Kategori: 2019-02

Masser af mælk og mejeriprodukter ender som madspild

Mere end hver 5. svenske husstand har kasseret mælk indenfor den seneste måned, viser undersøgelse foretaget for dagligvarekæden Willys i Sverige. Flere mejeriprodukter ligger højt på madspildlisten.

Den svenske detailkæde Willys ønsker at reducere madspild, så omfanget halveres senest i 2025. I 2016 var omfanget knap 100 kg. pr. svensker – og derfor har kæden nu sammen med analysebureauet Sifo analyseret, hvilke produkter, der er tale om for at kunne lægge en strategi på denne baggrund. Forbrugerne har oplyst, hvilke produkter de har kasseret indenfor den seneste måned. Det skriver Axfood i en pressemeddelelse. Blødt brød scorer højest (46 pct.) efterfulgt af 5 forskellige grønsager/frugter. Og hele 6 produkter på top 20 er mejeriprodukter. P

Produkt                        Andel

1.        Mjukt bröd        46%
2.        Gurka                 30 %
3.        Banan                 27 %
4.        Clementin          24 %
5.        Tomater             23 %
6.        Äpplen                23 %
7.        Mjölk                  22 %
8.        Crème fraiche   21 %
9.        Morot                 20 %
10.      Lök                      18 %
11.      Grädde               18 %
12.      Potatis                16 %
13.      Pasta                   15 %
14.      Apelsin                14 %
15.      Hårdost               14 %
16.      Avokado              13 %
17.      Skinka                  12 %
18.      Ris                        11 %
19.      Yoghurt               11 %
20.      Gräddfil               11 %

Undersøgelsen er gennemført i december 2018 blandt 1001 personer.

Frugtyoghurt uden tilsat sukker rammer hylderne

Skånemejerier i Sverige og Arla i Danmark lancerer nu frugtyoghurter uden tilsat sukker, sødemidler og andre tilsætningsstoffer.

Sveriges første frugtyoghurt uden tilsat sukker og andre tilsætninger kommer fra Skånemejerier under navnet ”Bara”. Den lanceres i to smagsvarianter med hhv. hindbær/jordbær og blåbær/brombær. ”Bara” Yoghurt rammer hylderne i ICA, Coop og Bergendahls i Sverige i uge 8, hvor den sælges i literkartoner, skriver selskabet på sin hjemmeside.

I Danmark følger Arla efter med et lignende produkter under navnet ’ØKO KUN’, som er den første danske frugtyoghurt, der kun består af naturel yoghurt og økologisk frugt. Yoghurten er allerede på hylderne få steder i landet, men rammer handlen bredt i uge 12, skriver Arla på sin facebookside. Arla ØKO KUN kommer i to varianter med hhv. røde bær og abrikos/fersken. Den sælges i bægre af 400 g.

At de omtalte nylanceringer er udentilsat sukker betyder ikke, at de er sukkerfri, da det naturlige indhold afsukkerarter i Arla ØKO KUN er cirka 7 pct. og ca. 10 pct. i Skånemejeriers”Bara”. 

Arla lancerer laktosefri mælke- og havredrik

Arla lancerer i denne uge tre varianter af en laktosefri mælke- og havredrik i Sverige. Dermed tager mejeriselskabet et skridt ind i en helt ny produktkategori, skriver Arla Sverige i en pressemeddelelse.

’Arla Laktosfri Mjölk- & Havredryck’ består af halvt mælk, halvt havredrik. Takket være mælkens egenskaber er drikken både naturlig, nærende og fri for tilsætningsstoffer. Indholdet af proteiner er dobbelt så højt som i almindelig havredrik, og så er den rig på calcium, vitaminer og mineraler fra mælken. Takket være havren indeholder den desuden pantefibre (beta-glucan).

’Arla Laktosfri Mjölk- & Havredryck’ kommer i tre varianter: Original, Til Kaffe og Chokolade.

– Vi er stolte af at lancere den nye produktserie, som er udviklet og produceret i Sverige. Ved at blande de naturlige råvarer, mælk og havre, får vi et nyt spændende produkt, der både er godt og nærende og helt uden kunstige tilsætningsstoffer, siger Kristina Hammerö, kategoriansvarlig for mælk hos Arla Sverige.

I en nylig undersøgelse, foretaget af Kantar Sifo, erklærede hele 79 procent af svenskerne, at de forsøger at undgå kunstige tilsætningsstoffer i deres mad. 90 procent foretrækker mad med så naturlige ingredienser som muligt, og 82 procent mener, at fødevarer med et naturligt forekommende næringsindhold dvs. uden kunstige tilsætningsstoffer, er sundest.

Blandt de forbrugere, der køber plantedrikke, er andelen, som går efter naturlige ingredienser endnu højere, hvilket afspejler et paradoks, idet plantedrikke ofte indeholder mange tilsætningsstoffer.

Mange forbrugere køber plantedrikke, fordi de føler sig sundere, eller fordi de vil prøve noget nyt. Derfor sender Arla sin nye drik på markedet til alle, der ønsker at prøve nye spændende og sunde produkter, lyder det i pressemeddelelsen.

Arla tror på stigende mælkepriser

Håbet om en stigende mælkepris lever. Det var Patrik Hansson, VD i Arla og råvareanalytikeren Torbjörn Iwarsson enige om på Växadagarna i Jönköping, skriver ATL.

Ifølge Torbjörn Iwarsson, Svenska Commodities AB findes der en del tegn på, at vi kan forvente en stigende mælkepris: Produktionen i Europa er på vej ned, lagrene af skummetmælkspulver er så godt som tømte, og smørprisen på EEX-børsen viser en stigende tendens.

– Det kan blive et ganske godt år, sammenfattede Torbjörn Iwarsson i sit indlæg på Växadagarna, hvor budskabet blev hilst velkommen af de 400 deltagere, hvoraf mange var mælkeproducenter.

Også Patrik Hansson, VD for Arla Sverige, fremhævede tegn på stigende mælkeriser i sit oplæg: Svagt stigende priser på skummetmælkspulver og et udeblevet januar-fald i smørprisen burde give mere mælk til disse produkter frem for osteproduktion, hvilket igen give forventninger om, at selv osteprisen kan stige, lød hans analyse.

– Det er mere sandsynligt at mælkeprisen går op end at den går ned, sagde han og høstede bifald.

Han så dog også udfordringer for mælkeprisen blandt andet i handelsledet, hvor detailkædernes egne mærker, såkaldte privat labels, vinder andele på bekostning producenternes varemærker.  I dag er 30 procent af drikkemælken privat label. Andelen er størst, når det gælder mælk med lang holdbarhed, men tendensen gælder også for den friske mælk.

– Vores modtræk er at differentiere vores mælk og tilføre den merværdi, som vi har gjort med sommermælken, sagde Patrik Hansson.

Gäsene Mejeri overtager Arlas leverance af Hushållost til Coop Sverige

Coop Sverige forventer, at forbrugerne foretrækker Husshållsost produceret af Gäsene Mejeri fremfor Arlas danske ost, selvom produktet bliver dyrere.

Gäsene Mejeri overtager opgaven med at producere Coop’s Hushållsost i kædens eget mærke. Det er en ordre på 440.000 kilo årligt, hvilket svarer til 10 pct. af Gäsenes samlede indvejning. Dette er muligt efter en markant stigning i mejeriets indvejning på 25 pct. det seneste år.

Osten er hidtil produceret i Danmark, og administrerende direktør i Gäsene, Claes Persson erkender, at osten bliver dyrere i den svenske produktion.

– Coop har lavet en markedsundersøgelse, der viser at forbrugerne vil have svenske fødevarer. Men eftersom prisen bliver noget højere, må vi se, hvordan det går, siger Claes Persson til Land Lantbruk.

Coop bekræfter i en pressemeddelelse, at man har set et tydeligt skifte i forbrugernes præferencer for svenske produkter. Derfor fremgår det nu meget tydeligt på ostens emballage, at den er produceret af Gäsene Mejeri, hvilket normalt ikke fremgår på kædens egne mærker. Samtidigt med annonceringen af den nye kontrakt, kunne Gäsene iøvrigt indvi en ny energicentral baseret på biobrændsel.

Kontrakten løber over et halvt år, hvorefter den skal genforhandles.

Ostmanifest

Martin Ragnar, känd profil inom svensk mejeri- och matbransch, har skapat en hemsida med ett manifest som söker utmana branschen och som han hoppas att olika aktörer är beredda att skriva på och leva upp till. Hemsidan heter www.ostmanifest.se och Ragnar lanserar siten i början av januari.