Mejeritekniskt Forum

Mötesplatsen för oss inom mejeribranschen i Sverige

Pris for at genbruge vandet i mejerierne

Lektor Klavs Martin Sørensen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet forsker i hurtigmetoder og Proces Analytisk Teknologi, og sender resultaterne direkte på arbejde i fødevareproduktionerne, hvor de forhindrer enorme mængder af spild. Hans forskning er nu blevet belønnet med Nils Foss Talent Prize.

Klavs Martin Sørensen er ansat som lektor på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet (KU FOOD) i sektionen Kemometri og analytisk teknologi, hvor han forsker i hurtigmetoder, der kan optimere fødevareproduktioner.

– Det er fantastisk at modtage en pris, der gives i Nils Foss’ navn. Han var en entreprenør og visionær i en grad, som man kun kan efterstræbe. Det er en stor anerkendelse af, at det arbejde, jeg laver, er på rette spor og er relevant for fødevareindustrien, siger Klavs Martin Sørensen, der i forbindelse med prisoverrækkelsen modtog 15.000 euro og et kunstværk.

Et af de projekter, Klavs Martin Sørensen i øjeblikket arbejder på, handler om at genbruge vandet i mejerierne, så det kommer til at indgå i et cirkulært system.
– Vi arbejder på at flytte nær-infrarød spektroskopi ud og måle på vandkvaliteten hos Arla, hvor vi i samarbejde med Datalogisk Institut på Københavns Universitet bruger kunstig intelligens til at forudsige vandkvaliteten. Det er en interessant konstellation, da vi jo tager nogle metoder fra universitetets laboratorier og flytter dem ud i virkeligheden, hvor data aldrig helt opfører sig, som man forventer, siger Klavs Martin Sørensen.

Läs mer

Mejeriteknisktforum © 2018 Frontier Theme