Norrmejerier har sænket sin afregningspris

Den 1. august sænkede Norrmejerier sin afregningspris til bønderne på grund af produktionsforstyrrelser hen over sommeren. Det skriver Landlantbruk.se, der også ser på konsekvenserne af den seneste nedgang i GDTs mælkeprisindex.

 

Norrmejerier sænkede sin afregningspris med 20 øre til 324 øre per kilo konventionel mælk — og til 434 øre for økologisk mælk — den 1. august. Ulla Bergström, der er bestyrelsesformand i Norrmejerier forklarer, at prisnedsættelsen er en følge af en sommer med produktionsforstyrrelser og dermed højere omkostninger end planlagt.

– Baggrunden for produktionsforstyrrelserne er, at vi er i gang med at udskifte gamle pakkemaskiner og har lukket for produktion af mælkepulver, siger hun.

Norrmejerier har skrevet til sine medlemmer, at prissænkingen er ’meget beklagelig’ og skriver, at man arbejder hårdt for at nedsættelsen bliver så kortvarig som muligt.

Ulla Bergström understreger overfor lantlandbruk.se, at prissænkningen ikke har noget med det globale mælkeprisindex at gøre.

I tirsdags gik mælkeprisindexet på auktionen hos Global Dairy Trade, GDT, nemlig ned med 2,6 procent — og er siden maj faldet med i alt 8,5 procent. Men hverken hos Norrmejerier eller hos Sveriges største mejeri Arla har udviklingen på verdensmarkedet haft konsekvenser for afregningsprisen.

Hos Arla har prisen ligget stabilt siden april. Acontoprisen for konventionel mælk ligger på 340,4 øre per kilo og prisen for økomælk på 454,8 øre per kilo. I følge Åse Andersson, pressechef i Arla, har den seneste fald i  GDTs mælkeprisindex ’ingen umiddelbar effekt på Arlas mælkepris’. Læs mere om mejeriernes reaktioner på de globale mælkepriser HER

Updated: 9 augusti, 2019 — 08:02