at vi allerede har en lav selvforsyningsgrad af mælkeprodukter i Sverige, siger Lisa Ehde, chef for LRF Mjölk.

I et svar til Jordbruksverket fra LRF Mjölk og Växa Sverige påpeger brancheorganisationerne, at et krav om løsdrift vil være i modstrid med fødevarestrategien. Og at kravet i første omgang vil bremse produktionen i skov- og landområder, hvor der er risiko for at de åbne landskaber vokser til, og den biologiske mangfoldighed går tabt.

LRF Mjölk og Axa skønner, at der vil forsvinde omkring 300 besætninger, hvis der indføres en deadline. Men hvis løsdriftskravet indføres, kræver brancheorganisationerne en dispensation for mindre besætninger, en lang overgangsperiode samt finansieringsstøtte.

Alle nybyggede stalde skal allerede være løsdriftsstalde, og det er ikke tilladt at investere i at udvide produktionen i bindestalde.

– De fleste mælkeproducenter med bindestald, som jeg kommer i kontakt med, overvejer at etablere løsdriftsstalde. Det sker ofte i forbindelse med ejerskifte, fortæller Rebecka Asplund, bygningskonsulent hos Växa Sweden.

– Det mest almindelige er at gå fra bindestald til løsdrift med en eller to robotter. Lige nu er der mange, som tager det skridt, tilføjer hun.

LRF vil have højere straffe mod dyreaktivister

På LRF’s generalforsamling i tirsdags blev det fastslået, at LRF vil arbejde endnu hårdere for at øge straffen for dyrerettighedsaktivister, der begår lovovertrædelser.

De stigende problemer med dyrevældfærdsaktivisters trusler og aktioner mod svenske gårde var et af emnerne på LRF’s generalforsamling tirsdag den 21. maj.

Et resolutionsforslag fra LRF’s afdelingen i Västra Götaland om at arbejde for højere straffe mod dyreaktivister fik mange deltagere på talerstolen for at dele deres erfaringer med trusler og chikane — og dermed understrege problemets størrelse.

Bestyrelsen støttede et forslag fra Maria Hofvendahl Svensson, LRF Skåne, om at bestyrelsen skulle undersøge muligheden for et maskeringsforbud i forbindelse med aktioner mod gårdene, noget der allerede er indført ved sportsarenaer.

Marcus Holmgren, LRF Västra Götaland, ønskede, at LRF skulle arbejde for at sikre, at militante dyrerettighedsaktivister blev omfattet af terroristlovgivningen. Dette forslag blev dog ikke støttet af bestyrelsen, der henviste til, at deres advokater havde frarådet denne mulighed. Til gengæld vil LRF arbejde for højere straffe til dyreaktivister, der begår lovbrud.

Kilde: Landlantbruk.se

LRF: Svensk mælk er sund og bæredygtig

I denne uge kommer den længe ventede rapport fra EAT-Lancet Commission, der på et videnskabeligt grundlag definerer, hvordan en sund og miljømæssig bæredygtig kost skal se ud. Allerede inden offentliggørelsen fastslår LRF Mjölk, at svensk er mælk sund og bæredygtig.

I en artikel på sin hjemmeside hilser LRF rapporten fra The EAT-Lancet Commission velkommen, da denne type forskning muliggør tværfaglige løsninger på et tværfagligt problem: Hvordan dækker vi vores energi- og ernæringsbehov indenfor grænserne af planeten med en kommende befolkning på 10 milliarder mennesker?

LRF referer til en tidligere ’søsterrapport’, som konkluderede, at svaret på fremtidens udfordringer er, at vi skal forbedre teknologien i landbruget, reducere madaffaldet og ændre vores kostvaner. Denne rapport er blandt andet nået frem til, at 250 g mælk pr. dag og person falder inden for, hvad der er muligt og bæredygtigt at producere globalt set. Set fra en svensk synvinkel ville dette tal være højere, ’da vi i Sverige har en langt mere effektiv og miljøvenlig produktion af fødevarer generelt og især af mælk end det globale gennemsnit. Det er således positive nyheder for svensk mælk’, skriver LRF i artiklen, der kommer med en række bud på, hvad forbrugere, landmænd og mejerier kan gøre for at mindske miljøpåvirkningerne af den mad, vi producerer og spiser.

Artiklen referer desuden til en undersøgelse, der viser, at mælk har den laveste klimapåvirkning af alle drikkevarer i forhold til dets ernæringsmæssige indhold. Det skyldes mælkens høje indhold af næringstoffer. Læs hele artiklen på hjemmesiden lrf.se.

Fakta:

The EAT-Lancet Commission består af mere end 30 af verdens førende forskere, som er nået frem til en videnskabelig konsensus, der definerer en sund og bæredygtig kost. Herunder hvilke initiativer, der kan understøtte den nødvendige udvikling og forandring i vores fødevaremønstre. Resultaterne bliver præsenteret i tidsskiftet The Lancet, og den 17. januar skydes en række globale events i gang med et live-transmitteret arrangement i Oslo.

Mjölkrapporten från LRF Mjölk

Trots fortsatt minskad global produktion och stabil efterfrågan sjunker världs- marknadspriserna. I Sverige fortsätter mjölkpriserna uppåt. Rapporten handlar om konsumtions- och produktionsutvecklingen inom mjölk- och mejerisektorn samt effekterna för de svenska mjölkföretagen. I fördjupningsdelen beskrivs hur prissvängningar påverkar mjölkföretagen.

Hämta rapporten här

Mjölkrapporten från LRF Mjölk

Utbudet är fortsatt större än den globala efterfrågan. Ökningstakten för EU:s mjölkproduktion har dämpats medan Kina har ökat importen. Rapporten handlar om konsumtions- och produktionsutvecklingen inom mjölk- och mejerisektorn samt effekterna för de svenska mjölkföretagen. I fördjupningsdelen beskrivs utvecklingen för Kinas mjölksektor.

Hämta rapporten

Mjölkrapporten från LRF Mjölk

Rapporten handlar om konsumtions- och produktionsutvecklingen inom mjölk- och mejerisektorn samt effekterna för de svenska mjölkföretagen. I fördjupningsdelen beskrivs utvecklingen för den ekologiska mjölkmarknaden.

Utbudet av mejeriprodukter fortsätter att öka, medan efterfrågan från de viktigaste importländerna alltjämt är svag. En liten ljusglimt är att Kina kraftigt ökade sin import i januari i år. Osäkerhet råder om denna trend fortsätter framöver. Utvecklingen för de internationella priserna för olika mejeriprodukter är fortsatt svag, med en nedgång på 5–10 procent sedan årsskiftet. I Sverige minskade mejeriimporten något i fjol. I första hand sjönk importen av grädde och yoghurt. Även mejeriexporten sjönk något.

Trots lägre priser på foder och andra insatsvaror så fortsätter lönsamheten att vara mycket ansträngd för mjölkföretagen. Lönsamhetsindikatorn mjölk minus foder har sedan årsskiftet sänkts ytterligare från 1,35 till 1,30 kr/kg mjölk för en typgård med konventionell drift. Trenden för det ekologiska mjölkföretaget är dock den motsatta, där nyckeltalet mjölk minus foder stärkts sedan årsskiftet från 2,10 till 2,15 kr/kg mjölk. Efterfrågan på ekologisk mjölk ökar både nationellt och globalt.

Hämta rapporten

Mjölkrapporten december från LRF Mjölk

I fjärde Mjölkrapporten 2015 skriver LRF Mjölk att det fortsatt råder obalans mellan tillgång och efterfrågan med ökade lager på den globala mejerimarknaden. Detta leder till fortsatt pressad lönsamhet för mjölkföretagen.

Stor osäkerhet råder om hur den globala mjölk- produktionen kommer att utvecklas och om Kinas import kommer att ta fart 2016. Minskad export till Kina och Ryssland i år gör att den globala världshandeln tros minska för första gången på nästan tio år. Påtagligt förstärkta världsmarknadspriser förväntas först nästa sommar. I Sverige minskar mejeriimporten för första gången på 15 år.

Den svenska mjölkinvägningen har minskat med 0,2 procent hittills i år. Trots minskat koantal har ökad genomsnittlig mjölkavkastning per ko gett i stort sett oförändrad mjölkvolym. 270 mjölkgårdar har lagts ned de senaste tolv månaderna.

Läs rapporten