Mejeritekniskt Forum

Mötesplatsen för oss inom mejeribranschen i Sverige

100 dage til Nordisk Mejerikongres 2017

Tweet about this on TwitterShare on FacebookShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

Nedtællingen til Nordisk Mejerikongres 2017 er netop passeret de 100 dage. Et ambitiøst program af høj faglig kvalitet venter deltagerne til den 44. kongres, der finder sted på Axelborg i København fra d. 7.-9. juni, 2017. Åbningssessionen bliver forestået af CEO for Arla Foods amba, Peder Tuborgh, som vil kickstarte to dage med overskriften Adding Value. Kongressen består af nogle plenumsessioner, hvorefter deltagerne fordeler sig på fire parallelsessioner med følgende undertemaer: Improving Efficiency; Healthy Dairy Products; Green Solutions og All-time High Food Safety. Som et særligt indslag i den 44. kongres, præsenterer Ph.d.-studerende deres forskning inden for et af de fire undertemaer i såkaldte flash-talks af 10 minutters varighed.

Kongressen slutter af med en paneldebat, hvor særligt inviterede og højt placerede folk fra industrien perspektiverer stoffet i oplæg med tid til diskussion og inputs efterfølgende. Paneldeltagerne er Thomas Hahlin Ahlinder, Global salgsdirektør hos Dupont, Niels Petter Wright, CEO hos Elopak, Monica Gimre, Vicepræsident hos Tetra Pak Processing, Svend Aage Linde, CEO hos Eurofins, Åke Hantoft, Formand for Arla Foods og Karen Hækkerup, Adm. Direktør hos Landbrug & Fødevarer.

Alle oplægsholdere er blevet opfordret til at vinkle deres præsentationer ud fra et anvendelsesorienteret fokus, således at forskningen skaber bro til industrien. Det fulde program kan læses HER.

Det er muligt at tilmelde sig som early-bird frem til d. 15. marts med € 100 i rabat til en pris på € 895. For tilmelding klik HER

Mejeriteknisktforum © 2017 Frontier Theme