Foodmark åbner ny fabrik i Haninge

Fødevarevirksomheden Foodmark AB, som blandt andet producerer messmör under mærket Fjällbrynt, indviede i sidste uge sit nye fabriksanlæg i Haninge, syd for Stockholm.

Foodmarks nye fabriksanlæg samler både den produktion, der foregik på anlæggene i Östersund, Norrköping og Spånga – og centrallageret, der lå i Jordbro.I Haninge fremstilles nu produkter under Foodsmarks salat- og saucemærker Rydbergs og Lohmanders – og ikke mindst det klassiske messmörmærke Fjällbrynt, der er produceret på valle siden 1939.

Foodmark har vokset sig stærk både gennem organisk vækst og via opkøb. Af samme grund har produktionen været spredt på forskellige produktionssteder, hvor det samtidig har været svært at få plads til udvidelser, skriver Foodmark i en pressemeddelelse. Da Arla opsagde Foodsmarks lejemål i Östersund i november 2015 blev det startskuddet til det nye 14.000 kvm store anlæg syd for Stockholm.

– Det føles ekstra godt og vigtigt, at vi kan ekspandere her i Sverige, da vi er aktive på det svenske marked, tilbyder traditionelle svenske varemærker og ikke mindst på grund af den herskende trend, der efterspørger lokalproduktion og bæredygtig adfærd, siger Foodmarks VD, Andreas Millbourn.

Foodmark har desuden produktion i Klinte på Gotland samt i Vidsel i Älvsbyns kommune. Virksomheden er en del af den norske fødevarekoncern Agra AS.

Updated: 2 april, 2019 — 10:02