Arla lancerer laktosefri mælke- og havredrik

Arla lancerer i denne uge tre varianter af en laktosefri mælke- og havredrik i Sverige. Dermed tager mejeriselskabet et skridt ind i en helt ny produktkategori, skriver Arla Sverige i en pressemeddelelse.

’Arla Laktosfri Mjölk- & Havredryck’ består af halvt mælk, halvt havredrik. Takket være mælkens egenskaber er drikken både naturlig, nærende og fri for tilsætningsstoffer. Indholdet af proteiner er dobbelt så højt som i almindelig havredrik, og så er den rig på calcium, vitaminer og mineraler fra mælken. Takket være havren indeholder den desuden pantefibre (beta-glucan).

’Arla Laktosfri Mjölk- & Havredryck’ kommer i tre varianter: Original, Til Kaffe og Chokolade.

– Vi er stolte af at lancere den nye produktserie, som er udviklet og produceret i Sverige. Ved at blande de naturlige råvarer, mælk og havre, får vi et nyt spændende produkt, der både er godt og nærende og helt uden kunstige tilsætningsstoffer, siger Kristina Hammerö, kategoriansvarlig for mælk hos Arla Sverige.

I en nylig undersøgelse, foretaget af Kantar Sifo, erklærede hele 79 procent af svenskerne, at de forsøger at undgå kunstige tilsætningsstoffer i deres mad. 90 procent foretrækker mad med så naturlige ingredienser som muligt, og 82 procent mener, at fødevarer med et naturligt forekommende næringsindhold dvs. uden kunstige tilsætningsstoffer, er sundest.

Blandt de forbrugere, der køber plantedrikke, er andelen, som går efter naturlige ingredienser endnu højere, hvilket afspejler et paradoks, idet plantedrikke ofte indeholder mange tilsætningsstoffer.

Mange forbrugere køber plantedrikke, fordi de føler sig sundere, eller fordi de vil prøve noget nyt. Derfor sender Arla sin nye drik på markedet til alle, der ønsker at prøve nye spændende og sunde produkter, lyder det i pressemeddelelsen.

Arla tror på stigende mælkepriser

Håbet om en stigende mælkepris lever. Det var Patrik Hansson, VD i Arla og råvareanalytikeren Torbjörn Iwarsson enige om på Växadagarna i Jönköping, skriver ATL.

Ifølge Torbjörn Iwarsson, Svenska Commodities AB findes der en del tegn på, at vi kan forvente en stigende mælkepris: Produktionen i Europa er på vej ned, lagrene af skummetmælkspulver er så godt som tømte, og smørprisen på EEX-børsen viser en stigende tendens.

– Det kan blive et ganske godt år, sammenfattede Torbjörn Iwarsson i sit indlæg på Växadagarna, hvor budskabet blev hilst velkommen af de 400 deltagere, hvoraf mange var mælkeproducenter.

Også Patrik Hansson, VD for Arla Sverige, fremhævede tegn på stigende mælkeriser i sit oplæg: Svagt stigende priser på skummetmælkspulver og et udeblevet januar-fald i smørprisen burde give mere mælk til disse produkter frem for osteproduktion, hvilket igen give forventninger om, at selv osteprisen kan stige, lød hans analyse.

– Det er mere sandsynligt at mælkeprisen går op end at den går ned, sagde han og høstede bifald.

Han så dog også udfordringer for mælkeprisen blandt andet i handelsledet, hvor detailkædernes egne mærker, såkaldte privat labels, vinder andele på bekostning producenternes varemærker.  I dag er 30 procent af drikkemælken privat label. Andelen er størst, når det gælder mælk med lang holdbarhed, men tendensen gælder også for den friske mælk.

– Vores modtræk er at differentiere vores mælk og tilføre den merværdi, som vi har gjort med sommermælken, sagde Patrik Hansson.

Gäsene Mejeri overtager Arlas leverance af Hushållost til Coop Sverige

Coop Sverige forventer, at forbrugerne foretrækker Husshållsost produceret af Gäsene Mejeri fremfor Arlas danske ost, selvom produktet bliver dyrere.

Gäsene Mejeri overtager opgaven med at producere Coop’s Hushållsost i kædens eget mærke. Det er en ordre på 440.000 kilo årligt, hvilket svarer til 10 pct. af Gäsenes samlede indvejning. Dette er muligt efter en markant stigning i mejeriets indvejning på 25 pct. det seneste år.

Osten er hidtil produceret i Danmark, og administrerende direktør i Gäsene, Claes Persson erkender, at osten bliver dyrere i den svenske produktion.

– Coop har lavet en markedsundersøgelse, der viser at forbrugerne vil have svenske fødevarer. Men eftersom prisen bliver noget højere, må vi se, hvordan det går, siger Claes Persson til Land Lantbruk.

Coop bekræfter i en pressemeddelelse, at man har set et tydeligt skifte i forbrugernes præferencer for svenske produkter. Derfor fremgår det nu meget tydeligt på ostens emballage, at den er produceret af Gäsene Mejeri, hvilket normalt ikke fremgår på kædens egne mærker. Samtidigt med annonceringen af den nye kontrakt, kunne Gäsene iøvrigt indvi en ny energicentral baseret på biobrændsel.

Kontrakten løber over et halvt år, hvorefter den skal genforhandles.

Sveriges Mjölkbönder: Nye jobs eller afvikling?

Formand Stefan Gård opfordrer politikere og mejeribranchen til at tage stilling til, om de vil være med til at skabe ca. 4500 nye jobs – eller afvikle store dele af Sveriges mælkeproduktion.

– Hvis det kan lade sig gøre at lave billig ost i udlandet, så burde det også kunne lade sig gøre i Sverige. Og et sådant initiativ ville medføre, at der skabes omkring 2500 nye arbejdspladser i de svenske mælkebesætninger. Det mener, Stefan Gård, formand for ”Sveriges Mjölkbönder” iflg. ATL Lantbrukets Affärstidning. Han vurderer, at Sverige har plads til ca. 100.000 flere køer svarende til omkring 400 gårde med hver 250 køer. De flere køer – og dermed større produktion af svensk mælk – vil i givet fald kaste yderligere 2000 ekstra jobs af sig – altså i alt 4.500 nye jobs. I stedet for dette, så importerer Sverige 1000 tons mejeriprodukter svarende til omkring 100 kg pr. svensker. Disse tal præsenterede Stefan Gård på Växadagarne i Umeå.

– En stor del af de importerede mælkeprodukter er billige oste, som vi lige så godt kunne producere her i Sverige frem for at importere dem, siger Stefan Gård, som opfordrer politikere og den svenske mejeribranche til at tage stilling til om, man vil redde den svenske mælkeproduktion. Han vil ikke stiltiende acceptere markedskræfterne og de store transportomkostninger, der følger med importen af udenlandske mejeriprodukter.

– Det er på høje tid, at vi bestemmer os for, om vi skal lade stå til, eller om vi skal kæmpe for den gode svenske mælk og de svenske mejeriprodukter, siger Stefan Gård.

Stefan Gård har snart et møde med Jordbrugsdepartementet. Her vil han forklare, hvad der skal til for at opretholde en bæredygtig svensk mælkeproduktion på den lange bane. Ikke mindst med tanke på CAP-forhandlingerne, som nu står for døren i EU.
– Det er nu, at vi har chancen. Hvis vi ikke udnytter den, så står vi med et stort problem i 2027, siger Stefan Gård.

Læs mere om Sveriges Mjölkbönder HER – og mere om deres indlæg på Växadagarne HER

Norrmejerier satser på ny serie af proteinbarer og – drikke

Norrmejerier tager hul på det nye år med to produktnyheder, henholdsvis deres ”Twin Protein Bar” og ”High Protein Drink”. De nye produkter er emballeret i en bæredygtig emballage og er uden palmeolie og sukker.

Proteinbaren er delt i to mindre stykker, der ligger i samme emballage. De har en blød bund og desuden er forsynet med et karamellag. Hele baren er overtrækket med chokolade. Da baren som nævnt ikke er tilsat sukker, er det tanken, at den skal fungere som et sukkerfrit og proteinrigt mellemmåltid.

Proteinbaren lanceres i tre forskellige smagsvarianter –henholdsvis peanuts, nougat og karamel.

Mælkedrik beriget med protein

Norrmejerier har også udviklet en mælkebaseret proteindrik, der indeholder 30 gram protein pr. 100 gram drik. Drikken er også fri for palmeolie og uden sukker. Emballagen er fremstillet af genanvendelig pap.

Proteindrikken findes i fire forskellige smagsvarianter, nemlig vanilje, pære, chokolade/kaffe og jordbær.

Produkterne henvender sig til forbrugere, der efterstræber en sund livsstil og dyrker sport for at holde sig i god form og undgå overvægt. De nye produkter sælges under brandet Gainomax.

Ny kapitalindsprøjtning til Dalsspira efter milliontab

Det børsnoterde mejeriselskab Dalsspira har gennemført en overtegnet nyemission, der tilføjer 5,8 mio. kr. til selskabet. Målet er nu at nå break-even, skriver atl.nu.

Dalsspira i Färgelanda producerer og leverer mejeriprodukter fra ko- og gedemælk til butikker i det vestlige Sverige. Mælken indsamles fra seks gårde, og mejeriet indvejer lidt over 13 tons mælk hver anden dag.

Dalsspira har været noteret på Spotlight Stock Market siden december 2015, men siden introduktionen er aktierne faldet med 66 procent, og kursen er gået fra 8 kr til 2,36 kr. I samme periode er Spotlights eget indeks er steget over 40 procent. I efteråret 2018 havde Dalsspira således et underskud på næsten 5 mio. kr. Og derfor valgte man at udstede nye aktier.

Den nye aktieemission har givet Dalsspira en kapitalindsprøjtning på 5,8 mio. kr. — efter en overtegning på 111 procent. Pengene vil blandt andet blive brugt til investeringer i produktionsapparatet for at øge effektiviteten og udvide sortimentet. I forbindelse med emissionen er der udviklet en ny strategiplan, der også går ud på at øge markedsanden i Dalsland og Bohuslän.

Målet er nu break-even, og ifølge bestyrelsen betyder det, at værdien af salget skal stige fra den nuværende 1,8-2,0 mio. kr. pr. måned til 2,5-3 mio. kr. pr. måned.

Sverige vært for internationalt kursus i membranteknologi

I næsten 25 år har ’Engineering with Membranes’ (EWM) været en succesfuld konferenceserie for membranforskere, der er interesseret i de tekniske aspekter af membranvidenskab. Efter at konferenceserien de seneste to gange er afholdt i Asien – Beijing (2015) og Singapore (2017) – afholdes konferencen i år i Båstad, Sverige d. 8.-10. april – med et forkursus 6.-7. april.

Fokus denne gang vil være ’Membranes for a sustainable future’. Konferencen vil forholde sig til, hvordan membranprocesser kan bidrage til at nå de 17 bæredygtighedsmål, der er fastsat af FN. Konferencen støtter op om bæredygtig fremstilling, design og anvendelse af membran og membranprocesser. Her vil der bl.a. være oplæg relateret til udvikling og integration af membranprocesser i fødevare-, bioraffinering – og biotekindustrien. Programmet rummer både en lange række faglige oplæg, men også tid og plads til personlige møder og netværksarbejde.

Frem til 25. januar er der early-birdrabat. Tilmelding og yderligere information HER

Ostmanifest

Martin Ragnar, känd profil inom svensk mejeri- och matbransch, har skapat en hemsida med ett manifest som söker utmana branschen och som han hoppas att olika aktörer är beredda att skriva på och leva upp till. Hemsidan heter www.ostmanifest.se och Ragnar lanserar siten i början av januari.

Klings Glass solgt til trio med vækstambitioner

Klings Glass i Mariestad er blevet solgt, skriver Mariestads-Tidningen. Virksomheden, der startede i 1950’erne, har de sidste otte år været ejet af Thomas Andersson, der fylder 70 i år og sælger på grund af sin alder.  
De nye ejere er Morgan Lundin, Joachim Magnusson og Peter Johansson, der har ambitioner om vækst.
– Vi vil fordoble omsætningen i løbet af tre år, og på sigt kan vi sikkert øge den til 60–70 millioner kroner. I dag foregår produktionen i dagtimerne, men der er mulighed for at lave treholdsskift, siger Morgan Lundin.
Klings Glass har 315 kunder i Vestsverige. Virksomheden har otte ansatte, egen distribution og en omsætning på knap 18 mio. kr.

LRF: Svensk mælk er sund og bæredygtig

I denne uge kommer den længe ventede rapport fra EAT-Lancet Commission, der på et videnskabeligt grundlag definerer, hvordan en sund og miljømæssig bæredygtig kost skal se ud. Allerede inden offentliggørelsen fastslår LRF Mjölk, at svensk er mælk sund og bæredygtig.

I en artikel på sin hjemmeside hilser LRF rapporten fra The EAT-Lancet Commission velkommen, da denne type forskning muliggør tværfaglige løsninger på et tværfagligt problem: Hvordan dækker vi vores energi- og ernæringsbehov indenfor grænserne af planeten med en kommende befolkning på 10 milliarder mennesker?

LRF referer til en tidligere ’søsterrapport’, som konkluderede, at svaret på fremtidens udfordringer er, at vi skal forbedre teknologien i landbruget, reducere madaffaldet og ændre vores kostvaner. Denne rapport er blandt andet nået frem til, at 250 g mælk pr. dag og person falder inden for, hvad der er muligt og bæredygtigt at producere globalt set. Set fra en svensk synvinkel ville dette tal være højere, ’da vi i Sverige har en langt mere effektiv og miljøvenlig produktion af fødevarer generelt og især af mælk end det globale gennemsnit. Det er således positive nyheder for svensk mælk’, skriver LRF i artiklen, der kommer med en række bud på, hvad forbrugere, landmænd og mejerier kan gøre for at mindske miljøpåvirkningerne af den mad, vi producerer og spiser.

Artiklen referer desuden til en undersøgelse, der viser, at mælk har den laveste klimapåvirkning af alle drikkevarer i forhold til dets ernæringsmæssige indhold. Det skyldes mælkens høje indhold af næringstoffer. Læs hele artiklen på hjemmesiden lrf.se.

Fakta:

The EAT-Lancet Commission består af mere end 30 af verdens førende forskere, som er nået frem til en videnskabelig konsensus, der definerer en sund og bæredygtig kost. Herunder hvilke initiativer, der kan understøtte den nødvendige udvikling og forandring i vores fødevaremønstre. Resultaterne bliver præsenteret i tidsskiftet The Lancet, og den 17. januar skydes en række globale events i gang med et live-transmitteret arrangement i Oslo.